Nogen der har tid til at kommenterer?

Er lige blevet færdig og har sendt min ansøgning ud til flere venner for at få kommentare, hvis i har tid kunne jeg bruge alt den feedbak jeg har mulighed for…
På forhånd tak!

I 2007 gik jeg ud af gymnasiet med en trang til at lave noget andet end at læse, men også med en god ide om hvad jeg ville bruge resten af mit liv på. Jeg ville læse molekylær biomedicin på Syddansk Universitet og søgte derfor et job, jeg mente ville fortælle mig lidt om laboratoriearbejdet. Jeg blev ansat som piccoline på Klinisk Biokemisk Afdeling på Gentofte Hospital, men efter kort tid begyndte en gammel drøm at spøge: Retsmedicinen. Gennem mit arbejde på KBA er jeg dagligt omgivet af lægestuderende og læger, hvilket har givet mig blod på tanden efter at følge min barndomsdrøm. En drøm jeg ellers havde lagt på hylden, da jeg ikke fik snittet i gymnasiet.
Mine venner og familie forstår ikke min fascination af retsmedicinen, men jeg kunne ikke forestille mig et mere udfordrende og tilfredsstillende job end, at kunne informere en sørgende familie om hvad der var skyld i deres tab.
Jeg ved, at det vil blive en lang og sej kamp for at nå mit mål og jeg er helt åben over for, at medicinstudiet måske undervejs vender min drøm væk fra retsmedicinen igen, idet jeg aldrig har været sky overfor nye udfordringer. Faktisk elsker jeg at blive udfordret. Denne udfordringslyst førte i oktober 2007 til, at jeg søgte et frivilligt job som kondomerist for Aidsfondet. Kondomeriet var dog længere om at komme op og stå, end vi havde regnet med, og i mellemtiden solgte jeg sløjfer på diverse sexmesser og Pride Parade. Jeg var på kurser i kønssygdomme, hiv-aids og håndtering af kunder. Der er et enormt personligt udfordrende job at stå i Johnny og sælge kondomer, mest fordi man nogle gange skal tage kontakt til folk med spørgsmål, som går langt ind over intimgrænsen. Jeg ved, at dette job ikke bare udfordrer mig, men også i høj grad udvikler mine evner til at kommunikere med personer på en personlig, men stadigt professionel måde. Jeg kan allerede nu mærke, at denne evne gavner mig i forhold til patientkontakten på hospitalet og er overbevist om, at den ligesom min rutine på hospitalet, gør mig bedre til at kunne håndtere klinikopholdene i løbet af mit kommende studie.
Det sidste halvandet år på KBA har givet mig en bedre indgangsvinkel til medicinstudiet, end jeg nogensinde kunne have drømt om. Jeg har haft mulighed for at observere sundhedspersonale, på omtrent samtlige af hospitalets afdelinger, på min daglige morgenrunde (for at hente blodprøver) og har derudover også haft mulighed for at stille FADL-vagterne alle de spørgsmål, jeg har haft om selve studiet og studiemiljøet. Desuden følger jeg lige nu med i min FADL-kollaga’s projekt, som forløber på KBA, og som skal munde ud i hendes OSVAL 2. Dette har givet grundlag for en masse spændende samtaler om de afsluttende semestre, OSVAL 1 og OSVAL 2 og om vigtigheden af at kunne skrive artikler.
En af de ting der har mærket mig mest, som følge af mit arbejde på KBA, skete kort efter min start på hospitalet. Jeg kom gående på min sædvanlige blodprøverunde, da en ældre herre kom ud fra et toilet helt askegrå i ansigtet. Jeg blev forskrækket over hans svækkede udseende og stoppede op. Fem sekunder efter faldt han forover. Det var utroligt skæmmende at stå alene på en gang uden den fjerneste ide om, hvad jeg skulle stille op. Jeg råbte om hjælp og blev meget forbløffet over, hvor mange der reagerede. I dag ved jeg, hvad jeg skal gøre i en sådan situation, og at det jeg gjorde var rigtigt, men denne hændelse tændte en ild i mig, som intet har kunnet slukke siden. Det er en rigtig kliche, men jeg har siden haft et brændende ønske om at lære, hvordan man redder liv. Jeg tager dette med, idet jeg ved at medicinstudiet vil føre mig ud i mangt og meget, der ikke har specielt meget med retsmedicin at gøre, og jeg håber hermed at have understreget, at jeg virkeligt er interesseret i alle aspekter af medicinen.
Ud over mit arbejde i Johnny og på KBA, har jeg også i løbet af det sidste år taget Kemi på c-niveau og er nu i gang med b-niveau. Begge disse fag har jeg taget på aftenhold, mens jeg samtidigt er i gang med et motorcykelkørekort. MC-kortet har jeg måttet pause hen over vinteren, idet jeg prioriterer mit fremtidige studie over alt andet. Mit travle skema har også gjort, at jeg har måttet sidestille venner og familie, til fordel for noget der ligner en 60 timers arbejdsuge inklusiv lektier. Som min FADL-kollega sagde en dag: ”Hvis du kommer levende gennem det her år, vil du absolut ikke have problemer med at klare medicinstudiet!”.
I dag er jeg fuldt ud overbevist om, at lægevidenskaben er det eneste studie for mig, og jeg er også overbevist om, at jeg vil kunne takle alt, hvad studiet måtte bringe af spændende udfordringer!

Desværre ingen kommentare endnu :frowning: Håber de kommer… jeg har revideret den en smule :slight_smile: Jeg kunne godt bruge hvilken-som-helst feedback jeg kunne få!
På forhånd tak!

I 2007 gik jeg ud af gymnasiet med en trang til at lave noget andet end at læse, men også med en god ide om hvad jeg ville bruge resten af mit liv på. Jeg ville læse molekylær biomedicin på Syddansk Universitet og søgte derfor et job, jeg mente ville fortælle mig lidt om laboratoriearbejdet. Jeg blev ansat som piccoline på Klinisk Biokemisk Afdeling på Gentofte Hospital, og kort efter begyndte en gammel drøm at spøge: Retsmedicinen. Gennem mit arbejde på KBA er jeg dagligt omgivet af lægestuderende og læger, hvilket har givet mig blod på tanden efter at følge min drøm. Jeg kan ikke forestille mig et mere udfordrende og tilfredsstillende job end retsmedicin, idet jeg føler, at det vil være spændende at hjælpe politi og myndigheder gennem retstekniske undersøgelser, men også pga. de mange forskningsmuligheder, jobbet bringer.

Mit arbejde på KBA har givet mig en langt bedre indgangsvinkel til medicinstudiet, end jeg nogensinde kunne have drømt om. Mine ansvarsområder ligger primært i at hente blodprøver på forskellige afdelinger og i vores ambulatorium, og her igennem har jeg haft rig mulighed for, at observere sundhedspersonale på omtrent samtlige af hospitalets afdelinger. KBA har også haft den fordel, at jeg arbejder sammen med en masse FADL-vagter og har dermed haft mulighed for at stille alle de spørgsmål, jeg har haft om studiet og studiemiljøet. Lige nu følger jeg eksempelvis med i min FADL-kollegas projekt, som forløber på KBA og skal munde ud i hendes OSVAL 2. Dette har givet grundlag for flere samtaler om de afsluttende semestre, OSVAL 1, OSVAL 2 og vigtigheden af at kunne skrive artikler.

Ud over mit arbejde på KBA har jeg et frivilligt job som kondomerist for Aidsfondet. Kondomeriet Johnny var dog længere om at komme op og stå, end vi havde regnet med, og i mellemtiden solgte jeg sløjfer på diverse sexmesser og til Pride Parade. Jeg har i forbindelse med kondomeriets opstart deltaget i kurser om kønssygdomme, hiv-aids og håndtering af kunder. Det er et enormt personligt udfordrende job at sælge kondomer, fordi man ofte skal tage kontakt til folk med spørgsmål, som går langt ind over intimgrænsen. Jeg ved, at dette job ikke bare udfordrer mig, men også i høj grad udvikler mine evner til at kommunikere med andre på en personlig, men stadigt professionel måde. Jeg kan mærke, at denne evne gavner mig i forhold til patientkontakten på hospitalet, og jeg er overbevist om, at den ligesom min rutine på hospitalet gør mig bedre til at kunne håndtere klinikopholdene i løbet af mit kommende studie.

Som følge af mit arbejde på KBA og i Johnny har jeg oplevet meget forskelligt, men kort efter min start på hospitalet, var jeg ude for noget, der mærkede mig mere end alt andet. En ældre herre faldt sammen foran mig, da jeg gik alene på gangen. Jeg blev meget forskrækket og råbte om hjælp. I dag ved jeg, hvad jeg skal gøre i en sådan situation, og at det jeg gjorde var rigtigt. Denne hændelse tændte en ild i mig, som intet har kunnet slukke siden. Jeg ved at det er en kliche, men jeg har lige siden haft et brændende ønske om at lære, hvordan man redder liv. Med dette mener jeg ikke blot at kunne håndtere et hjertetilfælde, men i høj grad også de mere dagligdags ting som behandling af kræft og andre længerevarende sygdomsforløb. Jeg fortæller dette, idet jeg ved, at medicinstudiet vil føre mig ud i ukendte situationer, og jeg håber at have understreget, at jeg virkeligt er interesseret i alle aspekter af medicinen.

Sideløbende med mit arbejde på KBA og i Johnny, har jeg taget kemi på C-niveau, for at forbedre mig og genopfriske min gymnasieviden. Jeg er nu i gang med B-niveau for at opfylde ansøgningskravet. For at få mit travle skema over det sidste år til at hænge sammen har jeg måttet sidestille venner og familie, til fordel for noget der ligner en 60 timers arbejdsuge bestående af arbejde, aftenskole, lektier og frivilligt arbejde. Jeg er dermed vant til et hårdt arbejdspres.
Min FADL -kollega sagde en dag: ”Hvis du kommer levende gennem det her år, vil du absolut ikke have problemer med at klare medicinstudiet!”. Jeg ved, at det vil blive en lang og sej kamp at nå mit mål og jeg er klar over, at uddannelsen måske undervejs vender mig væk fra retsmedicinen, idet jeg vil komme igennem en masse interessante emner, såsom sociologi. Jeg er overbevist om, at lægevidenskaben er det eneste studie for mig, og at jeg vil kunne takle alt, hvad studiet måtte bringe af spændende udfordringer!

Hej!

Nu er jeg en af dem der i sin tid også sad og kæmpede med den motivere ansøgning - så vil da gerne kommentere lidt.

Det lyder umiddelbart som om du har en masse relevant erfaring, og ud fra din ansøgning lyder det også som om du virkelig brænder for at komme ind.

Jeg syns du måske burde fremhæve de helt konkrete og praktiske ting du kan nu - mere end du gør. Husk at de mennesker der læser din anøgning ikke tænker på hvad du føler - men hvad du kan og dine ambitioner. Fremhæv alle de små ting du kan - at du nu ved en masse om tværfagligt arbejde osv osv osv. Bare smør tykt på!
Måske er det en ide at referere til enkelte fag du glæder dig til at få - det viser at du også har sat dig ind i hvad du skal igang med.

Ellers fedt at du refererer til hvad du engang i fremtiden vil. Måske skulle du dog nævne flere specialer der interesserer dig? Jo flere, jo bedre tror jeg!

Ja - tror faktisk ikke at jeg har så meget andet at sige.

Håber det er en hjælp - og held og lykke!!

Tusind tak for din kritik… meget nyttigt!
Jeg vil prøve at få det inkorporeret uden at den bliver for meget længere. Er ved at løbe tør for plads :frowning:

Er der ikke andre der vil kommenterer?? det er ‘last minut’ nu!!