Mærkelig oplevelse

Mærkelig oplevelse
0

#1

Jeg undrer mig…
Jeg har nu to gange i træk oplevet, at arbejde på en psykiatrisk afd. hvor patienterne kunne diagnosticere min graviditet længe før, jeg selv vidste, at jeg var gravid.

Første gang havde min mand og jeg inden ansættelsen talt om at vi måske skulle kaste os ud i at få et barn nu. Men så glemte jeg alt om det, da jeg fik travlt med at starte på vikariatet, hvilket medførte en del nervøsitet.
Det med reproduktionen fik vi ikke nået at gøre ret meget ved, så jeg regnede ikke med, at der var en kinamands chance for, at der kunne være gevinst efter så absolut minimal en “indsats”.

Så en dag siger en ældre skizofren kvinde til mig, at jeg er gravid.
Jeg bliver lidt flov og tænker, at hun nok synes, jeg er lidt for tyk, for gravid det ved jeg, at jeg ikke er.
Men det er faktisk som om, hun ved det.
Sidst i vikariatet skal jeg pludselig kaste op efter en hård nattevagt og så havde hun altså ret.

Flere år senere har jeg igen et vikariat på psyk.afd. Min mand og jeg er enige om, at flere børn er o.k. Men vi er forberedte på, at det kan tage lang tid i følge statistikken.
Jeg taler med en psykotisk kvinde, som siger til mig, at jeg er gravid.
Igen tænker jeg, at det er da pinligt, at jeg åbenbart ser så tyk ud.
Jeg siger, at jeg nok bare skal træne min mave lidt.
Men igen så plaprer hun løs og hun er overbevist om, at jeg er gravid.
Dette sker denne gang med flere patienter, som også diagnosticerer en graviditet…
En måned efter udebliver min menstruation og jeg er faktisk gravid som spået.
Et tilfælde måske? Men i hvert fald lidt mærkeligt. Jeg har ikke kunnet lade være med at spekulere på, om nogle psykisk syge har en eller anden sans eller fornemmer ting, som “normale” mennesker ikke gør. Eller også har jeg bare set for meget “åndernes magt” og den slags…Jeg vil ikke hermed sige, at jeg tror på den slags. Men jeg synes bare, det er lidt underligt og kan ikke rigtig forklare det.


#2

Det tror jeg bestemt de gør - det kaldes hallucinationer :stuck_out_tongue:

Men ellers er det da en spøjs historie du kan berette om. Hvor mange gange har de gættet på at du var gravid, hvor det ikke passede? så kan vi lave lidt statestik på det :slight_smile:


#3

Der er også en skizofren kvinde, som har fortalt mig, at jeg havde sukkersyge og at hun nok lige skulle helbrede mig. Og ganske rigtigt - jeg er blevet helbredt!
Tror dog aldrig, at jeg har haft sukkersygen. Selvom kvinden var meget overbevisende!
Pointen er, at man hører meget på psykiatriske afdelinger, men at det er normalt ikke overnaturligt. Nok snarere ævl og gætterier.


#4

Ja I har sikkert ret…
Jeg skrev vist også mest historien fordi, det om ikke andet er en sjov anekdote og et bevis på, at det ikke altid behøver være så kedeligt og tørt at være læge…
Man kan få nogle sjove oplevelser.
Men det der undrer mig er, at jeg da har haft en del kontakt til psyk.afd. gennem tiden - som studerende - og jeg er kun blevet “beskyldt” for at være gravid, når det har passet. Og hver gang så tidligt, at ingen graviditetstest ville have kunnet give diagnosen og altså også længe før jeg selv havde nogen anelse eller man ville kunne se det.
Det er lidt mærkeligt først at få den reaktion overfor patienten, hvor man prøver at være høflig selv om man måske tænker ja, ja den er god med dig - du er psykotisk, så du “vrøvler” helt vildt. Og så bagefter - hovsa - det var faktisk rigtigt.
Så selv om jeg godt ved, at det i begge tilfælde må have været netop det - en tilfældighed, så er det alligevel lidt mærkeligt…for hvorfor er der så aldrig tidligere nogen, der har givet mig den diagnose. Jeg ved godt, at det nok bare er noget vrøvl - men når man prøver det to gange i træk så er det alligevel sådan lidt - en meget mærkelig oplevelse…


#5

Nu må det da stoppe :shock:

Kunne det ikke også tænkes at du har fået at vide at du er gravid flere gange, men kun kan huske de situationer hvor det har passet??? Jeg er i hvert fald fået fortalt (på psyk vel at mærke) at jeg er en palme og en skildpade… Men synes nu ikke jeg har været nogen at delene så far…

:lol:


#6

Iiih! Elsker overnaturlige ting:) Ikke så meget at nogle har “evner” - det lyder en kende for flyvsk, og ikke noget jeg selv er stødt på. Men jeg tror nu, der er mere ved naturen end fysiologisk institut kan forklare (læs spøgelser). Indrømmet: Jeg synes det giver livet krydderi, og holder gerne fast i troen.

Har flere sære oplevelser i tasken, og nu tænker I: “psykose”. Men jeg kan berolige med, at jeg aldrig har diagnosticeret en graviditet før hun skriger “VANDET GÅR!!!” :lol:

Det går også hurtigt op for een, at den slags tanker ikke er noget man skal tale for højt om på Panum :stuck_out_tongue:


#7

Jeg er træt af, at når man er lægeuddannet så må man kun tænke på een måde og man må slet ikke have nogen form for tro.
Skal man være rigtig respekteret skal man faktisk sidde og rakke alle alternative behandlere ned, gøre grin med troende mennesker og være klar til at tvangsindlægge alle der f.eks. tror på spøgelser til at få foretaget en trippel lobotomi.

Jeg skrev mest mailen for sjov. Fordi det er noget som ikke kan forklares.
Og nogle af jer naturvidenskabelige lægenørder (kan godt skrive det, da jeg selv går under samme kategori officielt) har godt af at blive lidt provokeret engang i mellem.

Vi kan faktisk ikke forklare alting ud fra en naturvidenskabelig model.
Der er millioner af ting vi ikke ved og der sker mærkelige ting i de fleste menneskers liv, hvis de ellers gider lade være med at være så kedelige.

Men jeg ved godt, at så snart man nævner sådan noget, så bliver man reflektorisk udråbt til at være skør. Jeg er ikke spor skør, men livet bliver sjovere hvis vi holder op med at lade som om, alt kan puttes ind i en fysisk formel eller alt kan måles efter en lige linje med en lineal.
I det rigtige lægeliv er der masser af ting, der ikke går lige efter teorierne eller bøgerne. Get used to it! Livet er noget mærkeligt noget. Så grin dog ad det og lad jer forundre over de mærkelige fænomener.

Jeg kan lynhurtigt nævne to meget anerkendte lægelige områder, som lugter lidt af “spøgeri”.
Hvad med placebo. Placebo er så effektivt, at alle læger egentlig burde anvende det i en eller anden form. Hvordan kan det være, at en virkningsløs kalkpille pludselig kan kurere en hovedpine, hvis lægen med overbevisning i stemmen proklamerer, at det her en helt ny vidundermedicin. Og at den er mere effektiv, hvis den f.eks. er farvestrålende?
Forklar det nørder!

Jeg så et program om anæstesi. Det jeg fik ud af programmet er, at det med at lægge folk i narkose egentlig er mere lægeKUNST end lægeVIDENSKAB. Dog må I godt korrigere mig for generelt ved jeg ellers ike meget om anæstesiologi.
Men det jeg fik ud af det, var at den der bliver eminent god som anæstesilæge er den, der har en udefinerlig fingerspitzgefuhl. Altså lægekunst mere end videnskab.

Dermed ikke sagt, at naturvidenskab ikke er en rigtig god ting, som vi skal holde i hævd. Men det er bare en stor løgn at påstå at det læger laver kun handler om strengt naturvidenskabelige ting.
Der er mere i tilværelsen end tal og formler.


#8

Mht det der med placeboen, mener jeg at Peter Gøtszhe fra Cochrane instituttet har lavet en metaanalyse, hvor han skyder det ned. Jeg mener den hedder “Is the placebo powerless”.
Der er også lavet en anden sjov undersøgelse i bibelbæltet i USA (jeg mener det var i Kansas), hvor forfatterne viser, at fjernbøn bedrer overlevelsen for hjertepatienter :?: .
Til det med anæstesiologien, har jeg hørt at en anæstesiolog uden en vildt overdrevet selvtillid nærmest skulle være livsfarlig. :smiley:


#9

Det kan godt være, at en enkelt undersøgelse kan skyde placebo-begrebet ned. Til gengæld må der være talrige andre, der viser, at fænomenet findes.
Ellers må det være under al kritik, at der indgår i undervisningen på medicinstudiet og står i lærebøgerne. Og så siger det jo egentlig en hel masse om lægevidenskaben.
Det jeg er træt af er, at lægevidenskaben har så travlt med at rakke alle de alternative ned og begrundelsen er altid, at det kun er lægerne der har dokumentationen i orden.
Men jeg synes jo, at videnskaben er helt vildt fejlbarlig.
Det der var god latin i dag er det ikke i morgen.
Jeg synes, der er meget spændende at høre om andre former for livssyn end lige det klassiske ateistiske og naturvidenskabelige.
Jeg synes, mange alternative metoder er interessante og bør undersøges.
Jeg kan næsten ikke holde ud at tilhøre en stand, hvor det forventes, at jeg skal se ned på, de behandlere og mennesker, som ser verden på en helt anden måde end jeg gør.
Det betyder ikke, at jeg adopterer deres syn på verden som mit eget eller at jeg kunne finde på at blive en af dem. Men jeg kan næsten ikke mere gå rundt og lade som om, jeg er den store rationelle naturvidenskabelige læge og jeg kan ikke nedværdige mig til at overveje at der kunne findes mere mellem himmel og jord. f.eks.
Jeg ser ikke naturvidenskaben som den eneste måde at forstå verden på.
Men noget af det vigtigste synes jeg er, at være nysgerrig. Jeg tror, man kan lære meget af at lytte til andre måder at se verden på.
M.h.t. min oplevelse så siger jeg ikke, at man skal tage det alvorligt.
Jeg siger bare, at det var godt nok lidt mærkeligt og det kan jeg ikke sådan lige (bort)forklare. Jeg må bare konstatere, at det var lidt underligt.

Hvorfor er en anæstesiolog uden en vildt overdreven selvtillid livsfarlig?
Fordi man ikke må tøve i de akutte situationer eller hvad?


#10

Helene78:

Mht. til den “sans” du nævner, er det ikke umuligt at forestille sig at f. eks. lugtesansen kan være involveret - At de patienter, som har diagnosticeret sig frem til din graviditet, måske ubevidst har registreret en subtil ændring i din kropslugt.

Der var for nogen tid siden et par historier i medierne om hunde, som kunne identificere vævsprøver med nogle typer cancer. Til at starte med noget hokus pokus, men som man undersøger fænomenet viser det sig jo alligevel, at der er noget om snakken.

Som du selv siger, skyldes meget af det vi betegner som “overnaturlige fænomener” at der blot er noget tilbage for naturvidenskaben at opdage. Jeg synes at det er en sund indstilling ikke at tro at vi ved alt, men erkende og forsøge at forklare de ting som vi ikke forstår. Og måske af og til erkende at ting godt kan virke selv om vi ikke forstår dem.

Det er der desværre ALT for mange alternative behandlere som bruger til at, ja lad mig sige det ligeud: Tage røven på folk. Det giver jo alternativ behandling et meget blakket ry. Hvis ikke man derfor kategorisk afviser alternativ behandling, bliver man sat i samme bås som dem, der går til numerolog og tror på krystaller og tarotkort.

Tag nu kinesisk urtemedicin som eksempel. Der er da sikkert også masser af virkningsløse behandlinger og placeboeffekt, men det er da en ret god empirisk dokumentation hvis man kan dokumentere at man gennem 4.000 år har kunne helbrede en sygdom med et bestemt urteafkog. Også her bunder effekten formentlig i noget, som naturvidenskaben endnu ikke har dokumenteret til bunds.

Det største problem ved alternativ behandling er at det er et ureguleret Klondike for fantaster og plattenslagere. Carl-Mar Møller må kalde sig terapeut og helbrede folk ved at køre dem rundt på taget af sin gamle Volvo, imens staten kræver fase 1,- 2 og 3 tests samt flere paller fyldt med dokumentation før man må markedsføre en hovedpinepille.


#11

Så er det jo heldigt, at det er lige præcis den indstilling, moderne lægevidenskab har til tingene. Problemet med alternativ behandling er jo ikke, at vi ikke kan forstå, hvorfor det virker, men at det ikke virker. Hvis det virkede kunne det naturligvis dokumenteres (følger af begrebet “virkning”), og så ville det ikke længere være alternativt. Så simpelt er det.

/M
(som i øvrigt påtænker at skrive OSVAL om placebo-effekten)


#12

Rumlepotte jeg er taknemmelig for, at du tør forsvare noget af det, jeg skriver, da jeg ellers som sædvanlig ikke kan holde kæft og får viklet mig ud på dybt vand.
Ja een forklaring kunne være lugtesansen. Vi ved jo, at kvinder med ægløsning får en fænomenal god lugtesans og faktisk kan lugte sig frem til en “sæddonor” med netop den bedste genkombination i forhold til hendes æg.
Det lyder også for mærkeligt, men der skulle være dokumentation for det.

M.h.t. at alternativ medicin IKKE virker, så er det simpelthen en udtalelse, som er absurd.
For alternativ medicin er jo alt muligt. Det er jo simpelthen så bredspektret, hvad de der går under betegnelsen alternative behandlere laver og hvor lang uddannelse, de har, så ovennævnte udtalelse er absurd.
Dernæst så er der ingen, der ved om noget af det rent faktisk virker.
For lægestanden har i så mange år haft så travlt med at afvise andre behandlere som kvaksalvere uden at vide en disse om det, de andre laver, så især derfor ved vi stort set intet om det.
D.v.s den eneste rationelle udtalelse man kan komme med er, at det skal undersøges nærmere.

Jeg får lyst til at citere biskop Jan Lindhardt - selv om jeg vil understrege, at jeg ikke tror, han vil tages til indtægt for mine ovennævnte oplevelser, så er det et godt citat:

“Kun det, som kan måles, vejes, tælles og begrebsliggæres har værdi i en akademisk sammenhæng. Men det er en begrænset måde at tænke på og fører kun til, at man bliver klogere på nogle felter og dummere på resten”
Biskop Jan Lindhardt til Jyllandsposten.

Jeg synes, at det at læse medicin på nogle felter gør en klogere. Men efterfølgende kan man næsten føle sig semi-hjernevasket. Jeg har oplevet det som en enorm befrielse postgraduat, at jeg nu ikke længere skal til eksamen og lire en hel masse udenadslære af og dermed ligesom går rundt med en “papegøjehjerne”, der bare gentager, noget jeg har læst i en bog, men at jeg efterhånden begynder at få en selvstændig tankegang igen. Så på andre felter risikerer man at bliver “dummere” af at læse medicin.
Jeg synes, det er vigtigt at man ikke lukker ned for sin nysgerrighed bare fordi den etablerede lægestand har ophøjet sig selv til en uofficiel overdommer over, hvad der er sand og falsk. På den måde risikerer vi at gå glip af en masse viden, en masse opdagelser.
Dermed ikke sagt, at tingene ikke skal dokumenteres og undersøges.
Men sådan som holdningen er, så bliver de aldrig undersøgt, for alle de “kloge” har afvist det uden at have nogen som helst dybdegående viden.
Det synes jeg er en konkret form for dumhed, som bunder i arogance.


#13

Man bør vel bakke op om at du bevæger dig ud i andre debatter end din kæphest :wink:

Nu ved jeg ikke om det fremgik tydeligt gennem sarkasmen, men jeg er faktisk vældig skeptisk overfor alternativ behandling. Dog mener jeg at man skal passe på dén arrogance, som du også reagerer imod. Når man stopper med at lede, finder man ikke noget nyt.

Nu er jeg ikke så langt på studiet, men noget som undrer mig er, at vi bliver tudet ørerne fulde med “Den Bio-Psyko-Sociale sygdomsmodel” som trompetterer at sygdom er meget andet end biomekanik. Hvorfor i alverden er man så så afvisende overfor alternativ behandling, som måske i mange tilfælde hjælper folk på en anden måde end den strengt biomekaniske.

Igen vil jeg understrege at jeg mener at størstedelen af alternative behandlere er kyniske eller virkelighedsfjerne plattenslagere som lukrerer på godtroende mennesker, men én af grundene til at alternativ behandling findes i det omfang det har i dag, er vel at det dækker et behov som lægevidenskaben ikke gør.


#14

Spændende diskussion - jeg har altid opfattet definitionen på alternativ behandling som en behandling hvis effekt der ikke kan føres bevis for. men det er åbenbart forkert??? Her er fx en definition ved et studie:(http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/p … 06_7_46523): Definition af alternativ behandling: Alternativ behandling er et relativt begreb i såvel historisk som kulturelt perspektiv [14, 15]. Begrebet »alternativ behandling« benyttes i denne undersøgelse om behandlingsformer, der er udført af behandlere uden for det offentlige sundhedssystem og uden offentligt tilskud. Er behandlingen således betalt over Sygesikringen, eller er interviewpersonen blevet henvist til behandlingen (skriftligt) af en læge eller af socialforvaltningen, medgår behandlingen ikke i nærværende undersøgelse. Kiropraktik med offentligt tilskud er derfor ikke inkluderet, og andre behandlingsformer som akupunktur, massage og ernæringsterapi dækker kun behandlinger foretaget af behandlere uden for det offentlige sundhedssystem og uden offentligt tilskud. Denne definition er brugt i SIF’s sundheds- og sygelighedsundersøgelser og anvendes ligeledes af ViFAB. En lignende definition benyttes i USA af det statslige NCCAM [15]. det er lige til at blive begrebsforvirret af - så hvis der er støtte fra det offentlige til en akupunktør - så er dette ikke længere alternativ behandling…


#15

Hej Rumlepotte!

Jamen jeg har faktisk mange kæpheste! Jeg kan hidse mig op og diskutere næsten hvad som helst, hvis det skal være. Jeg ved ikke, om det er en glædelig nyhed eller hvad :wohow: :wink: :lol:

Jo der findes alternative behandlere som laver uetiske ting. Det gør der helt sikkert. Men det dårlige image som alternative behandlere generelt har i lægestanden har læger i mange tilfælde både hos de alternative og i befolkningen.

Da jeg lige var færdiguddannet troede jeg bare på næsten alt det, jeg havde lært. Så da jeg skulle føde første gang så ville jeg bare have alt, hvad den moderne teknologi kunne levere.
Det lærte jeg så noget af. For der kom godt nok et sundt og rask barn ud af det, men efterhånden gik det op for mig, at der alligevel var meget overgreb i det.
Så jeg begyndte at ændre holdning til det at føde et barn. På studiet havde jeg fået den opfattelse, at en fødsel er noget helt vildt farligt og hyperakut og hvert sekund kan både mor og barn dø osv…Det er ligesom lidt den lægelige tilgang.
Når jeg så talte med jordemødrene, så havde de jo en helt anden holdning.
At føde er bare en naturlig proces i en kvindes liv. Som regel går det stille og roligt uden der der fare på færde (der er undtagelser fra reglen men i det store og hele så er det ikke farligt eller akut).
Så jeg valgte at føde hjemme - fra den ene ekstrem til den anden - og det var fantastisk. Noget helt andet.
Det føltes på alle måder meget mere sundt og et par dage efter gik jeg 12 km. - helt euforisk af denne kraftpræstation.
Jeg havde mange diskussioner med lægefagligt personale ang. mit valg.
Og det var der det med holdninger og “hjernevask” kommer ind i billedet.
Læger har ligesom besluttet at det at føde er noget farligt og ukontrollabelt som man skal være helt vildt bange for. Jordemødre har en anden erfaring. Jeg valgte i dette tilfælde at “forråde” min egen stand og flygte over til “fjenden”: jordemødrene. Det har jeg aldrig fortrudt.

Det er måske et mærkeligt eksempel.
Men bare et forsøg på at vise, at der findes mange sandheder, mange måder at se livet og verden på. Hvis kun man lytter til lægestandens version så risikerer man at gå glip af værdifuld indsigt.

Det var et kæmpe arbejde for mig at slippe af med noget af den “hjernevask” ang. f.eks. holdniger til en fødsel som jeg havde modtaget under studiet. Jeg vil ikke sige, at lægerne ikke har ret. For begge parter har jo ret. Men det er bare et spørgsmål om, at indse, at der findes megen visdom og indsigt, som måske ikke sådan lige kan “bevises” her og nu og som måske ikke virker superrationel, men som alligevel viser sig at have en hel masse at byde på.
Jeg prøver nu så godt jeg kan på at lytte til alle mulige faggrupper og menneskers holdninger. Det er en svær øvelse, som ikke altid lykkes, men øvelse gør mester…
Jeg øver mig i ikke med det samme at tænke, at de er skøre eller sindssyge selv om de præsenterer nogle holdninger eller oplevelser, som slet ikke harmonerer med det, jeg har lært som mediciner.


#16

Der bliver rodet nogle ting sammen her.

Det er fint, at du, Helene har opdaget, at du på et tidspunkt i dit liv havde nogle perspektivproblemer, som du senere kom over. Du lærte at se en fødsel som en naturlig ting, og det synspunkt ville næppe vække den store harme på en humanbiologisk kongres. Men hvad søren … har denne erfaring med “de alternative” at gøre?!

“Lytte til andre faggrupper” er altså ikke det samme som at tilsidesætte naturvidenskabelige idealer i spørgsmålet om virkelighedens beskaffenhed.
Jeg har selv en baggrund i religionsvidenskaben, og jeg kunne ikke finde på at fordømme filippinernes autokrucifikation blot fordi det er uanbefalelsesværdigt fra et biomedicinsk sundhedssynspunkt at hugge søm gennem hånden. Der er jo andre ting på spil.
Det er ikke givet, at lægers tilvante normsæt for kroppens brug er højeste bud - livsforlængelse på “grøntsager” er jo fx mildest talt også diskutabelt.
Men det ER givet at lægevidenskabens lære om kroppens anatomi og fysiologi trumfer alle konkurrerende teorier, og det forventer jeg mildest talt, at enhver læge må give mig ret i. Det er derfor, at vi aldrig må tage de alternatives EGNE forklaringer seriøst. De kan højest bruges som pejlemærker til at finde, hvad der egentlig går for sig.

Men det er to forskellige diskussioner, og det er hverken sandhedens eller vore patienters interesse, der tjenes ved at blande dem sammen.


#17

Først beklager jeg, at så mange af mine indlæg vist kommer til at handle om børn, fødsler og reproduktion. Det er ikke fordi, jeg tænker på disse ting døgnet rundt! Men fordi det måske først var der jeg begyndte at “tænke selv”
Indtil da havde jeg haft masser af tid og ressourcer til at leve op til, hvad man forventede.

Nå men jeg er faktisk lodret uenig med dig Mortenb.

Det med at se en fødsel som en naturlig ting er på ingen måde en selvfølge efter en hård “opdragelse” på medicinstudiet.
Jeg synes da det er sjovt at sammenligne det lægefaglige synspunkt:“Ingen fødsel er normal før, den er slut” med det som jeg tror jordemødrene ville mene - nemlig:“En fødsel er som udgangspunkt normal og kræver ingen indgreb”.

Hvilket holdningsmæssigt udgangspunkt man starter ud med gør faktisk i praksis ofte en kæmpe forskel.

Nå men lad nu reproduktionen ligge bare lige 2 sekunder :up:

Læger tror alt for meget på videnskabelig objektivitet.
Men sandheden er, at der er meget lidt, der er 100% objektivt.
Tag nu bare lægers nærmeste samarbejdspartner: medicinalindustrien.

Når industrien selv skal evaluere sine produkter, så har undersøgelser vist, at resultatet meget ofte bliver langt mere positivt end med upartiske forskere.

Det er jo ikke fordi, industrien altid snyder med vilje. Det er bare fordi, de ikke er så objektive, som de selv går rundt og tror.

Altså jeg mener, det er vigtigt for en læge at tænke over bløde værdier såsom holdninger, livssyn, menneskesyn, tro osv.
Fordi alle disse aspekter påvirker meget mere end, man skulle tro.

Og så synes jeg det er fint at blande naturvidenskab og de alternatives syn på tingene sammen - eller dvs. i hvert fald have de andres syn på tingene lidt i baghovedet.
For nej jeg synes egentlig ikke naturvidenskaben er så overlegen, som du postulerer. Den har sine fordele, men da 100% objektivitet simpelthen ikke er muligt for mennesker, så kammer naturvidenskaben også nemt over i sin ekstreme tiltro til at være nr.1.
Jeg vil ikke afskaffe naturvidenskaben - jeg vil bare heller ikke ophøje den til en slags religion sådan som jeg egentlig oplever det på medicinstudiet.


#18

Nu var det jo strengt taget Helene som startede debatten med en pudsig historie om fødsler og “uforklarlige” diagnosticeringer af samme. Så falder hjemmefødsler vel ikke ret langt fra stammen, selv om de nok ikke er så alternative som retorikken kunne antyde.

Jeg fik vistnok blandet alternativ behandling ind i debatten, som egentlig handler om uforklarlige fænomener. Helene, du må jo lige hive diskussionen tilbage på sporet hvis vi kommer for langt væk.

Morten, jeg forstår og er enig i din holdning til at vi altid må forklare verden ud fra naturvidenskab. Vi må bare ikke blive så arrogante at vi kun tror der findes de sandheder, vi har bevist. Vi forsker jo netop fordi vi leder efter sandheder.

Hermed mener jeg ikke at man skal begynde at ordinere penduleringer og grødomslag. Men man kunne godt forestille sig at der ligger nogle naturvidenskabelige opdagelser og gemmer sig et sted blandt de alternative behandlinger.


#19

Det hører vel også med til vores allesammens? begejstring for naturvidenskaben, at det er den metode vi kan bruge til at måle, veje og kvantificereting ved hjælp af… Jeg tror næppe der er mange der det ville have noget imod at ordinere penduleringer eller ligende, hvis bare vi kunne få belyst vha en videnskabelig korrekt metode, at det faktisk har en effekt på psoreasis eller ligende… Jeg tror (håber) at de fleste læger ikke er afvisende overfor alternativ behandling, men snarer har en skepsis overfor ikke-dokumenterede behandlingstiltag. Man kan så diskutere om ikke der burde være mere forskning i effekten af de såkaldte alternative behandlingsmetoder - problemet her, er bare at de alternative behandlere oftest ikke vil anvende de samme videnskabelige “spilleregler” som den etablerede videnskab - og det er søreme svært at diskutere med folk, der ikke engang følger de samme spilleregler som os andre…

Det er ikke for at vi ophøjer naturvidenskab til religion - det ville vel egentlig også være ret selvmodsigende :wink: ) men snarer, at det er i naturvidenskaben vi har vores spilleregler og vores fælles referenceramme. Hvis der er nogen der mener at pendulering er effektivt, må de hjertens gerne overbevise mig - men det skal ske i henhold til en naturvidenskabelig tradition. Det er nu engang de spilleregler som et fagområde som vores beskæftiger sig med.


#20

jeg forstår godt, at naturvidenskaben er det mest troværdige, vi har p.t.
Men når jeg taler om, at den bliver ophøjet til religion, så er det fordi, vi ofte glemmer, at selv fakta, som er dokumenterede kan vise sig at være helt hen i skoven. Det er jo ikke lang tid siden mange kvinder blev pressede til at tage hormoner i overgangsalderen - det skulle beskytte dem mod sygdomme og holde dem unge. Jeg har ikke nærlæst litteraturen - men disse anbefalinger må jo også været baseret på forskning.
Så viste det sig, at disse hormoner gjorde kvinderne syge - blodpropper og kræft såvidt jeg husker. Når lægeverdenen laver sådan nogle ting, så synes jeg ikke, at man kan sige, at naturvidenskaben er totalt overlegen.

For slet ikke at tale om, hvor meget læger laver, som IKKE er ordentligt dokumenteret. Der er meget ,som slet ikke er dokumenteret og så er der sandsynligvis også meget som der er dokumentation for, men det er på et fejlagtigt grundlag.

Derfor synes jeg, at læger skal lade være med at se ned på de alternative, fordi den med dokumentationen halter i alvorlig grad for lægerne selv.
Når jeg skriver at lægestanden har en tendens til at ophøje naturvidenskaben til en slags religion, så er det fordi, den altid bliver fremhævet som absolut overlegen og som et værktøj, der kan levere “sandheden”.
Det er vel egentlig bare det sidstenævnte, jeg har et problem med.
Jeg tror, der findes mange sandheder afhængig af, hvem man spørger.
Og jeg mener ikke at hverken læger eller naturvidenskaben har patent på sandheden. Jeg tror, der er mange måder at se livet på og den naturvidenskabelige er bare en i en stor mosaik.
Hvis man kun anskuer tilværelsen udfra ting, man kan måle og veje, så er det godt nok lidt fattigt, synes jeg.
Men måske er jeg bare belastet fordi jeg oprindeligt er sproglig student og dermed aldrig har glemt, at jeg egentlig er humanist meget mere end naturvidenskabs"mand"…