Jeg er en studerende som går på modul 2 på SDU. Jeg føler mig utrolig presset fordi der er så meget vi skal nok og der er desværre kun 24 timer på et døgn.
Mit spørgsmål er såå: Kan man på en eller anden måde skabe flere timer så man kan nå det man skal nå (Læse, holdopgaver)? (jeg læser omkring 5-10 timer om dagen)
Det min anden uge på modul 2, og jeg har allerede hørt ordet eksamen en del gange - skal man bare leve under konstant pres i de 6 år man skal uddanne sig, fordi man konstant får af vide, at det her skal du kunne til eksamen, og det her skal du også kunne, og det her skal du også kunne? Udover det føler jeg bare at man skal kunne en masse, men de forelæser man har gør ikke en skid for at man skal forstå det + at de bøger man har forklar tingene på nogle vildt kompliceret måder.
Hvad gør man? Man skal nemlig også huske at slappe af og sove - men hvor finder man tiden til det henne?
Hmm. Jeg går på 2. semester på KU, og vi har ikke blok-opbygning. Til gengæld har vi jo så én eksamen i hele pensum.
I starten havde jeg også den der følelse af, at man kunne læse dag ud og dag ind, og så stadig være bagud. Det fik mig til at tænke på, at det jeg sad og læste og brugte lang tid på at huske og forstå, var alle de der små, finurlige detaljer, som egentligt karakteriserer 12-tallet. Det fik mig også til at indse, at det ganske enkelt blev for tørt og tidskrævende i længden. Bevares, det er da godt at få gode karakterer, men jeg ville personligt ikke kunne leve i 6 år på den måde. Så vil jeg hellere skære lidt ned i mit gennemsnit, men til gengæld også have tid til at hygge mig i løbet af studiet. Dermed undgår jeg også den frygtede skoletræthed (som med sikkerhed var kommet over mig allerede nu, hvis jeg ikke var stoppet op og havde tænkt lidt over tingene).
Nu er jeg ikke nogen Dr. Phil, men jeg tænkte nok at det ville komme.
Som badooo skriver, så er der altid så mange små uendelige detaljer i pensum. Og mange af dem er detaljer, som kan have relevans hvis du forsker inden for området, eller bare er ualmindeligt interesseret i sygdommen. Hvis du om 8 år er praktiserende læge, vil begrebet zinc-fingers og andre detaljer være gemt laaangt væk, til fordel for de overordnede træk.
Du vil i din tid på studiet møde forelæsere som giver flere åbenbaringer, end du har smurt madpakker, og forelæsere, øger din kaffetørst - selvom du egentlig ikke kan lide det.
Så hvad gør man?
Vi har alle hver vores måde at arbejde med stress, så hvad der virker optimalt kan jeg ikke komme med nogen gylden løsning på. Nuvel… Nu til input:
Prioriter din tid!
Tiden er din, og man tager sig tid til tingene, eller spilder den. Har du en forelæser som du ikke har gavn af (jeg kan huske vi havde en “hollænder” med et sprogmiks bestående af islandsk, hollandsk, dansk og engelsk, som var umulig at forstå) —> så lad vær med at mød op. Lærer du mere af at læse for dig selv i de to timer, så gør det. Du kan kigge hans PPT igennem, og se hvilke ting han har snakket om (det tager dig måske kun 5-10 minutter) og så ved du hvilke emner der er værd at kigge nærmere på.
Tag fri!
Begræns din læseperiode. Sæt dig nogle grænser, hvis du kan. Sig til dig selv; Jeg læser fra 8-16, og derefter har jeg fri, uanset hvor meget jeg når. Studiet, og dermed pensum er normeret til ~40 timer pr. uge. Man kan selvfølgelig nemt bruge mere end det, men det er et fint udgangspunkt at tage. Det er vigtigt at holde fri, så man ikke ser negativt på sin læsebyrde.
Kan ikke komme på nogen overskrift
Hvis du åbner bogen og tænker: “Åh for pokker. Ikke det her bras igen. Jeg fatter ikke en skid af det, og jeg oooooorker bare ikke at bruge mere tid på det.” Så læs om noget andet, der er et par forskellige emner til hvert modul, og forhåbentlig er der en der fanger din interesse lidt nemmere end andre. Så kan du skifte over til det, når lysten er i bund. Når du så vågner op og er i godt humør, kan du tage fat på det trælse og tunge.
Som en klog forelæser en gang sagde: “Når man arbejder med emner som kan være så store, og kan tage forskellige retninger, står man meget hurtigt med noget som er uoverskueligt for det menneskelige sind - eller hvertfald mit sind. Derfor kan det være en god idé at tegne diagrammer, tegninger, eller hvad der nu skal til, for at have et personligt og nemt overblik over et stort emne”.
Find ud af hvordan du lærer.
Dette hænger måske sammen med det ovenstående. Kan du nemt huske billeder og diagrammer fra bøger, eller er du mere til at recitere tekster, eller en helt tredje?
Det er ikke noget jeg føler der er blevet lagt vægt på, i løbet af min gymnasietid, og jeg brugte derfor mine to første moduler på at lære hvordan jeg mest effektivt får indarbejdet nyt stof. Så lær dig selv at kende. Og der findes mange forskellige teknikker, som kan forbedre den metode man nu har nemmest ved.
Summa sumamrum:
Find ud af hvordan du lærer mest effektivt, du vil kun få gavn af det desto længere du lever.
Lær at holde fri. Jeg vil anbefale tid over sider, da man ikke kan vide hvor svært (/hvor lang tid) det tager, at komme igennem stoffet på forhånd.
Ps. Når du hører nogen sige: Det her skal i kunne til eksamen. Så vær taknemlig, for det betyder at de detaljer som ligger bagved - begravet i bogen, og som ikke er blevet berørt særlig dybt, er ikke noget du har et direkte behov for at lære i eksamenøjemed.
Tak for de gode svar. Er ikke selv ude efter 12-taller. Er bare vant til fra gymnasiet, at få alle detaljer med når man læser. Men kan godt se her, at noget af det må man bare forstå hvordan det hænger sammen på et overordnet plan.
Jeg har fundet ud af angående med læsestoffet, at jeg læser mere målrettet når jeg har set på læringsmålene.
Der er nogle gode posts her som vi alle kan bruge.
Jeg vil blot tilføje at en indsigt jeg fik hurtigt i Uddannelsen er at man godt kan have en enormt god forståelse for et område, men stadigvæk ikke Ace eksamen fuldstændigt, fordi det handler om at læse på det eksamensrelevante først og derefter (hvis man vælger det) gå igang med detaljer. Men vi er alle blot mennesker og studiet skal ikke gå ud over vores helbred. I en tid som modul 2, vil jeg anbefale at finde ud af - områderne der er i fokus. Hvilken dybde du skal kunne områderne på. Derefter ved du præcist hvad du skal have ud af din læsning og kan holde dig på et menneskeligt niveau hvis du skal oplade lidt.
Det kringlede spørgsmål er, hvad er fokuset til eksamen, og i hvilken detalje vil de have vi skal kunne det. Uddannelsen er mest svær fordi at man skal skille detajler man selv tror er interessante og vigtige fra dem som professorerne finder vigtige og vil spørge i.
På SDU er holdtimerne ganske enkelt uvurderlige, underviserne har fået besked på af professorer hvilke områder de skal omkring og det er det bedste hint til hvad der er eksamensrelevant, bare kom til holdtimerne og noter områderne i kapitlet de fremhæver og figurerne. Studer disse ting i bøgerne så du kan de ting de gennemgår til holdtimerne.
Endeligt kan man efter at have gennemgået en større mængde eksamenssæt se et mønster i hvilke områder der er vigtige, og man får en idé om hvor højt de vægter fysiologi og anatomi. I det tilfælde hvor der kommer mange spørgsmål til et emne på få sider er det indlysende god læsning da man med et kapitel kan have sikre point til en eksamen.
Så skær ind til benet via. holdtimerne, gamle eksamensæt, forelæsninger. Når du har styr på det essentielle kan du balancere dit liv derfra. Sørg for at glæden holdes ved lige og i de perioder vi alle har, så nøjes med at læse det nødvendige, og giv dig i kast med de obskure detaljer når lysten til at fordybe dig i lægevidenskaben er vendt tilbage.
Når man snakker med studerende generelt om modul, så siger det også bare at det noget som skal overståes.
Men jeg synes dog ikke det er så svært igen. Den store mængde læsestof (som typisk kommer ved starte af et modul) er overstået, samt man nu meget hurtigt kan se hvad der er en god ide at lærer uden ad. Sådanne ting som mitose, meiose, DNA Replikation, de forskellige termer ved embryologien, er alle ting som er grundlæggende for modul 2 og de fremtidige moduller - derfor vil det nok være oplagt at lærer disse ting uden ad.
Og som i alle har nævnt, er eksamensæt guld værd. Bare man laver eksamensættene for 2 årgange, kan man allerede såå småt se at der er nogle ting som går igen.
Det hele handler om, lige at trække vejret, kæmpe sig igennem den første periode med de store mængde læsestof og derefter arbejde med det som skal læres uden ad.
Men tak for de gode råd - har brugt dem og er mere rolig nu.
Der er mange måder at gøre studier mere overskuelige og udholdelige på. Det gælder bestemt også medicin.
Det er naturligvis altid væsentligt at finde ud af, hvad man skal kunne til de enkelte (mange!) eksaminer. Det ved alle studerende.
Derimod er der en langt mindre opmærksomhed rettet mod, at det samtidigt er ligeså væsentligt at finde ud af, hvad man ikke skal kunne til en given eksamen.
Efter min mening er dette selve nøglen til en mere afslappet studietid.
For mig kom “god studielæsningsteknik” således til at betyde udvikling af en evne til at sortere irrelevante ting i lærebøgerne fra.
Idéen hertil blev lagt i den tid, hvor anatomilæsningen for mit vedkommende stod på.
En anatom sagde nemlig ved en lejlighed under en undervisningsseance (da det gik op for ham, at flere studerende havde mere en svært ved at få tiden til at slå til i forbindelse med læsningen), at der på hver side i en typisk lærebog kun er 4-5 linier, der reelt har relevans.
Resten er fyldstof, klædende smykkeord og tekstoverflødighed.
Om man er enig eller ej i en sådan udmelding, ja, så fungerede denne tilgang i hvert fald perfekt for mig.
Hver gang jeg fornam den mindste antydning af overflødighed af detaljer, gjorde jeg kort proces og fokuserede på det helt basale.
Denne fremfærd vil jeg foreslå og anbefale alle, der er ved at køre træt i læsset af bøger, der skal kunnes.
I forlængelse heraf kan det bestemt anbefales at finde kortfattende og oversigtsskabende noter på internet og lignende.
Se f.eks. på www.manan.dk