Matematik og fysik på medicinstudiet

Hej Alle!

Det er muligt, at dette emne er belyst før. I så fald beklager jeg, men modtager gerne links til tidligere debatter. Jeg er ny her, og ved ikke rigtigt, hvordan siden fungerer… :oops:

Jeg er interesseret i at vide, hvor meget og i hvilke afskygninger matematik og fysik kommer på banen på medicinstudiet. Eventuelt også hvilke emner, der er vigtigst at fokusere på indenfor de to fag.

Jeg har haft en sproglig studieretning på gymnasiet, da jeg først nu (da jeg til min egen overraskelse bestod med et gennesnit godt nok til studiet) har fået blod på tanden med hensyn til medicinstudiet.

Dvs. at jeg har haft både biologi, matematik og fysik på lavt niveau og slet ingen kemi…

Jeg skal supplere på HF, men matematik har aldrig været min stærke side, og heller ikke fysik…

Så hvor meget matematik og fysik på medicinstudiet taler vi om?
Og hvilke emner er de vigtigste at fokusere på i min kommende supplering af fagene?

Jeg vil også meget gerne høre fra folk, der ligesom jeg, ikke har haft en naturvidenskabelig linje i gymnasiet.

Mage tak :slight_smile:

Hilsen Emma

Jeg har selv haft samfundsvidenskabelig linje så har måtte læse kemi og fysik op (havde dog matematik på A-niveau): jeg vil pointere at det i nogen af fagene ikke så meget er det konkrete stof du skal bruge, men nærmere forståelsen for forskellige koncepter som kommer dig til gode på medicinstudiet. Der er naturligvis konkrete ting som kommer dig til gode på medicinstudiet: har hørt mange stud. med’ere sige at molberegning og idealgasligning fra kemi var noget de brugte på deres første semestre. Men i forhold til konceptforståelse, så er min pointe netop at du nok ikke får brug for differentialregning og differentialligninger på medicinstudiet, men den matematiske forståelse for disse kan være med til at hjælpe en til f.eks. at forstå grafer og diverse begreber.

På samme måde i fysik, hvor det efter min mening er matematik der er dominerende, så er udfordringen igen at fastholde den naturvidenskabelige fremgangsmåde på et abstrakt niveau, og netop dette kan komme dig til gode for senere forståelse for ting der er endnu mere krævende. På medicinstudiet er der ikke tale om en direkte forlængelse af det du lærer på gymnasiet, det skal ikke ses som at du lærer hvad 1+1 er så nu kan du lære hvad 4+9 er, men nærmere at når du har en forståelse for hvordan addition fungerer, så kan du nemmere bevæge dig til sværere emner og få en dybere forståelse for disse.

Igen er der naturligvis konkrete ting som du naturligvis bruger på medicinstudiet, bølger, radioaktivitet skader på væv o.lign. er noget enhver læge har som almenviden. Til sidst er der rapporter og undersøgelser, og måden hvorpå de skrives er noget man som undersøgende naturvidenskabelig akademikere kommer til at bruge.

Mange tak for dit uddybende svar!

Det gjorde mig lidt rolig og lidt mere fokuseret i forhold til, hvad der er relevant på studiet. Kan godt følge idéen om, at det er den naturvidenskabelige tankegang, der er den vigtigste.

Mon ikke jeg klarer den, selvom jeg ikke er det fødte matematikgeni :slight_smile: Tak for hjælpen!