Hej alle!
Som så mange andre sidder jeg og sveder over min motiverede ansøgning…
Jeg har lavet et udkast, er gået lidt i stå så håber der er nogen der kan give mig lidt feedback og gode råd…
På forhånd tak!
Således ser den ud:
Af alle mine gode grunde til at søge ind på lægevidenskab, er min bedste grund udsprunget af netop det faktum at min studentereksamen ikke tillod mig direkte studieadgang. Biologi A i gymnasiet indviede mig i menneskekroppens fantastisk komplekse univers og fristede en tilværelse som læge. Efter samtale med andre medicinstuderende blev fristelsen til et mål og livet som kvote 2 kandidat har siden været det altoverskyggende tema i mit liv.
For mig kræver det at være læge en solid faglighed, menneskelighed og psyke, som jeg aldrig har været i tvivl om at besidde, men derfor ville jeg alligevel ikke sælge de sidste to år af mit liv for fire semestre via kvote 1.
Efter min matematiske studentereksmaen i 2005 arbejdede jeg i to måneder på en permanent afdeling på epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund. Jeg fungerede som plejer og erhvervede mig derfor en masse praktiske kundskaber. Derudover styrkede jeg min empati og indlevelsesevne hvilket jeg mener er to vigtige egenskaber at besidde som læge.
I efteråret 2005 arbejdede jeg fire måneder på en specialskole for fysisk og psykisk handicappede børn samt på det tilhørende fritidshjem. Her blev min lyst til at arbejde med børn vækket og mine pædagogiske evner skærpet. Som følge af børnenes vidt forskellige handicaps blev mine evner til at individualisere også forbedret. “Man skal behandle alle forskelligt før man kan behandle dem ens”, det gælder også i lægeverdenen.
I samme tidsrum var jeg tilkaldevikar på en døgninstituition for blinde og svagtseende børn med udbredte mentale og fysiske handicaps. Hovedvægten af det psykiske handicap lå på autisme og mange af børnene var derfor svære at forstå og en del af dem udadreagerende.
Her var det vigtigt hurtigt at kunne læse børnenes mentale tilstand og behandle dem derefter. En god evne at tage med mig videre, da det i arbejdet som læge er vigtigt at kunne læse hver enkelt patient og vurdere hvordan man skal gribe personen an for at kunne give ham/hende mest mulig tryghed.
Fra januar til juni 2006 tilbragte jeg fem måneder på Vejle idrætshøjskole. Jeg tog bl.a. et børnetrænerkursus i håndbold hvor jeg rent praktisk blev øvet i at formidle viden og teori til børn på deres eget sprog. Da jeg overvejer en fremtid som børnelæge, selvom det er et meget attraktivt speciale, er dette en ideel egenskab at besidde.
De fem måneder har været en vigtig del i min modningsproces og har forberedt mig på en lang og hård uddannelse. Mine sociale intelligens er blevet udviklet og det ser jeg som en vigtig bestanddel både mht. patientkontakten som læge, men også i hele forløbet som studerende.
Jeg brugte tre måneder i sommeren 2006 på et plejehjem. Jeg havde et stort ansvarsområde i forhold til min manglende uddannelse idet jeg i aftenvagten havde ansvaret for en hel afdeling med ni beboere. Jeg lærte at håndtere stress der desværre er en stor del af plejehjemsarbejdet i dag. Jeg bevarede roen i pressede situationer og formåede at vække tiltro og tryghed hos den enkelte beboer.
Efter et afslag på medicinstudiet sidste år besluttede jeg mig for at tage ud at rejse. Jeg tilbragte fire måneder i Sydøstasien hvoraf jeg brugte en måned på et børnehjem i Thailand som voluntør. Rejsen og arbejdet har gjort mig moden og selvstændig. Jeg vil helt sikkert benytte IMCC til ophold i udlandet under studiet og vil også gerne som uddannet læge ud med Læger Uden Grænser eller lignende organisationer.
På nuværende tidspunkt arbejder jeg i en specialbørnehave for multihandicappede børn. Jeg får lov til at følge samspillet mellem institutionen, familien og hospitalssektoren på tæt hold. Det har givet mig en god insiderviden i forhold til min kommende rolle som læge.
Arbejdet med hjerneskadede børn har også øget min interesse for neurologiens verden og en eventuel fremtidig beskæftigelse indenfor området.
Jeg har i løbet af de sidste to år udviklet evner og kompetencer på det faglige og menneskelige plan. Jeg er blevet bekræftet i at mit drømmejob netop består af kombinationen af intellektuel udfordring, ansvar og et dybsindigt kendskab til mennesker og jeg er blevet styrket, modnet og mere motiveret end nogensinde til at starte på denne lange og krævende uddannelse.
Fra at have vidst jeg ville være læge, ved jeg nu at jeg vil blive en dygtig læge.
Vh. Mette