Musik og medicin

Hej!

Jeg søger svar på hvorvidt det er muligt at udleve sine musikalske drømme samtidig med at man læser medicin.
Med musikalske drømme mener jeg, at jeg (for lige at være lidt selvglad) er hamrende musikalsk, er forsanger i et band med ret mange jobs (6 i denne måned), komponerer musik, skriver teksterne og ja, spiller musik hele tiden. Jeg er yderst kreativ, vi snakker ikke bare kopi-bands. I denne problemstilling kunne musikken jo for så vidt også være noget andet som kunstnerisk maling, basket, hvad ved jeg…

Jeg er enormt interesseret i kemi, fysik og i særdeleshed medicin og vil gerne læse medicin og jeg har også et gennemsnit, der mildt sagt er godt nok til at komme ind. Problemet er bare, at jeg for alt i verden ikke vil holde op med at skrive musik, spille musik og ja, SKABE “Musik”.
Jeg føler mig som født til at være læge. Men jeg er også, med musikalsk familie og musik gennem Hele mit liv, uden tvivl født til musikken.

Mit højeste ønske er, at jeg kan læse medicin og samtidig tage ud at spille jobs og skrive en masse vidunderlig musik.
… men kan det lade sig gøre? Er der tid nok?

Du får simplethen ikke tid til andet at øve dig i anatomi på præperatsal, og dissektionskælder ihvertfald det første år på studiet.
Efter da ville det bedre kunne betale sig at erhverve kliniske erfaringer ved at tage fede Fadlvagter og senere lægevikariat.
Det musikalske må desværre forblive på badeværelset :slight_smile:
Held og Lykke!

Hej Oskar

Hvorfor skulle det ikke lade sig gøre? Det lyder som om du, trods alt er amatørmusiker, så du kommer ikke til at bruge det meste af dagen på musikken. Det er vel blot spørgsmål om prioriteringer af din tid når den tid kommer… og lidt god planlægning med dine bandmedlemmer mht. eksamener hvornår det er godt og ikke godt at have spillejobs. Et musikalsk menneske som dig finder hurtigt grundpulsen i dagligdagen og så er det ellers derudaf! Mange vil sikkert sige at det er rart at komme lidt væk fra bøgerne…

Har du også nogle ideer om at forene de to sider af dig: medicin og musik? Der er nemlig nogle interessante sager, både hvad angår musikterapi, men også forskning (f.eks. prof. Vuust fra musikkons i Århus). For nyligt var der også en læge (hvis navn jeg ikke lige husker) der kunne påvise musikkens gavnlige effekt på (igen, hvis jeg husker korrekt) onkologiske patienter. Søg lidt på Dagens Medicin eller Ugeskrift for Læger, det popper sikkert op.

Håber du har mod til begge dele!

mvh
Mignon

Enig. Prioritér realistisk. Så kan du godt.
Jeg vil mene, det er en forkert opfattelse, at uni er 5-6 års bøger og intet andet - så har man i hvert fald skudt sig selv i foden.
Hvis du er selvdisciplineret, kommer op i weekenderne og får planlagt dine dage, burde det være muligt. Men ligesom der er tid,
hvor man må glemme stresset og læsepresset for at lave noget andet, vil der også være tid til at ærgre sig over ikke at kunne være med,
når de andre skal spille.
Med andre ord: 6 jobs på en måned + bunker af øvelse + egen udfoldelse når inspirationen er der + 8 timers søvn + husligt arbejde + eksamenperiode = dumpet. Der vil være måneder, hvor det går fint, og andre hvor man må melde fra pga. studiet. Selvfølgelig er et job eller 2 pr. måned intet problem, hvis man ellers ikke skal bruge de andre 28 dage på at øve.
I øvrigt skal du nok forvente det bliver hårdt i starten, hvor alt er nyt og kravene og egne styrker er delvist ukendte.

I mine øjne kan det sagtens lade sig gøre.

En personlig historie: Jeg har trænet sport i mange år, og gennem hele min bachelor (jeg læser på 10 semester nu) var jeg på landsholdet i min sportsgren, hvilket indebar 25 timers træning om ugen, og at jeg rejste rundt til turneringer i hele verden 3 weekender om måneden i gennemsnit.
Det var hårdt, men hvis det er noget man virkelig brænder for, så skal man nok finde en måde at få det til at lykkes på. Jeg ved desuden at der var andre på min årgang, samt de yngre årgange som var i samme situation som mig, så det er ikke umuligt.

Mit motto har altid været, at man kan opnå hvad man vil - det kommer bare an på hvad man er villig til at ofre. Så i mine øjne er der intet der forhindre dig at kunne gøre begge dele :slight_smile:

Tusind tak for jeres gode svar!

By the way, jeg kender faktisk Peter Vuust personligt. Min far, som er professionel jazz-bassist (Jens Jefsen) har undervist ham på konservatoriet. Og ja, det er super spændende det, han har gang i!

Angående de 6 jobs på en måned, så er det altså også sjældent, vi har så mange jobs, men for tiden stræber vi selvfølgelig efter at komme ud og spille så meget som muligt (hvilket jo generelt er det fedeste at gå efter). Det vigtige for mig er først og fremmest den musikalske fordybelse altså komposition og skrivning, men det er ikke meget uden at man også fremfører det (indspilning og gigs). Musik er en form for kommunikation, og det er for kedeligt bare at “snakke” med sig selv - det skal ud! :slight_smile:

Forresten kan I høre mit band her: http://www.myspace.com/elefanaticmusic :slight_smile:

Smooth tune…

Hej Oskar

Superfedt musik!

Og jo, det kan sagtens lade sig gøre at have noget andet der fylder meget i sit liv end at læse medicin. Ellers bliver det sgu også for kedeligt. Det kræversom sagt bare lidt planlægning, især på de semestre hvor der er mange klinikophold.

Man kan planlægge sig fra alt: Jeg har hele studiet igennem haft en regel om, at jeg aldrig læser efter kl. 18, så derefter har jeg altid haft tid til alt muligt andet end studiet.

Det skal i øvrigt siges, at jeg nu går på 12. semester :smiley:

apopov

Ja, se venligst bort fra jintagas stupide indlæg og hold fast ved den interesse, der definerer en stor del af din person. Lad være med at gå ‘full Penkowa’. Naturligvis vil visse perioder være mere stressende end andre, men det vil udelukkende være udtryk for, at du ikke er kommet i gang i god nok tid, eller har lagt en overmodig plan.

Kort. Er du en laidback type der laver ting 1 min i 12, så kan det godt blive yderst problematisk at lave 2 ting på fuldtid. Har selv været i denne situation, og det ikke mindre godt. Hvis din profil derimod passer med en der har høj disciplin og styr på tidsplaner fra 1 dag, så kan det sagtens lade sig gøre. :wink:

[quote=“apopov”:12r1qys8]Jeg har hele studiet igennem haft en regel om, at jeg aldrig læser efter kl. 18, så derefter har jeg altid haft tid til alt muligt andet end studiet.

Det skal i øvrigt siges, at jeg nu går på 12. semester :smiley:
[/quote]

Med den regel bliver man fristet til at spørge om, hvor lang tid det tog dig at nå til 12. semester? :smiley:

Bassisten i bandet Nephew er læge. Allerede under studiet lavede han musik og tog ud. Han er i gang med Øre-Næse-Hals som ellers er vanskeligt nok at komme indenfor, så jeg antager tingene lader sig gøre hvis man har den rette indstilling.

[quote=“Bzzzt”:v3h5075j][quote=“apopov”:v3h5075j]Jeg har hele studiet igennem haft en regel om, at jeg aldrig læser efter kl. 18, så derefter har jeg altid haft tid til alt muligt andet end studiet.

Det skal i øvrigt siges, at jeg nu går på 12. semester :smiley:
[/quote]

Med den regel bliver man fristet til at spørge om, hvor lang tid det tog dig at nå til 12. semester? :smiley: [/quote]

Jeg er gået igennem på normeret tid :smiley:

apopov