I et systematisk review af 30 kvantitative studier fra hele verden fandt vi, at man i knap halvdelen af studierne kan påvise et signifikant fald i medicinstuderendes empati i løbet af uddannelsen.
Kvindelige studerende havde højere empati end mænd, ligesom vestlige medicinstuderende scorede højere på empatiskalaen end ikke-vestlige.
I få af studierne kunne man desuden se en sammenhæng mellem høj empati og præferencer for ”menneske-orienterede” specialer, såsom almen medicin, pædiatri og psykiatri.
Spændende. Det er angiveligt derfor SDU har indført faget “Mennesker Først” på 2. semester - et fag der vist stadig deler vandene lidt. Det gjorde det i hvert fald da jeg havde det, men måske er der ændret i indholdet.
Jeg ved ikke om det er et så overraskende resultat. Før man kommer ud så har man jo en helt anden ide om hvad det vil sige at være “syg”. Den ene halve dag kan man have en patient som har lidt hoste og det er måske det som skal til for at vedkommende føler at han/hun skal sygeerklæres, så den anden halvdel ser man kræftsyge som har måneder at leve i. Ens tærskel bliver “sat op” for hvad det vil sige at have det skidt.
Jeg er heller ikke overrasket over at kvinder har mere empati, det har de også i alle andre studier. De er jo åbenbart bare bedre til det.
“Menneske-orienterede” specialer kan jeg ikke helt få til at give mening. Hvordan er pædiatri et mere “menneske-orienteret” speciale end kardiologi, f.eks.?
Jeg har ikke læst de enkelte undersøgelser, kun denne opsummering. Så jeg ved ikke om der explitcit nævnes at kardiologi er mindre menneske orienterede. Det skal også haves med at det ikke er danske studieforhold der belyses.
Vi ser dog at optaget på medicinstudiet i DK er mere og mere konkurencepræget - det i sig selv er selekterende. Jeg vil våge den påstand at jo mere konkurrencepræget en virkelighed bliver jo mindre empati levnes der plads til. Ikke at den ikke er der, den mindskes blot.
Derfor kan jeg personligt godt være bekymret for det optag der sker - hvor der ikke levnes plads til optag baseret på “bløde” værdier, men alene på hårde. @KirurgenmedK ved nok mere om, hvordan der fokuseres på det på f.eks. SDU. Jeg tænker bare at det er vigtigt at det ikke glemme i en klinisk hverdag at vi har mennesker at gøre, med forskellige erfaringer og livsforudsætninger at gøre. Og som alle taler forskellige sprog for sygdomme. Nogle kan sige de rigtige ord, og nogle kan slet ikke beskrive deres symptomer og det de oplever.
Nogle af de mest syge jeg har oplevet er folk der ikke kan sætte ord på sygdom og krop eks. den enlige arbejdsmand fra Nakskov. Der ikke har det sprog for sundhed. Mens måske spelt moren på Østerbro beskriver sit barn som “slapt” - selvom det ingenlunde er det, men det trigger vurdering og undersøgelse. Nå det var et sidespor…
Jeg var en af de første der havde faget Mennesker først og den del om narrativ medicin. Det var super spændende og jeg fik selv enormt meget ud af det.
Hvis du mener kvote2 optaget, som er præferenceret til mænd pba. de studier som er lavet, så synes jeg også at vi skal huske at medicinstudiet for tiden er enorm præferenceret til kvinder på alle andre parametre.
Det kan godt være at “de bløde værdier” har sin plads, selvfølgelig har de det, men det er jo på kanten af kønsdiskrimination hvor få mænd bliver optaget uden SDU’s kvote 2 optag - selvom man gerne vil kalde det kønsdiskrimination at flest mænd bliver optaget via kvote 2, som så udligner optaget til 50-50 mænd og kvinder i helheden når man ser på kvote 1 + kvote 2. Personlig kan jeg ikke forestille mig et mere ligestillet scenarie end 50-50 mænd og kvinder?
Med det argument mener jeg at SDU gør det bedst af alle medicinstudier når det kommer til optag. Mon ikke “de hårde værdier” også har sin plads i medicin.
Jeg synes ligesom @paze at den væsentligste inddragelse af de bløde værdier sker i forbindelse med kvote 2 optagelsesprøven i Odense. Her har SDU i mange år været mil foran de fire andre universiter i landet. Det er ved at ændre sig nu og AU og KU følger trop.
Efter optagelsen kommer de bløde værdier ind i studiet ved flere lejligheder. “Mennesker Først” er et af projekterne hvor man forsøger at få de stuerende til at se mere på Det hele menneske i stedet for anatomi, fysiologi, biokemi og sygdomslære. Ideen er rigtig god, men i praksis synes jeg desværre ikke faget fungerede særlig godt. Jeg var også blandt de første der havde faget så meget er nok sket siden.
Senere på studiet har man fag som Sundhedspsykologi og fag hvor der fokuseres på patientinddragelse og det synes jeg er rigtig godt. Desuden er der, ligesom på AU og måske også KU og AAU, en del kommunikationsundervisning der for nogen er mere “tiltrængt” end andre, men det er absolut min opfattelse at alle får noget med fra den undervisning.
Alt i alt synes jeg at man på SDU gør en del for også at inddrage de bløde værdier. Når det er sagt er langt størstedelen dog stadig hardcore teori og bøger.
Der er ikke 50-50 fordeling mellem kvinder og mænd på medicinstudiet i Odense. Faktisk er det et godt stykke fra, men det er trods alt SDU der kommer tættest på den fordeling. Og ja, det er formentlig pga. optagelsesproceduren.
Kønsfordeling for medicinstudiet på de fire danske universiteter i 2020 har jeg lavet en lille tabel over her (Kilde):
Jeg håber nogen har lyst til at komme det til livs at mænd kun udgør 1/3 af læger. Der mangler jo ikke mandlige ansøgere, så det er ikke fordi mænd ikke har lyst til at blive læger. Jeg føler i hvert fald at de tal afspejler diskrimination når begge køn gerne vil studiet, men problemet ligger jo nok helt tilbage til folkeskolen.
Tak for dine input @KirurgenmedK Jeg læste jo selv min bachelor ved SDU i 1999-2002/3 der havde vi allerede nogle “bløde” fag.
Jeg tænker faktisk din tabel er så ganske sigende og bekymrende. Spørgsmålet er om ikke et så kønsspecifikt optag kalder på politisk handling og indsats.
Jeg er enig både @paze og @frold. En arbejdsplads fungerer bare bedst når kønnene er nogenlunde lige fordelt. Og det må ikke misforståes for kvinder er mindst ligeså gode læger som mænd (!), men en arbejdsplads der er meget domineret af det ene køn er ikke optimalt. Og det har/får vi. Særligt fordi det meste plejepersonale også er hunkøn.
Det kunne godt tænkes. Man er jo ligeså stille startet med at ændre optagelsesprocuduren på KU (fra 2020) og AU (fra 2016) så fordelingen trods alt blive mere ligelig. Så kan man jo skrue på kvote 2-optagelsesprocenten. På SDU er den 50 % kvote 2 nu og det er maksimalt af hvad de må. Jeg ved at der arbejdes på at hæve den yderligere.
På KU og AU kender jeg ikke den procentsats men den er formentlig omkring 10-20 %. Den kunne med fordel hæves, men om det sker politisk eller om det er en beslutning de respektive universiteter tager ved jeg ikke.
Er det ikke lige drastisk nok at kalde det diskrimination, når der var over dobbelt så mange kvindelige ansøgere på alle universiteterne i 2020 (hvor din tabel er fra) og på AU var der 3 gange så mange kvindelige ansøgere?
Men er det ikke lidt hønen eller ægget? Jeg mener, man søger vel ikke noget, hvor man ved man ikke kan komme ind fordi man ikke har det snit, som forventes.
Selv mænd kan være realistiske
Jeg kender ikke baggrunden, men generelt på videregående uddannelser er manden vist ved at være en truet dyreart… og det afspejler måske nok et generelt problem i den danske uddannelsessektor…
Jo, det er det, men så er det jo godt at jeg ikke har kaldt det diskrimination (tror at du blander @paze og mit svar sammen). Jeg har blot tydeliggjort at der er en skæv kønsfordeling på optaget og det er jo et faktum. Jeg har også nævnt at jeg kan se flere potentielle problemer i det faktum og givet @frold ret i at det ville være ønskværdigt hvis optaget (landet over) blev mere ligeligt. Dette af flere grunde, men dem har jeg ikke uddybet.
Hvad er så løsningen? Hvis der er noget der er kønsdiskriminerende, så er det kønskvoter. Derudover vil øget kvote 2 optaget ikke automatisk øge ligheden mellem kønnene. Der optages også mange kvinder gennem kvote 2.
Men hvis der er flere kvinder, der ansøger om at studere medicin, giver det så ikke mening at der er flere kvindelige læger? Derudover får kvinder ikke meget højere karaktergennemsnit hverken i folkeskolen eller på ungdomsuddannelserne, så mange mænd med høje snit har også muliheden for at læse medicin. Vi kan også snakke om overvægt af mænd på datamatiker- og maskinemesteruddannelserne. Der er en skæv kønsfordeling på mange uddannelse, men jeg er nysgerrig på, hvorfor I mener det er et så stort problem?
Interessant. Hvordan var fagene når du læste ved SDU i 1999-2002/3 ? Det virker som om der nu hele tiden er ændringer i fag og studieordninger, 2006, 2014, 2017, også er der en ny studieordning også på tale nu.
Angående faget mennesker først og narrativ medicin på SDU, er der nok risiko for at de bliver lavet om på da man måske ikke ser på de bløde fag som vigtige. For eksempel borgerbesøg i mennesker først, fase 1 er allerede lavet om på i den forstand at der nu kun er 2 borgerbesøg fremfor 3. Desuden er der snak om narrativ medicin bare er et fag der ligner et fag i dansk. Desuden varer faget professionsetik kun 2 dage. Ud over det virker det som om medicinstuderende på SDU ikke rigtig klarer samarbejde med hinanden når der ‘‘klages’’ over hvad man mener er det at ‘‘undervise’’ andre medstuderende, og risikoen for forskelle i det faglige niveau blandt studerende i grupper. Det mener jeg, virker som om studerende er mere fokuseret på sig selv end andre og ser andre medstuderende enten som en byrde eller efter skønsmæssige principper, ikke det værd at samarbejde med. I øvrigt har der været en studerende som har begået selvmord under studiet.
Og hvor skal man ytre sig over al dette når studienævnet består af studerende som godkender den form for splittelse og skøns vurdering blandt studerende?
