Hej med jer
Det er nu tid til at lufte ud (ikke hunden, og ej heller ikke tarmen (lol, jeg har Mb. Crohn og det kan altså godt lugte lidt af… Ja, den beskrivelse springer jeg over )), men hovedet:
Nu er der gået nogle måneder siden, at jeg fik det gyldne brev fra Københavns Universitet, hvori der stod alt muligt; bla bla bla, “du er optaget på medicin-studiet”, bla bla bla, hov hov, BREEEEEEEMS!!!, WHAT? Optaget på medicin? MIG?!?!?! Ja, det blev man satme glad af.
Blev.
Jeg skal starte på Panum til vinter (omg, der er ikke lang tid tilbage :shock: ), men “WOOOOOOOOW, JEG ER OPTAGET PÅ MEDICIN!!! YIIIIIHAAAAAAA!!!”-effekten er ved at blive aftaget, og nu tænker jeg lidt; Ehm, er det nu også det rigtige valg?
At blive læge? Mig? Seks år til med tunge bøger, tørt rugbrød med vand, og SU der ikke rækker til ret mange fornøjelser. Et studierelevant arbejde som giver cash (FADL-vagter?) kan man først få når man har fuldført ti milliarder år af studiet, og stadig mangler et par år til kandidat-graden.
Aaarj, nej nej, den går sgu ikke. Vi prøver igen:
Nogle dejlige venner og et fantastisk studiemiljø, samt nogle glade tider som studerende i Nordens bedste universitet, hvor du lærer en masse god viden som kan bringe dig videre til et liv med glade bamser som danser rundt omkring og en fremtidig arbejdsplads, som du vil elske. Dit liv bliver fantastisk.
Hmm, måske er den sidste overdrevet? Ja, det tror jeg, så jeg holder mig til det første.
De fleste herinde har jo (foruden at have spist tørt rugbrød med varmt vand fordi man ikke gider smutte ned til den nærmeste vandhane og fylde sin vandflaske, som man forresten har haft i snart fire år og ikke har købt en ny pga. økonomien/SU, op, fordi man er i tidsnød pga. eksamenerne og fordi pensum er på et par tusinde sider; på engelsk, kompliceret og ikke til at forstå) været medicin-studerende i flere år. Hvordan/hvorledes/hvorfor klarer I det?!
Jeg er lidt usikker på, om jeg pt. har evnen til at sidde og terpe 12 timer dag ud og dag ind i seks år (+ evt. et par års ph.d. + 5 års special lol) for så til sidst at ende med at være en person med titlen speciallæge.
Eller for at korte heeele mit indlæg ned til to spørgsmål: Hvordan kan man holde arbejdsniveauet højt oppe, så man klarer studiet? Hvilken motivation er der, for at man kan klare det?
PS. Jeg forventer IKKE et svar a la “Ja, tjek nedenstående links, og du vil finde noget relevant”, tak