Medcinstuderende undersøger kvinder i narkose

Studmed debat
21

Er egentlig enig med hvad der ellers er blevet sagt herinde, specielt Martinellos indlæg.

Gynækologi og obsterik ligger (for AU’s vedkommende) på 11. og 12. semester, dvs. de sidste to semestre før man sendes i turnus, og man kan så mere eller mindre pedantisk diskutere forskellen mellem “rigtige” læger (dvs. turnuslæger) og medicinstuderende på 11. og 12. semester. Personligt ser jeg ikke den store forskel hvis vedkommende har fået den undervisning i obsterik og gynækologi som turnus-lægen er begavet med. Medicinstuderende i klinik er i øvrigt dækket ind under akkurat den samme tavshedspligt o.a. som der gælder for lægerne.

Jeg synes personligt at et forslag hvor alle patienter skal informeres om tilstedeværelsen af medicinstuderende vil være fuldstændig urealistisk, det ville besvære den meget begrænsede gang på et sygehus en medicinstuderende i forvejen har - den gang som i sidste ende nok er en af de vigtigste kompetencer for en nybagt turnuslæge.

Desuden mener jeg ikke at patienterne har krav på det.
Som det er påpeget i mange andre indlæg herinde, er medicinstuderende der har haft gyn/obs-undervisning nok langt mere kompetente (indenfor faget) end mange af de mennesker der ellers smutter frem og tilbage på en operationsstue, portører, sygeplejersker jordmødre o.lign…
Det kan ikke passe at det er en katastrofe at medicinstuderende på de sidste måneder af studiet prøver en superviseret GU (endda på kvinder i narkose), mens det er helt fair at selvsamme medicinstuderende et par måneder senere står helt alene uden nogen erfaring og skal foretage selvsamme GU.

Som tingene kørte sin gang da jeg var i klinik forstod jeg mere det, at spørge patiener om det var ok der var en medicinstuderende til stede, som en høflighed. Selvfølgelig kunne (og ville) man gå ud hvis patienten ønskede det, men reelt set er det vel bare en høflighed. Reelt set kan patienten vel vælge at tage sine ting og få en anden tid, hvis han/hun er utilfreds med en medicinstuderende observerer. Sådan synes jeg i hvert fald det burde være.

Det er grotesk at folk konstant råber op om flere kvalificerede læger, samtidig med selvsamme personer prøver at ligge medicinstuderende hindringer i vejen for at få de erfaringer der er helt essentielt for at blive en god (turnus)læge.

Jeg synes til en hvis grad det er forkert at se medicinstuderende i klinik som medicinstuderende. Selvfølgelig skal vi ikke sættes til at lave ting som vi ikke har kompetencer til (og det tror jeg for øvrigt heller ikke ret tit er tilfældet), men når vi er i klinik har vi mere eller mindre det samme ansvar og den samme tavshedspligt som færdiguddanede læger har, og rent kompetence-mæssigt er de fleste medicinstuderende der kommer i klinik væsentligt bedre rustet end fx sygeplejersker.

Interessant er også pointen med vikarer indenfor social og sundhedsområdet. Hvordan ufaglærte vikarer kommer ind fra gaden, uden noget kursus eller ligende, og efter 2 dage sendes ud til vore ældre mennesker for at klæde dem på, vaske deres underliv og give dem medicin. Her har de ældre intet valg (overhovedet) - hvorfor er det ikke en interessant historie?

22

For almindelige mennesker er det at komme på hospitalet en mystisk og skræmmende ting, og det bliver endnu mere mystisk og skræmmende når man skal opereres.

At indlade sig på at blive opereret kræver en meget meget stor grad af tillid både til systemet og de enkelte personer indblandet. Uden tvivl har ptt oftest fuld tillid til de enkelte spl’er og læger som de møder, hvorimod tilliden til systemet er mindre, og det er netop systemet som ikke er optimalt i dette tilfælde.

Problemet er dog at jo mere man informerer desto mere forvirrede bliver ptt. Og pludselig kan det at der er studerende på afd. (som de måske aldrig komme i kontakt med) fylde hele hovedet og de glemmer vigtige informationer såsom efterforløbet af OP og faste mv.

Jeg synes faktisk at den enkelte pt har krav på at vide at “en enkelt student kan være tilstede på stuen og udføre simple opgaver med såvel behandlingsmæssigt formål som undervisnings formål”. Teksten kunne meget vel stå på op-samtykket og hvis pt spurgte ville de få svar at det i altid var superviseret og at det er enormt vigtigt at de studerende lærer noget.

Jeg har oplevet at unge læger påtager sig en meget ydmyg holdning til pt.: “Nu er det jo sådan at … er det i orden at der lige er nogle studerende med …?”
hvorefter pt takker nej til at være prøvekanin, selvom vi kun skulle observere en tensilontest (myastenia gravis test).
Pt. skal have klar besked, men vi skal sørge for (i de fleste tilfælde) kun at give dem en enkelt chance for at sige fra.

23

[quote=“RuneMaagensen”:1xx6nc2f]
Jeg synes faktisk at den enkelte pt har krav på at vide at “en enkelt student kan være tilstede på stuen og udføre simple opgaver med såvel behandlingsmæssigt formål som undervisnings formål”. Teksten kunne meget vel stå på op-samtykket og hvis pt spurgte ville de få svar at det i altid var superviseret og at det er enormt vigtigt at de studerende lærer noget.[/quote]
Dette er jeg helt enig i.

Det er flere der skriver at undersøge en kvinnes underliv er mer eller mindre det samme som at undersøge et brukket håndledd, og det er det måske for oss som er på vej til at bli læger, men det betyr ikke det er like greit for den kvinnen som blir undersøgt. Et underliv er noget annet enn enn brukket hånd, og jeg synes at pasienten burde bli informert hvis en studerende er tilstede og skal undersøge henne av respekt for pasienten.

24

Hvorfor er der ikke en gæv eller vaks journalist som skriver en historie om, hvordan mandlige kønsorganer bliver “pillet” ved under urologiske operationer ? Hvor er beton-lebberne/feministerne i de tilfælde ? (undskylder mit franske)

Det er LANGTFRA alle kvinder der bliver behandlet for gynækologiske/obstretiske lidelser, som forudgående er blevet undersøgt af en lægestuderende. At indhente informeret samtykke fra samtlige patienter der skal ind til sådan en operation, er derfor at skabe en unødig bekymring hos mange patienter, som i forevejen er i en vulnerabel situation.

Dernæst er det som tidligere påpeget ofte påkrævet, at der er en lægestuderende med inde til operationerne. Mange afdelinger kan ikke dække den assisterende funktion og i tilfælde af sygdom, så er studentens opgave ikke blot at lære, men også AKTIVT at yde til kvindens ve og vel. Mand indgår altså i det behandlende team på lige vilkår som de andre.

Men på den anden side kan man ligeså godt vænne sig til det. Amerikanske tilstande med lawsuits og defence medicine bliver hverdag i det danske sundhedsvæsen i den nærmeste fremtid. Dog er det irriterende, at vi ikke har samme liberale indkomster som de amerikanske læger. Det er en loose/loose situation.

25

Jeg er ikke enig i denne skelnen mellem forskellige typer operationer som anja skriver. Som udgangspunkt mener jeg, at alle patienter bør informeres om at der på stort set alle hospitaler foregår uddannelse af kommende sundhedspersonale. Så kan de vælge om de vil modtage behandling eller ej.
Men de har på ingen måde krav på at kunne vælge hvem der skal behandle dem, hverken mht. til køn, alder eller etnicitet, herunder heller ikke om hvem der må assistere til operationer.
I praktik eller vikariater handler en medicinstuderende under superviserende overlæge/bagvagts ansvar, men som udgangspunkt er vi som i tidligere indlæg nævnt en del af teamet, og dermed ikke bare et overflødigt objekt på afdelingen som kan vælges til eller fra.

26

Jeg tror bare ikke dette er noen god løsning… Som du selv siger; selv om vi har et objektivt syn på GU, så har ikke pasienten det - jeg tror at det vil stresse kvinnen og også medføre unødige bekymringer om hun bliver nødt til at tage stilling til et spørgsmål om en studerende godt må være med under operationen. Hun vil måske føle sig presset til at sige ja, eller måske endnu værre - være bange for at et “nej” vil medføre at hun får dårligere behandling. Som Steen siger; hvis kvinnen er informeret om at det kan være studerende tilstede ved behandlingen, så er det tilstrækkeligt.

Og igjen - vi undersøger jo ikke patienten for sjovs skyld!!! Undersøgelsen SKAL ligevel gøres før operationen - hvem der så laver den kan da ikke være så farligt?! Og som det også er nævnt; på stuen er der sygeplejersker, læger, stud.meder, sygeplejestuderende, portører, assistenter mm - er det en fordel for patienten at vide (lige før hun får narkosen) at ca 12personer kom til at se op der solen aldri skinner?! Jeg tror det vil skræmme vandet af henne - lad nu patienten sovne i fred og ro og i troen på at hun er i trygge hender - for det er hun jo ligevel!

27

Kan ikke se noget problem i, at studenter undersøger patienter i narkose. På KKHH(Hvidore) spurgte man dog, nærmest pr. automatik om det var ok. De fleste syntes dette var iorden.

28

der var info om at studmed kunne være til stedet på afd i ålborg, der stod dog ikke hvad det var de kunne lave, man at de var til der.

så nu skal man ikke gøre det til mere end det er. ålborg er også et uni. hospital, så der burde også være et hint der.

men som mange har sagt her hvad vil kvinder?

1 lade stud med gøre det med rigtig læge bag ved
el.
2 læge der aldig har prøvet det før, uden backup

faktisk er det kunne meget meget få kvinder(jeg har kun være udfor udenlanske kvinder) der siger nej, når de bliver sprugt om studmed må være med. og meget få der siger nej til studmed gør det.
folk/kvinder ved godt vi skal lære noget, og der kun er en måde.

andet eks. vi kunne snakke er er at en res.læge gøre noget uden pt har snakke med ham, da det jo kun var special læge der sage gonat inde OP, er den så OK?
res.læge er jo også under udd har måske ikke prøvet det før, eller er det bare fordi stud.med ikke har alle eksamer?

29

Det er jeg bestemt ikke enig i - det er da pænt af lægen eller den studerende, hvis de beder om lov, men pligt til at indhente samtykke - no way! Du skal vist tilbage og snakke med en jurist…

[quote]
Historien, der kører i medierne lige nu, går ikke på, om hvorvidt de studerende skal have lov at være med ved forskellige operationer og indgreb, men om om hvorvidt patienten har ret til at blive informeret derom og sige fra,hvis de ikke er interesseret i dette.[/quote]

Man kan altid sige fra… og så må man jo se om sygehuset har noget andet at tilbyde. Såfremt man én gang er tilbudt og har afslået adækvat behandling, så er sygehuset ikke længere forpligtiget til at behandle dig. Ærgeligt, men sådan er det… i det danske sundhedsvæsen må man vælge mellem de ting man bliver tilbudt, man kan ikke komme og shoppe rundt, som man har lyst.

Mange mennesker har en fuldstændig forkvaklet holdning til hvad sygehusene kan tilbyde - og det er ikke mindst mediernes skyld!

  • Mikkel
30

Hvis vi snakker jura, måske. Men diskussionen her går mere på det etiske plan.

[quote]Man kan altid sige fra… og så må man jo se om sygehuset har noget andet at tilbyde. Såfremt man én gang er tilbudt og har afslået adækvat behandling, så er sygehuset ikke længere forpligtiget til at behandle dig. Ærgeligt, men sådan er det… i det danske sundhedsvæsen må man vælge mellem de ting man bliver tilbudt, man kan ikke komme og shoppe rundt, som man har lyst.
[/quote]

Det der er en forkvaklet holdning.

Ja, nogle gange ønsker man sig ud i det private hvor man kan bede kunderne om at rende og hoppe, men sådan fungerer det bare ikke i det offenlige sundhedsvæsen.

Beder den muslimske kvinde om at det er en kvinde som undersøger ellers vil hun ikke undersøges, bør man se om det kan lade sig gøre.
Ønsker pt. ikke at der er studerende på stuen, bør man se om det kan lade sig gøre.

Man må selvfølgelig afveje situationens alvor, og besværet ved at finde en anden. Så man lade splinten sidde i tommelfingeren og bede pt. komme efter vagtskifte.
Mens mistænker man appendicit nok bliver nødt til at finde en som pt. kan acceptere, før de tager hjem og begynder på selvbehandling med purpursolhat og kodi’er.

I alle tilfælde skal man selvfølgelig insistere på at de normale procdurer bliver fulgt og prøve at overtale pt, og måske forklare det tåbelige i deres valg. Man kan så rase ud over middelalderlige og halvpsykotiske ekstrablads holdninger til resten af personalet i kaffestuen.

Det er så sjældent at det sker, og man kan (hvis man føler højt nok i hierakiet) skælde pt. ud bagefter, men vi bliver nødt til at respektere ptt. autonomi om vi så har en dårlig smag i munden mens vi gør det.

31

Nu handler diskussionen jo heller ikke om appendicit men et konkret tilfælde hvor mange bliver forargede over at stud. med. udfører GU - langt de fleste ville ikke have noget problem hvis det samme omhandlede fx en blindtarmsbetændelse - jeg synes konkret at folk der nægter at have en stud. med inde under en GU må se sig om et andet sted efter behandling. Hvis det er andre hyperakutte tilstande er situationen selvfølgelig anderledes.

32

Det er en interessant debat omkring patientinformation ved medvirkning til uddannelse af sygehuspersonel, som pågår herinde. Jeg synes dog, at baggrunden for den er rigtig ærgerlig. Helle Aagård har et ganske klart ærinde herinde, og som det oftest ses i medieverdenen, har hun allerede dannet sig såvel mening om som produceret indlægget. Et ganske glimrende eksempel på dansk journalistik, hvor objektivitet og ansvar knapt er noget, journalister kan stave til.

Muhammedkrisen er ved at være drevet over, fugleinfluenza sagen har lige fra begyndelsen været en død and, så de hungrende journalister kaster sig over hvad som helst, der blot dufter lidt af “skandale”.

Jeg har ikke den mindste smule forstand på jura (jeg er jo medicinstuderende), så hvorvidt og i hvilket omfang patienter skal informeres om, at studerende under uddannelse deltager i en afdelings arbejde, ved jeg ikke noget om. Det er heldigvis ej heller mit ansvar. Ansvaret for forvaltningen af uddannelse påhviler vel afdelingens ledelse og de kliniske lektorer. Så i det omfang disse ansvarlige siger god for en procedure, og jeg ikke selv har noget moralsk problem med det, reflekterer jeg såmænd ikke nærmere over, hvad en eller anden mere eller mindre ligegyldig journalist(studerende) synes om det.

Fakta er, at medierne med den ene mundvig kritiserer danske lægers dårlige uddannelse, mens den anden mundvis moraliserer over studerende, som i vikarstillinger og under klinikophold gør en indsats for at dygtiggøre sig. Skulle der på en eller anden måde tages stilling til de to forhold, vil det blive umuligt at uddanne læger i Danmark. Så vil der blive yderligere lægemangel med deraf følgende overskrifter i medierne.

Så enkel er denne sag naturligvis ikke, for hvad er egentlig problemet i at informere patienterne om, at der er deltagende studerende til stede under undersøgelser og indgreb, inden disse foretages. Men en patient skal jo som sådan heller ikke informeres om, at en overlæge kan tilkaldes og deltage, når en reservelæge har brug for hjælp. Det er naturligvis færdiguddannede læger, der her tales om, men i bund og grund er de altså ikke mere seriøse, ansvarlige samvittighedsfulde end lægestuderende.

Der er åbenbart i medierne en stærk tendens til at diffentiere mellem færdiguddannede læger og medicinstuderende. Jeg har blot, udover det faglige niveau, meget svært ved at se, hvori denne forskel ligger. Men det kan være at journalisterne vil “informere” mig lidt mere om den verden, jeg dagligt bevæger mig i.

Danske medier har gennem de seneste år udviklet sig til en ansvarsløs masse, som ser deres rolle i samfundet som værende “vogter” af retfærdighed. Mange af dem er naturligvis uddannet på den socialdemokratiske/radikale århusianske højskole, så det kan ikke overraske nogen. Det, som derimod kan overraske, er, at deres faglige niveau og evne til at gennemskue samfundsfaglige problemstillinger ud over 10. klasses niveau er ikke-eksisterende. Men kigger man journalistuddannelsen lidt efter i sømmene, bliver det hurtigt klart, at uddannelsen er på et temmelig lavt niveau. Det er der såmænd heller ikke noget galt i, når man, som langt de fleste, skal skrive luderjournalistik i de lokale ugeblade, men når det gælder tv og dagblade, får det store konsekvenser.

Jeg vil foreslå at flytte debatten over på mediernes rolle ved skabelse af debat og konsekvenserne heraf.

33

Lad os nu ikke gøre det værre end det er. Jeg har flere venner, der er journalister, som ville sætte mig til vægs i en sådan debat. Og som arbejder seriøst med stoffet. Vi vil vel heller ikke alle slåes i hartkorn med dr. Ventegodt.
Jeg har selvfølgelig også sprunget over 10. klasse :smiley:

34

[quote=“Martinello”:h21vpvcy]
… men man kan derimod kræve, at der er samtykket til, at den pågældende behandling udføres.[/quote]

Ja, og det sker som regel også. Imidlertid er der 2 væsentlige forhold i nærværende problematik, som ikke bliver belyst. 1. Undervisning er IKKE behandling og 2. Enhver patient der henvises/indlægges på et universitetshospital eller hospital der har medicinstuderende, informeres rent faktisk om dette. Det står klart og tydeligt i de foldere der udleveres til patienterne. “Vi er en universitetsafdeling, du vil derfor komme ud for, at der er medicinstuderende tilstede under din behandling. Dette sker some t led i deres uddannelse…yadda yadda”. Hvem har ikke set denne sætning før mon?

Så blev det tidligere argumenteret, at “medicinstuderende er en del af en afdelings normering…” og DET er da absolut en fejlantagelse. Normering er det faste ansatte personale. Prøv du at gå til DaDL eller FaDL og sig du som klinik stud. med. indgår i normeringen på afdelingen, så skal du bare se løjer.

Det har også været argumenteret, at der var frit sygehusvalg. Ja, haha…i teorien fungerer det skam også. Men frit sygehusvalg, er faktisk begrænset af, at afdelingen til enhver tid, kan tilgodese eget amts patienter først. Og frit sygehusvalg gælder jo også kun elektive indlæggelser/henvendelser.

35

Det var lige før du havde et fornuftigt indlæg… Men så kom denne her spydige generelisering. Fy for den lede…

36

Enig, men jeg synes ikke lige, at det var det, der blev lagt op til i journalistens indlæg - jeg tolkede det klart som at hun mener, at der er en juridisk pligt, og det er jeg ikke enig i.

I praksis mener jeg dog, at hvis lægen eller den studerende orienterer om at der er studerende til stede, så er det nemmere for patienten at acceptere end hvis der direkte bliver spurgt om man har noget imod det. Min oplevelse er også, at de fleste accepterer, men det svarer efter min mening til at man spørger om man har noget imod at blive behandlet af en mand, eller af en iraker eller af en rødhåret…

Jeg mener, at det er en helt relevant holdning… læg mærke til hvad jeg skriver: “Så må man se, om sygehuset har noget andet at byde på”. Jeg mener ikke, at man skal afvise den slags anmodninger, men vi må erkende, at midlerne er begrænsede, så der er en grænse for hvor langt systemet kan strække sig - og det må patienterne finde sig i!

Det gælder såvel i sagen om nynazisten, der ikke vil behandles af den udenlandske læge som i sagen om den muslimske kvinde, der ikke vil undersøges af en mandlig læge, og hvis gamle fru Hansen bliver utryg ved Piotr fordi han er polak og snakker gebrokkent dansk - bevares, det er da tragisk, men jeg synes måske ikke det er noget at forstyrre bagvagten for kl. 4 om natten, hvis hun blot skal have et støttebind på håndledet - men det er virkeligheden, og den må patienterne finde sig i…

Her er jeg så ikke enig… hvis patienten ikke ønsker den behandling hospitalet har (naturligvis under forudsætning af, at der er tale om kvalificeret behandling - om det er stud. læge eller sygepl. er for så vidt ligegyldigt), så er det patientens eget valg, og så kan de efter min mening “rende og hoppe” som du vist kaldte det. Noget helt andet er det naturligvis, hvis det skønnes, at patienten ikke er velforvaret, men det er ikke det, der er sagen her…

Ikke enig - ja, patienten har autonomi, men kun til at vælge mellem det, som bliver tilbudt. Alternativet er, at vi skal ligge vandret (mere end vi gør i forvejen) for at skaffe lige præcis det patienten ønsker, hvad enten det er ariske, kvindelige kollegaer, lyserøde panodiler, operationer der ikke udføres i DK eller afrikanske heksedoktorer. Jeg tror godt alle kan se, hvor det bærer hen.

Vi må erkende, at i et system med begrænsede ressourcer, er der tale om, at patienten har autonomi til fravalg, men ikke til tilvalg - det er et økonomisk, men så sandelig også et etisk spørgsmål.

  • Mikkel

PS. [quote]Så blev det tidligere argumenteret, at “medicinstuderende er en del af en afdelings normering…” og DET er da absolut en fejlantagelse. [/quote]
… og så alligevel ikke helt. På ny studieordning, KU, er det meningen, at man mod slutningen af 9. semester kan fungerer som vikar for reservelæge, og altså udføre selvstændigt arbejde svarende til en turnusreservelæge, så selvom man ikke formelt indgår i normeringen, så forventes det, at man laver store dele af en læges arbejde (i princippet).

37

Følgende er nu udsendt til de studerende på KU:

Vedr. etiske retningslinier for klinisk undervisning af medicinstuderende

[quote]Foranlediget omtalen i radio og TV af studenters undersøgelse af bedøvede patienter, skal jeg henvise til, at problemstillingen tidligere har været diskuteret i Klinikudvalg og Studienævn.

Der blev sidste år udsendt en orientering om de etiske regler, hvorfra jeg citerer: “Der gælder også specielle retningslinier om patienters medvirken i undervisningen. (Disse retningslinjer baseres sig på Lægeforeningens etiske retningslinier om patienters medvirken i undervisning - og er vedlagt). Et vigtigt punkt i disse retningslinier er, at når medicinske studenter udfører en nødvendig procedure eller undersøgelse på en
behandlingsinstitutions vegne eller medvirker i institutionens daglige liv,
kræves der ikke specielt informeret samtykke fra patienten ud over det
almindelige stiltiende samtykke i undervisningssituationer. Det
forudsættes, at studentens medvirken sker under tilsyn, og ikke giver
patienten et dårligere behandlingstilbud.
Al øvrig medvirken af patienter i undervisning kræver fuldt informeret
samtykke. En speciel omhyggelighed er nødvendig, hvis undervisningen kan tænkes at repræsentere en ekstra belastning for patienten, og patienten har vanskeligt ved at protestere (børn, narkose, bevidstløshed,
rusmiddelpåvirkning, senil demens eller psykiatrisk sygdom), og når det
drejer sig om organiseret gruppeundervisning.”

Selvom man kan gradbøje “…undersøgelse på en behandlingsinstitutions
vegne eller medvirker i institutionens daglige liv”, må det være 2. afsnit
der er gældende for patienter i narkose - " …patienten har vanskeligt ved at protestere".

Det betyder fuldt informeret samtykke når patienter undersøges i fuld narkose af medicinstuderende som led i disses oplæring i kliniske fær-digheder.

Med venlig hilsen
Pernille Due
Studieleder for Medicin[/quote]

[quote]Kære studerende på 7. og 9. semester
Forud for dit klinikophold ønsker Studienævnet for Medicin at orientere dig om en række regler, som gælder i forhold til de patienter, som du vil møde under dit kom-mende klinikophold.
Under klinikopholdet er du omfattet af den samme tavshedspligt, som gælder for afdelingens læger. Tavshedspligten indebærer, at du ikke må videregive oplysninger om patienter til udenforstående. Du må hverken referere, hvad du måtte få at vide om en patients sygdom og privatliv, og heller ikke fortælle til andre, om en given person er patient eller ej. Lægeforeningens etiske regler om tavshedspligt finder du på det vedlagte ark.
Der gælder også specielle retningslinier om patienters medvirken i undervisningen. Retningslinierne vedlægges. Et vigtigt punkt i disse retningslinier er, at når medicin-ske studenter udfører en nødvendig procedure eller undersøgelse på en behandlingsin-stitutions vegne eller medvirker i institutionens daglige liv, kræves der ikke specielt informeret samtykke fra patienten ud over det almindelige stiltiende samtykke i undervisningssituationer. Det forudsættes, at studentens medvirken sker under tilsyn, og ikke giver patienten et dårligere behandlingstilbud.
Al øvrig medvirken af patienter i undervisning kræver fuldt informeret samtykke. En speciel omhyggelighed er nødvendig, hvis undervisningen kan tænkes at repræsentere en ekstra belastning for patienten, og patienten har vanskeligt ved at protestere (børn, narkose, bevidstløshed, rusmiddelpåvirkning, senil demens eller psykiatrisk sygdom), og når det drejer sig om organiseret gruppeundervisning.
Hvis du har konkrete spørgsmål til dine rettigheder og forpligtelser under klinikop-holdet, er du velkommen til at rette henvendelse til mig eller til Charlotte Paisley i Studieadministrationen.
Jeg håber, at du får et spændende og udbytterigt klinikophold.
Med venlig hilsen
Pernille Due
studieleder

Uddrag af Lægeforeningens etiske regler
§ 5. Patientens krav på diskretion/den lægelige tavshedspligt
Det er en patients ret, at oplysninger om helbredsmæssige og andre personlige forhold, som er afgivet til en læge, ikke uden patientens samtykke videregives til andre, som ikke er fagligt impliceret i undersøgelse og behandling af patienten.
Stk. 2. En læge har pligt til nøje at respektere denne ret og overholde sin tavshedspligt, også efter patientens død, med mindre patienten har givet sit samtykke til videregivelse af oplysnin-gerne.
I tilfælde, hvor lovgivningen forpligter en læge til at udtale sig til en offentlig myndighed om en patients helbredsmæssige eller personlige forhold, skal videregivelsen begrænses til kun at omfatte oplysninger, der er absolut nødvendige for sagsbehandlingen.
Herudover kan en læge kun videregive helbredsmæssige og personlige oplysninger om patien-ter i tilfælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til patientens tarv, for at redde andres liv eller for at tilbagevise åbenbart usande påstande.

Lægeforeningens etiske retningslinier om patienters medvirken i undervis-ning
• For at kunne opretholde kvaliteten i sundhedsvæsenet er en bred medvirken af patien-ter i den praktiske uddannelse af studenter og sundhedspersonale absolut nødvendig. Både befolkningen og patienterne må informeres om dette.
• Al medvirken af patienter i undervisning må ske med fuld respekt for den enkeltes in-tegritet og autonomi. Patienter, som ikke ønsker at medvirke i undervisning, skal vises samme gode behandlingstilbud, som de ville have fået, hvis de havde medvirket. Stu-denternes tavshedspligt må understreges.
• Normal anatomi, basal undersøgelsesteknik og standardprocedure kan indlæres uden medvirken af patient. Brug af alternative metoder, som fx undersøgelse af medstuden-ter, modeller, dyr og i visse tilfælde “professionelle patienter” bør overvejes.
• Når medicinske studenter udfører en nødvendig procedure eller undersøgelse på en behandlingsinstitutions vegne eller medvirker i institutionens daglige liv, kræves der ik-ke specielt informeret samtykke ud over det almindelige stiltiende samtykke i under-visningssituationer. Det forudsættes, at studentens medvirken sker under tilsyn, og ik-ke giver patienten et dårligere behandlingstilbud.
• Al øvrig medvirken af patienter i undervisning kræver fuldt informeret samtykke. En speciel omhyggelighed er nødvendig, hvis undervisningen kan tænkes at repræsente-re en ekstra belastning for patienten, og patienten har vanskeligt ved at protestere (børn, narkose, bevidstløshed, rusmiddelpåvirkning, senil demens eller psykiatrisk sygdom), og når det drejer sig om organiseret gruppeundervisning.
• Ved anvendelse af lig i undervisningssituationer bør det i videst muligt omfang tilstræ-bes, at ligene ikke kan identificeres. I undervisningssituationer, hvor total anonymise-ring af liget ikke kan gennemføres af praktiske og undervisningsmæssige årsager, skal anvendelse af lig i undervisningen ske under iagttagelse af sømmelighed og diskreti-on.[/quote]

38

Medicinstuderende ER på mange afdelingen en del af normeringen, som er skemasat til at assistere ved operationer/stuelægeopgaver/vagtopgaver.
De har de facto samme rettigheder som resten af afdelingens personale, de får bare ikke løn. Hvis nogen betvivler dette, skal de være velkommne på min daglige arbejdsplads og få syn for sagen (og samtidig tage et par elektive journaler :stuck_out_tongue: )

Jeg synes egentlig ikke, man kan klandre pressen for at bedrive bevidst underlødig, sensationslysten journalistik, journalister lever af at fremstille historier så salgbare som muligt, og det kan man nok ikke lave om på.

Jeg håber bare ikke, at man pga. denne “sag” pludselig begynder at indføre restriktioner på hvad studerende må se/lære/undersøge, eller at man kompromitterer uddannelsen, det kan hverken fremtidens læger eller patienter være tjent med.

39

Desværre. En medieliderlig overlæge har allerede indført restriktioner
http://ekstrabladet.dk/sundhed/article185655.ece

  • Vi har indskærpet, at patienten i hvert eneste konkrete tilfælde bliver spurgt, om en student kan deltage i en undersøgelse, også hvor patienten skal bedøves. Det ligger altså helt fast, at patienterne skal spørges i vågen tilstand i hvert enkelt tilfælde, siger overlæge Benny Andreasson.
40

Hvorfor ikke fokusere på det positive i de medicinstuderendes arbejde på afdelingerne? Patienterne får jo med den studerende som undersøger en ekstra service: De undersøgelser vi udfører når vi er ude i klinikken er jo netop ikke rutine, og vi kan derfor få stillet nogle af de dumme spørgsmål der nogen gange kan lede hen til noget vigtigt. Derudover vil der altid være en ældre læge - hvad enten det er en turnuslæge eller speciallæge - der tjekker op på vores arbejde, og patienten bliver derfor undersøgt grundigere blandt andet fordi vi arbejder under den holdning, at har vi ikke skrevet det, har vi ikke tænkt det og bliver nødt til at skrive nogle noget grundigere journaler…
I undervisningssituationen sættes der tid af til, at der bliver forklaret hvad der gøres og den undervisende læge bliver nødt til at reflektere over sin undersøgelse (ja, ok, mest i den idelle verden, men alligevel).
Alt dette er svært at forholde sig til når man er udenfor systemet og pludselig kommer ind i det som patient. Vi der går i systemet hver dag har sandsynligvis overvejet situationen og gjort os klart hvad konsekvenserne er - for patienterne og for os.