Motiveret ansøgning

Hej med jer. Jeg håber, der er en, der vil kigge på denne ansøgning snarest, da jeg gerne vil sende den onsdag. På forhånd tak.

"Denne ansøgning skriver jeg med henblik på at redegøre for mine kvalifikationer og min motivation for at påbegynde et medicinsk studie. For mig har medicinstudiet længe været en klar første prioritet til videreuddannelse, og jeg er således meget motiveret og opsat på at påbegynde studiet. Jeg har altid interesseret mig for de naturvidenskabelige discipliner, det værende sig i særdeleshed matematik, biologi og fysik. Min interesse for menneskets fysiologi og anatomi blev ydermere vakt ved beskæftigelse med de elementer i idræt på B-niveau, der omhandlede det menneskelige bevægeapparat og knoglestruktur. De teoretisk-biologiske aspekter af faget tiltalte mig i høj grad, eftersom jeg altid har interesseret mig meget for den menneskelige krop og dens funktioner.

Efter en vellykket studentereksamen fra Sankt Annæ Gymnasium valgte jeg at tage på et højskoleophold af fire måneders varighed på Zanzibar, Tanzania. Her modtog jeg undervisning i fagene kulturforståelse, miljøkendskab, selvindsigt og idræt. Derudover modtog jeg sprogundervisning i Kiswahili, hvilket gav mig et godt billede af en anden kultur i gennem god og hyppig interaktion med lokalbefolkningen. Alt dette, parallelt med ekskursioner og selvstudie, var fagligt såvel som personligt udviklende. Derudover bestod jeg et førstehjælpskursus, hvilket har medført, at jeg i dag føler mig bedre i stand til at hjælpe mine medmennesker i krisesituationer. I øjeblikket overbygger jeg mit tidligere kursus med et 30 timers kursus fra søværnet. Fra denne undervisning styrkes jeg i min overbevisning om at læse lægevidenskab og derigennem få endnu større indsigt i mennesket og kunne hjælpe folk i nød.

En stor del af min omgangskreds befinder sig i den sundhedsvidenskabelige sektor, og de medicinstuderende jeg kender vækker yderligere min interesse, når de fortæller om studiet. Jeg har altid været glad for at læse og blive stimuleret intellektuelt, og jeg er sikker på, jeg vil befinde mig godt i et akademisk miljø på højt niveau. Efter at have afholdt et sabbatår har jeg endeligt fået bekræftet hvor motiveret, jeg er for at påbegynde medicinstudiet, da jeg har indtryk af, det er et yderst interessant studie, der rummer et hav af muligheder og udfordringer. Mit karaktergennemsnit fra gymnasiet ligger 0,1 under sidste års standby plads, hvilket understreger min seriøsitet, samt at jeg har samme faglige niveau som kvote–1 ansøgere.

Når jeg til juni bliver færdig som værnepligtig i søværnet, vil jeg supplere mit keminiveau til adgangsgivende b – hvilket jeg ser frem til - og efterfølgende søge studierelevant arbejde for at få et større indblik i arbejdet i den sundhedsvidenskabelige sektor.

Jeg har en veludviklet matematisk og fysisk sans og har samtidig god forståelse for sprog og humanistiske discipliner. Jeg er veldisponeret, systematisk og pligtopfyldende og samtidigt empatisk og samarbejdsdygtig. Jeg er ikke sart eller bange for at tage fat, hvilket jeg også har gjort på arbejdsmarkedet i mange år. Jeg har arbejdet mange forskellige steder, men generelt for dem alle gælder, at jeg har haft stor kontakt med mennesker jeg ikke kendte, hvilket har givet mig stor forståelse for behandling af andre mennesker. Jeg er åben og udadvendt og har derfor altid været god til at snakke med alle mennesker uafhængigt af forskellige udgangspunkter og ydre faktorer.

Som sagt er jeg meget opsat på at læse medicin, og jeg ser frem til at påbegynde studie snarest."

Hej med dig!

Jeg synes egentlig meget godt om din ansøgning. Der er dog få punkter hvor den virker lidt slap i den.

“Min interesse for menneskets fysiologi og anatomi blev ydermere vakt ved beskæftigelse med de elementer i idræt på B-niveau, der omhandlede det menneskelige bevægeapparat og knoglestruktur. De teoretisk-biologiske aspekter af faget tiltalte mig i høj grad, eftersom jeg altid har interesseret mig meget for den menneskelige krop og dens funktioner.”

Hvorfor læser du ikke idræt?

“Derudover bestod jeg et førstehjælpskursus, hvilket har medført, at jeg i dag føler mig bedre i stand til at hjælpe mine medmennesker i krisesituationer. I øjeblikket overbygger jeg mit tidligere kursus med et 30 timers kursus fra søværnet. Fra denne undervisning styrkes jeg i min overbevisning om at læse lægevidenskab og derigennem få endnu større indsigt i mennesket og kunne hjælpe folk i nød.”

Eller sygeplejerske eller søger ind i civilforsvaret?

Du mangler, lige som så mange andre der skriver motiveret ansøgninger, den røde tråd gennem det du har lavet/laver (faglig, socialt, menneskelige erfaringer, osv) til selve studiet (studieordningen, fagene, det sociale liv som studerende, osv). Ansøgningen bliver meget hvad du kan og hvad du har oplevet, uden RELATION til studiet. Så skal læseren selv gætte sig frem til, at du nok mener, at det er godt med empati og systematik, når man læser medicin. Hvordan kan du bruge at du er empatisk og samarbejdsdygtig i forhold til dit studie? Hvad er det der har vækket din nysgerrighed?

“Mit karaktergennemsnit fra gymnasiet ligger 0,1 under sidste års standby plads, hvilket understreger min seriøsitet, samt at jeg har samme faglige niveau som kvote–1 ansøgere.”

Det behøver du ikke skrive. Det kan de selv se på dit eksamensbevis.

Håber du kan bruge min kritik til noget ellers må du vende tilbage.

Tak for den hurtige hjælp. Jeg vil lige kigge på dine forslag og rette til.

Ved du om jeg selv skal optælle mine point for at søge kvote 2?

Hej med dig!

Det er ikke nødvendigt. Man kan højst få 100 point og man får tildelt point efter ens kvalifikationer. Hører du til dem med flest point kommer du i betragtning til en studieplads hvis de samtidig kan lide din ansøgning. Det er forskelligt fra år til år hvor mange point der gav adgang.

Jeg kan ikke huske antallet af point i 2007, men jeg kan forstille mig at det vil stige en smule da man har reduceret antallet af studiepladser og adgangkoeficienten vil falde lidt da der optages flere gennem kvote 1 (og det er jo til din fordel).

Ved du forresten hvor jeg skal sende den hen til? Med håbet om et hurtigt svar…

Jeg fandt vist ud af det. Hvad er bekræftede kopier?

Det betyder at du skal have 2 personers udskrifter på de kopier af dine eksamenskarakter (og andet). Deres underskrift skal dokumenter at det er tro kopier af dine orginaler og det er dine. Du kan henvende dig der hvor du søger ind og medbringe orginalerne samt kopierne, så skriver de under.

jeg higer og søger efter den specifikke adresse til de 3 universiteter…

nogen der er hjælpsomme med et link? :angle:

Hvad med at sende en mail til de forskellige universiteter? Det står i øvrigt garanteret på deres hjemmeside.