Modul 4 spot eksamen, men der er ingen spot billeder tilgængelige?!

Hej alle sammen,

Jeg skal starte på modul 4 på mandag (den 4. november) på sdu, men jeg må sige at modul 4 ser meget uoverskuelig ud i forhold til de andre moduler jeg har gennemgået.

Det er især spot eksamen, som tæller 25 % i alt, jeg undre mig over, idet der ikke er nogle spot billeder tilgængelige, hverken på Blackboard, box eller nogen andre steder. Er der nogle der ligger inde med nogle spot billeder med vejledende besvarelser for modul 4? Hvis der er må i meget gerne sende det til denne mail: [email protected]

Andet relevant materiale, vil også være værdsat sendt til mailen eller vedhæftet på siden, da dumpeprocenten på modul 4 skulle være blandt det højeste i hele Skandinavien.

Er der nogle der kan sige noget om spotten og eventuelt sende nogle billeder til mailen, da det er umuligt at huske hundredvis af potentielle spotbilleder i hovedet - bare ved at møde til en spot time, hvor man skal op til eksamen 8 uge efter.

Alt materiale om spot, mm. er velkomment sendt til mailen og selvfølgelig også gode råd, om det gode, gamle, frygtede modul 4. Er der nogle der vil komme på banen med nogle bud eller materiale?

Endnu en gang: Slå nu for fanden (is)koldt vand i blodet!

Ja, 4’eren er hård, enhver der siger det modsatte lyver - dermed ikke sagt, at man ikke skal tage det roligt. Det vigtigste på 4’eren er selvfølgelig at være yderst flittig. Der skal læses, og der skal læses meget, og det er her, at flash cards er så fandens forrygende, for det meste er satme udenadslære!

På boksen, kan jeg se flere eksempler på udmærkede noter (især den som er kaldet “M4 spot eksamen dissekeret”, omend der er kommet nogle enkelte tilføjelsen, siden den blev færdiggjort. Ellers så er det virkelig begrænset med, hvad der lægges op af billeder, men fordelen ved modul 4 spotten (synes jeg) er, at du HELT automatisk forbereder dig super optimalt, ved at læse til den skriftlige. Den består af 20 stande, hvoraf 15-16 stande er REN anatomi, hvorfor du allerede vil have terpet dette op til den skriftlige. De sidste fire er så fysiologi og biomedicin, hvoraf de fleste er “enkelte” spørgsmål til de forskellige hæmmere etc. i Krebs’ Cyklus.

Mit råd er derfor; Læs de noter, som giver et clean cut overview, over de muskler/nerver/kar som skal kendes. Derudover, så skal der læses fra dag et, og hvis du har tid, så kør flash cards så ofte som muligt. Gerne et par gange om ugen (måske endda en gang om dagen), hvis du kan finde tid til det.
Øv dig i at finde strukturerne på præparaterne, da tingene i bøgerne er så perfekte, at det i sidste ende vil være “let” at se på billeder. Det oplagte tidspunkt at få undersøgt rigtige præparater, det er under dissektions ugen!

Håber du kan bruge det til noget, og igen - slap helt af! Det bliver satme op ad bakke, hvis du er ved at gå i spåner, hver gang du starter på et nyt modul!

Nu ved jeg ikke om du er med medlem på den medicinerbox som Mikkel skriver om, ellers er linket

Der er massere af gode ting til alle moduler.

Husk 4’eren er på ingen måde svær hvis man giver sig god tid. Det er et modul der ikke handler så meget om forståelse men mere om bare at sætte sig ned og repetere igen og igen. Her er Chemnitz’ standardsvar en rigtig god hjælp da de også virker pensumafgrænsende. Der finder du også billeder af de præparater som kan komme til en spoteksamen. Held og lykke med det :wink:

Nu har jeg fået råd fra jer. Nogle er nyttige, andre ikke.
Jeg vil vende tilbage til mit oprindelige spørgsmål, som er hvordan jeg skal forberede mig til min første makro spot eksamen?
Det vigtige er, at man kan øve sig på makrospot, men hvordan? Under mappen forelæsninger og holdtimer, er der nogle få powerpointshow, men dækker det hvad der kan komme til makro spot eksamen på modul 4?
Det er heller ikke, fordi bøgerne kan bruges i forhold til makrospot, idet det er nogle andre billeder end dem de vil bruge til makrospot eksamen. Derfor spørg jeg om, hvordan i læste op til makrospot eksamen på modul 4? Gjorde i det med Powerpointshow, bøgerne eller ved at kigge i mikroskoper (skal man overhovedet kigge i mikroskoper til en makrospot)?

Som sagt, så er dissektionsugen guld værd, når det kommer til makrospot - der har du mulighed for at se alt. Ellers så er der vådsalen og tørsalen. Selvfølgelig er der også nogle billeder, men jeg mener altså, at der er forskel på at kigge billeder, og så kigge på det egentlige præparat.

Nej, der er ikke mikroskopi, men der kommer højst sandsynligt røntgen/CT skanninger :slight_smile:

Et konkret tip du kan få er at læse anatomien i tørsalen, og når du så har læst om et emne kan du bruge noget tid på at kigge på præparaterne. Det er god repetition, og man får en idé om hvordan strukturene forløber og ser ud i virkeligheden.

Derudover skal du selvfølgelig komme til ANA holdtimerne hvor det hele bliver gennemgået og forklaret.

De Slides som er lagt op er pensumdækkende både mht. spot og den skriftlige, så ja brug en masse tid på dem da de giver en idé om hvad der forventes.

Så vidt jeg ved findes der ikke andre billeder end dem i standardsvarmappen, dette skyldes at eksamenspræparaterne ikke er tilgængelige for de studerende. Formentlig for at “hemmeligholde” dem, men også for at bevare standen.

Der kan i princippet komme alt til makrospot, men kan du din teori, kan du også spotten! Den er sjældent problemet, så er du godt igennem pensum er det ikke spotten, der vælter korthuset. Desuden kan du se og øve præparater på både våd- og tørsalen. Her er eksamensspottene, af gode grunde, bare ikke markeret.

Men modul 4 er hård. Meget hård sammenlignet med 1,2,3 og dumpeprocenten er høj (modul 5 er så næsten endnu værre… her skal du også forstå “skidtet”).
Men når det så er sagt kom jeg pænt igennem uden at læse overdrevet meget, og dem jeg kender, der dumpede, nailede den tilgengæld til reeksamen med flot karakter. Lige modul 4 handler netop om 80% røv og 20% hjerne. Læs, læs, læs.

Standardsvar er en god pensumpejler, men har hørt at Chemnitz ikke længere udelukkende tager spørgsmål direkte derfra (som førhen). Om det passer ved jeg ikke, bruger dem kun supplerende selv.

Som en anden nævner er flashcards nyttige! Og derudover læste jeg efter FBM og plukkede standardsspørgsmål ud til at repetere mig selv løbende. Gjorde også stor brug af at tegne selv. Især nervernes forløb, - så gav innerveringen ofte mening. Og så husk biokemien og fysiologien! Mange dumper, da de udelukkende bruger tid på anatomi. Dumpes biokemien eller fysiologien, dumpes det hele. :slight_smile: