Medicin? Virkelig mig?

Hej med jer

Det er nu tid til at lufte ud (ikke hunden, og ej heller ikke tarmen (lol, jeg har Mb. Crohn og det kan altså godt lugte lidt af… Ja, den beskrivelse springer jeg over :smiley: )), men hovedet:

Nu er der gået nogle måneder siden, at jeg fik det gyldne brev fra Københavns Universitet, hvori der stod alt muligt; bla bla bla, “du er optaget på medicin-studiet”, bla bla bla, hov hov, BREEEEEEEMS!!!, WHAT? Optaget på medicin? MIG?!?!?! Ja, det blev man satme glad af.

Blev.

Jeg skal starte på Panum til vinter (omg, der er ikke lang tid tilbage :shock: ), men “WOOOOOOOOW, JEG ER OPTAGET PÅ MEDICIN!!! YIIIIIHAAAAAAA!!!”-effekten er ved at blive aftaget, og nu tænker jeg lidt; Ehm, er det nu også det rigtige valg?

At blive læge? Mig? Seks år til med tunge bøger, tørt rugbrød med vand, og SU der ikke rækker til ret mange fornøjelser. Et studierelevant arbejde som giver cash (FADL-vagter?) kan man først få når man har fuldført ti milliarder år af studiet, og stadig mangler et par år til kandidat-graden.

Aaarj, nej nej, den går sgu ikke. Vi prøver igen:

Nogle dejlige venner og et fantastisk studiemiljø, samt nogle glade tider som studerende i Nordens bedste universitet, hvor du lærer en masse god viden som kan bringe dig videre til et liv med glade bamser som danser rundt omkring og en fremtidig arbejdsplads, som du vil elske. Dit liv bliver fantastisk.

Hmm, måske er den sidste overdrevet? Ja, det tror jeg, så jeg holder mig til det første.

De fleste herinde har jo (foruden at have spist tørt rugbrød med varmt vand fordi man ikke gider smutte ned til den nærmeste vandhane og fylde sin vandflaske, som man forresten har haft i snart fire år og ikke har købt en ny pga. økonomien/SU, op, fordi man er i tidsnød pga. eksamenerne og fordi pensum er på et par tusinde sider; på engelsk, kompliceret og ikke til at forstå) været medicin-studerende i flere år. Hvordan/hvorledes/hvorfor klarer I det?!

Jeg er lidt usikker på, om jeg pt. har evnen til at sidde og terpe 12 timer dag ud og dag ind i seks år (+ evt. et par års ph.d. + 5 års special lol) for så til sidst at ende med at være en person med titlen speciallæge.

Eller for at korte heeele mit indlæg ned til to spørgsmål: Hvordan kan man holde arbejdsniveauet højt oppe, så man klarer studiet? Hvilken motivation er der, for at man kan klare det?

PS. Jeg forventer IKKE et svar a la “Ja, tjek nedenstående links, og du vil finde noget relevant”, tak :slight_smile:

Der er ingen der behøver terpe 12 timer i døgnet - hverken i alle seks år, eller noget som helst andet tidspunkt på studiet. At læse medicin er som at have et fuldtidsjob med flekstid. Op til eksamen knokler man mere end 37 timer per uge - til gengæld er der så andre perioder, hvor man kan slappe af og kun læse lidt, og så er der altså mindst to måneders sommerferie. I øvrigt er det kun et fåtal, der laver ph.d. og speciallægeuddannelsen er ikke en teoretisk uddannelse, men derimod en klinisk (=praktisk).

Motivationen er som alle andre studier, at det er interessant, og at man ved, at der er lys for enden af tunnelen. Er du ikke interesseret i stoffet eller jobbet - så find noget andet at lave.

  • Mikkel

Jeg må sige, at jeg er enig med mgybel (hvem skulle have troet det, Mikkel? :smiley: ): Man skal ikke knokle 12 timer i døgnet. Og hvis man bare vil bestå sine eksaminer og ikke går op i karaktererne, behøver man heller ikke nødvendigvis at studere så længe op til eksaminerne - jeg taler af egen erfaring, så det kan altså lade sig gøre at have et rigt socialt liv også i den sidste uge op til en stor eksamen. Men det kræver naturligvis selvdiscipling, planlægning og lidt is i maven.

Hvad angår evnen til at studere vil jeg sige, at det slet ikke er så galt at læse et stort pensum, når det er så interessant, som det for det meste er på medicinstudiet - det er jo mennesker og deres kroppe, det handler om, og dermed er det også en selv, det handler om.

Ad FADL-vagter: Dem kan man i hvert fald i Århus tage allerede fra første semester, når man har været på kurset, som udbydes i starten af semestret, og så er det bare med at få tjent nogle penge, og lønnen er temmeligt god: 125kr. i timen i grundløn, og så kommer der tillæg om aftenen, lørdagen, efter 8 timer (de fleste udenbys vagter er 12 timer) osv. Og man får løn, mens man sidder i toget på vej mod institutionen/hjemmet, hvor man skal arbejde.

Så alt i alt vil jeg kraftigt opfordre dig til at begynde på verdens bedste studium, hvis du tror, du bare er det mindste interesseret i lægevidenskaben - for hvis du tror på det, jeg skriver, kan du se, at det ikke bliver så slemt, som du måske regner med hverken socialt eller økonomisk :slight_smile: .

apopov

Kan kun erklære mig enig med de svar der allerede er kommet.
Jeg havde lidt på samme måde som dig inden jeg startede på studiet, men som en fra min familie sagde til mig: “den eneste måde at finde ud af om det er noget for dig er ved at prøve det”. Dette har jeg ikke fortrudt, for medicin er virkelig et fedt studie.

Ang økonomien så er det altså de færreste der lever på vand og brød (jeg kender i hvert fald ikke nogen). Personligt bor jeg i en fed lejlighed og lever af lækker mad hver dag (synes jeg selv) og jeg får ikke andre penge end fra SU og 2 FADL-vagter om måneden (begyndte forresten selv som FADL-vagt efter 2 måneder på første semester).

Håber du kan bruge svarene til noget og held og lykke med verdens bedste studie

//Sidoch

tusind tak for svarene! Jeg havde det selv lidt på samme måde… Jeg tænkte på om man får info om FADL vagterne i starten af studiet eller om man selv skal finde noget på nettet??

Jeg lever altså heller ikke af vand og brød,studerer heller ikke tolv timer om dagen.
Jeg bruger vel i snit knap hvad der svare til et fuldtidsjob på studiet og arbejder ca. 10 timer om ugen.Jeg læser aldrig i weekenden, og arbejder også kun meget sjælendt i weekenden. Har en dejlig lejlighed, får ordentlig mad og tøj.
Jeg synes snart den der myte om at medicinstudiet er helt vildt hårdt skal begraves. Jo gu skal man knokle hvis man vil have topkaraktere, men hvis man kan nøjes med at ligge i midten så er det bestemt overskueligt :wink:

Hej igen

Tak for de mange svar. Ja, jeg overdrev da også lidt mht. læsningen 12 timer om dagen; det var mere symbolsk ment, og nok også hentet fra de forskellige myter om medicin-studiet. Nu hvor jeg tænker over det; jeg kender en del medicin-studerende der endda har et liv (ja, de kan endda nå at børste tænder før de går i seng!!!). Ej ok.

Jeg brænder skam efter at komme ind i sundhedsbranchen. Spørgsmålet er bare, om det er lægevidenskab jeg skal læse; som sagt har jeg Mb. Crohn, og jeg kan godt lide at der er lidt “action” en gang i mellem; overvejer derfor traumelogien som min fremtid; narkoselæge! Go for it!!! :doc:

Men problemet er bare; hvad nu hvis min sygdom bliver en hindring? Hvad nu hvis jeg en søndag nat på vej ud til et stort biluheld får ondt i maven mens folk omkring mig tænker: “Kom nu doktor!! Han har ikke lang tid igen!! Du bliver nød til at hjælpe ham!!” … Mens jeg så er i gang med at tage morfinen op af tasken tænker jeg på om det nu mest er mig eller patienten der har brug for den. Kan min sygdom være en hindring for eksempelvis at tage et speciale indenfor kirurgi? (Her tænker jeg, at det vil være ret uheldigt at man får et “Jaaa, så skærer jeg lige et lille hul i aorta, så blodet kan, ouch min mave!! NO!! NOOO!! NOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO!!!”-anfald). Hvordan forholder det sig forresten med at have en kronisk sygdom som kan komme når som helst, mens man er kirurg?

Men så tænkte jeg på mit andet elskede aspekt her i livet; forskning!

Og hvad gør man når man gerne vil forske indenfor sundhedsvidenskab? Jo; humanbiologi. Man kan såmænd tage en bachelor i medicin og så tage kandidat i humanbiologi, og vupti; man er humanbiolog. Meeeen, det kan da godt være lidt kedeligt med forskning med at være 20 år om at fremstille en ny pille - men alt her i verden har vel nogle positive og nogle negative sider.

Jeg er lidt forvirret pt… Mon ikke det går over når jeg starter på studiet?

Ja, liberalister og kommunister plejer ikke at være særlig enige :lol:

Aah, er lønnen på 125 kr? Hmm, okai, troede at det var højere ( :cry: ), men hey, penge er så ikke det, som livet drejer sig om. Jeg får 125 kr + 25 kr i tillæg (arbejder kun lør + søn) = 150 kr i forvejen på mit arbejde for at halvsove. Jeg laver næsten ikke noget. Får endda lov til at sidde og læse lektier, surfe lidt; ja selv at se film! (håber satme ikke at min arbejdsgiver ser det her, lol). Er det nogle plus-point under specialet/ph.d’en/what ever, at have taget nogle fadel-vagter under studiet?

Og så lige 1000-kr spørgsmålet; jeg har hørt forskellige holdninger mht. karaktererne; nogle siger at det sleeeet ikke betyder noget som helst, bare sålænge man består, andre siger at det betyder noget når man skal tage et speciale/ph.d., og andre siger “Jaaaeee, joooow, naaah, ja puha, pas, det ved jeg faktisk ikke”. Nogen der ved hvad karakterer reelt betyder for ens uddannelse/fremtidsmuligheder eksempelvis for at komme ind på de forskellige specialer, som man næsten aldrig kan komme ind på (f.eks. kardiologi?)?

Hvornår kan man forresten begynde med at tage FADL-vagter når man læser i panum (selvom jeg nu tror, at jeg vil behold mit nuværende arbejde :smiley: )?

Tjek https://www.fadl-vagt.dk/index.php?context=1050&get_article=on&module_type=News&article_id=3911&modInstId=1250 , hvor du kan se, hvordan lønnen regnes ud. Hvis du tager 12 timers nattevagter i en weekend kommer lønnen hurtigt op over 200 kr/timen, så jeg synes, det er nogenlunde godt betalt. Jeg arbejdede fuld tid i 3 uger for FADL for et par måneder siden, og jeg kom op på at tjene 30.000 kr. på de 3 uger. Til gengæld var det så også primært nattevagter både inden- og udenbys. Men generelt er der gode muligheder for at komme til at tjene (store) penge.

Jeg tror ikke, man kan bruge erhvervserfaringen til noget på papiret, men jeg er da temmeligt sikker på, at man bliver en bedre læge, når man også har indsigt i sygeplejearbejdet, som man får på FADL-vagterne. Desuden har man ofte meget tid sammen med den samme patient på vagterne, og det giver et godt indblik i, hvordan det er at være patient, synes jeg.

Jeg er en af dem, der overhovedet ikke går op i karaktererne på studiet - jeg får for det meste 2- og 4-taller og kan så til gengæld holde en masse fri, fordi jeg ikke behøver studere helt så hårdt for de karakterer.

Jeg kan underholde med, at jeg i et af de store fag på første år (histologi) fik 11 efter den gamle skala, og jeg kan huske lige så meget af dét fags pensum i dag, som jeg kan fra et af de fag, jeg fik 2 eller 4 i, så jeg tror ikke, det gør mig til en dårligere læge, at jeg ikke får de gode karakterer.

Der var en undersøgelse for nogle år siden, der dokumenterede, at læger med middelmådige/dårlige karakterer fra universitetet klarede sig lige så godt som de “dygtige” studenter. Jeg kan desværre ikke komme med en kildehenvisning. Og på vores rus-tur i sin tid var der en nyudklækket læge, der fortalte, at man aldrig kommer til at vise sit eksamensbevis fra universitetet - det er kun autorisationen, man er interesseret i (i Danmark i hvert fald).

apopov

Du skal kraftedeme ikke kalde mig for kommunist blot fordi jeg ikke er ultraliberal egoman, men rent faktisk kan se ud over min egen næsetip… Tak!

  • Mikkel

mgybel:
:shock:
Wow, slap af. Det var for sjov.

Det kan også nævnes, at jeg er rimelig enig med dig en den anden tråd, som vi to nok tænker på, men nok om det.

apopov:

Aaah, I see… Altså nu var min plan i virkeligheden, at jeg ville beholde mit nuværende arbejde for at have en ordentlig økonomi, men samtidig tage en fadel-vagt en gang imellem for at sætte mig ind i hospitalssystemet. Men de to ting kan åbenbart kombineres med FADL-vagterne. Fedt!!

Mht. karakterer; Gør det så SLET ikke nogen forskel om man får gode el. dårlige karakterer? Jeg kan ikke se nogen mening i at give en karakter, hvis man alligevel ikke kan bruge den til noget. Eller har jeg misforstået noget?

Er det ikke noget med at man kun tager “de mest egnede” ind i de forskellige specialer? Er karaktererne da en af kriterierne der bestemmer hvem der er mest egnet?

[quote]Mht. karakterer; Gør det så SLET ikke nogen forskel om man får gode el. dårlige karakterer? Jeg kan ikke se nogen mening i at give en karakter, hvis man alligevel ikke kan bruge den til noget. Eller har jeg misforstået noget?

Er det ikke noget med at man kun tager “de mest egnede” ind i de forskellige specialer? Er karaktererne da en af kriterierne der bestemmer hvem der er mest egnet?[/quote]

Turnus- og specialeansættelse svarer efterhånden til point-jagten på kvote 2. D.v.s., at man reelt ikke ansættes på kompetencer - det må da være socialisme :wink:

Nej, man kan ganske rigtigt ikke bruge karaktererne til andet end at vise sine børn og børnebørn :slight_smile: . Når man søger en turnusplads foregår det ved lodtrækning, og ansættelse i specialestillinger går også efter andre kriterier (i gamle dage skulle man samle erfaring ved at have forskellige stillinger, som uddannelsesrådene så kiggede på for at vurdere en, inden de ansatte ham). Jeg er ikke helt inde i de nuværende kriterier, men der står sikkert en masse om det på http://www.sst.dk.

Og du har ret i, at der ikke er ret meget mening med karaktererne. Hvis man f.eks. vil til USA at arbejde efter endt dansk uddannelse, kigger amerikanerne på de karakterer, man scorer i deres egen embedseksamen (USMLE - som man skal tage for at blive licenseret til at praktisere medicin (og kirurgi) i USA), så igen er de danske karakterer meningsløse.

Måske har Niemann ret i, at det er et led i det sædvanlige, danske ligemageri… :slight_smile: .

apopov

Apopov, så er der for en gangs skyld én, der er enig med mig :wink:

Off-topic: Er det forresten korrekt husket, at du også planlægger at tage USMLE? Jeg tager Step 1 til august. :slight_smile:

Aha, I see… Men nu hvor vi har karakterer, kan man vel også bruge dem til noget fornuftigt. Får man dårlige karakterer kan man jo regne med at score dårligt på USMLE, og omvendt; gode karakterer --> USMLE = godkendt :slight_smile:

Mht. arbejde i udlandet. Er eksamenerne få at få lov til at arbejde i fx. USA (hint: USMLE lol) svære i forhold til eksamenerne i DK? - Man kan jo forestille sig, at det kræver et eller andet top 10 score i sværvægter-anatomi at blive radiolog US/UK?

[quote]Aha, I see… Men nu hvor vi har karakterer, kan man vel også bruge dem til noget fornuftigt. Får man dårlige karakterer kan man jo regne med at score dårligt på USMLE, og omvendt; gode karakterer --> USMLE = godkendt :slight_smile:

Mht. arbejde i udlandet. Er eksamenerne få at få lov til at arbejde i fx. USA (hint: USMLE lol) svære i forhold til eksamenerne i DK? - Man kan jo forestille sig, at det kræver et eller andet top 10 score i sværvægter-anatomi at blive radiolog US/UK?[/quote]

Eksamenerne - 4 i alt, 3 tages før “The Match”, som er amerikansk turnusindstilling - er ret omfattende, idet de fleste forbereder sig omkring 6 mdr. til hver eksamen. Fx svarer Step 1 til KU bachelor.

For at opnå en attraktiv stilling skal man have mindst +1 SD over normalen for US-studenter (ca. +2 SD over normalen for udenlandske studerende). Og jo, radiologi er et af de mest krævende specialer at komme ind på i USA…

[quote=“Niemann”:3hvsd5un]Apopov, så er der for en gangs skyld én, der er enig med mig :wink:

Off-topic: Er det forresten korrekt husket, at du også planlægger at tage USMLE? Jeg tager Step 1 til august. :slight_smile: [/quote]

Hæhæ, ja, der er vist et par ting eller tre, vi kan blive enige om :smiley: . Og det er korrekt husket, at jeg også skal tage USMLE, og jeg overvejer også kraftigt at tage Step 1 til sommer - man kan vist ikke tage den herhjemme, så jeg tager til Tyskland og gør det. Hvad gør du?

Jeg er uenig i den betragtning, at jeg per definition kommer til at score dårligt i USMLE, for jeg har tænkt mig at læse anderledes til den prøve, end jeg har gjort til de danske eksaminer, for der har jeg sløset, da det ikke har været nødvendigt for mig at få høje karakterer. Og som jeg tidligere har skrevet, kan jeg ikke huske mere fra min 11-tals-eksamen, end jeg kan fra en eksamen, hvor jeg har fået 7 efter den gamle skala.

Desuden er USMLE Step 1 en multiple-choice-test, og jeg tror, jeg er bedre til dén slags prøver.

Hvad betyder SD?

Hmm, noget tyder på at det er pokkers svært at arbejde som læge i US/UK. Ikke fordi planerne er sådan pt., men det kan godt tænkes, at man får et internationalt bevis → Flere kunder hehe :slight_smile:

Seks måneder?!?! :shock:

Gælder den tidsperiode også for folk, som i forvejen har læst til læge i DK? Altså f.eks. folk der lige har afsluttet kandidat-graden, og muligvis(!) stadig kan huske nogle af de små detaljer?

Jeg kan forresten huske, at jeg engang så en liste af en slags med indtægten hos læger i eksempelvis US/UK. Nogen der sidder inde med et link til den? (Tænk hvis man tjener dobbelt så meget som her i DK - så kan man lige rejse til US i to uger og så komme tilbage og købe en ny bil :stuck_out_tongue: )

Jeg regner med at tage den i London ultimo august, men jeg ved det egentlig ikke, for jeg registrerer mig først som eksaminand, efter jeg har været til eksamen d. 17 januar.

Husk at planlægge din prøve mindst 6 måneder i forvejen - Og husk at læse First Aid :slight_smile:

Disse websider er også gode:

http://www.prep4usmle.com

http://www.kaplan.com → USMLE prep

http://www.usmle.com

SD betyder standarddeviation og bekriver graden af spredning i et datasæt (fx IQ, kalorieforbrug, penislængde - you name it) :stuck_out_tongue: . Fx er den mediane IQ 100 og SD sættes normalt til 15 (1SD = 15, 2SD=30…). Hvis alle har samme IQ, er spredningen fx 0, des større forskel, jo større standdarddeviation. Hvis man har en IQ på 130, ligger man således 2SD over normalen. En IQ på 100 +/- 1SD dækker omtrent 69% af befolkningen etc.

Særligt for Step 1, som dækker basalvidenskabelige fag, vil det være optimalt at tage prøven efter bachelorgraden er i hus - så nej, der er ingen bonus ved at være uddannet læge. Det er der derimod ved de kliniske prøver…

Aah, I see. Tak for uddybningen.

Hold da op; +30 % for at blive radiolog er faktisk ret meget :l

Men ja; multiple choice er faktisk en lidt “nemmere” eksamen; så kan man undskylde med “Eeej, jeg satte faktisk krydset i B’eren. Det der krusseduller i A’eren er bare en fejl.”. Kan man finde på 20 af sådanne undskyldninger får man pludselig mange point i USMLE’en :smiley: