Er lige blevet færdig og har sendt min ansøgning ud til flere venner for at få kommentare, hvis i har tid kunne jeg bruge alt den feedbak jeg har mulighed for…
På forhånd tak!
I 2007 gik jeg ud af gymnasiet med en trang til at lave noget andet end at læse, men også med en god ide om hvad jeg ville bruge resten af mit liv på. Jeg ville læse molekylær biomedicin på Syddansk Universitet og søgte derfor et job, jeg mente ville fortælle mig lidt om laboratoriearbejdet. Jeg blev ansat som piccoline på Klinisk Biokemisk Afdeling på Gentofte Hospital, men efter kort tid begyndte en gammel drøm at spøge: Retsmedicinen. Gennem mit arbejde på KBA er jeg dagligt omgivet af lægestuderende og læger, hvilket har givet mig blod på tanden efter at følge min barndomsdrøm. En drøm jeg ellers havde lagt på hylden, da jeg ikke fik snittet i gymnasiet.
Mine venner og familie forstår ikke min fascination af retsmedicinen, men jeg kunne ikke forestille mig et mere udfordrende og tilfredsstillende job end, at kunne informere en sørgende familie om hvad der var skyld i deres tab.
Jeg ved, at det vil blive en lang og sej kamp for at nå mit mål og jeg er helt åben over for, at medicinstudiet måske undervejs vender min drøm væk fra retsmedicinen igen, idet jeg aldrig har været sky overfor nye udfordringer. Faktisk elsker jeg at blive udfordret. Denne udfordringslyst førte i oktober 2007 til, at jeg søgte et frivilligt job som kondomerist for Aidsfondet. Kondomeriet var dog længere om at komme op og stå, end vi havde regnet med, og i mellemtiden solgte jeg sløjfer på diverse sexmesser og Pride Parade. Jeg var på kurser i kønssygdomme, hiv-aids og håndtering af kunder. Der er et enormt personligt udfordrende job at stå i Johnny og sælge kondomer, mest fordi man nogle gange skal tage kontakt til folk med spørgsmål, som går langt ind over intimgrænsen. Jeg ved, at dette job ikke bare udfordrer mig, men også i høj grad udvikler mine evner til at kommunikere med personer på en personlig, men stadigt professionel måde. Jeg kan allerede nu mærke, at denne evne gavner mig i forhold til patientkontakten på hospitalet og er overbevist om, at den ligesom min rutine på hospitalet, gør mig bedre til at kunne håndtere klinikopholdene i løbet af mit kommende studie.
Det sidste halvandet år på KBA har givet mig en bedre indgangsvinkel til medicinstudiet, end jeg nogensinde kunne have drømt om. Jeg har haft mulighed for at observere sundhedspersonale, på omtrent samtlige af hospitalets afdelinger, på min daglige morgenrunde (for at hente blodprøver) og har derudover også haft mulighed for at stille FADL-vagterne alle de spørgsmål, jeg har haft om selve studiet og studiemiljøet. Desuden følger jeg lige nu med i min FADL-kollaga’s projekt, som forløber på KBA, og som skal munde ud i hendes OSVAL 2. Dette har givet grundlag for en masse spændende samtaler om de afsluttende semestre, OSVAL 1 og OSVAL 2 og om vigtigheden af at kunne skrive artikler.
En af de ting der har mærket mig mest, som følge af mit arbejde på KBA, skete kort efter min start på hospitalet. Jeg kom gående på min sædvanlige blodprøverunde, da en ældre herre kom ud fra et toilet helt askegrå i ansigtet. Jeg blev forskrækket over hans svækkede udseende og stoppede op. Fem sekunder efter faldt han forover. Det var utroligt skæmmende at stå alene på en gang uden den fjerneste ide om, hvad jeg skulle stille op. Jeg råbte om hjælp og blev meget forbløffet over, hvor mange der reagerede. I dag ved jeg, hvad jeg skal gøre i en sådan situation, og at det jeg gjorde var rigtigt, men denne hændelse tændte en ild i mig, som intet har kunnet slukke siden. Det er en rigtig kliche, men jeg har siden haft et brændende ønske om at lære, hvordan man redder liv. Jeg tager dette med, idet jeg ved at medicinstudiet vil føre mig ud i mangt og meget, der ikke har specielt meget med retsmedicin at gøre, og jeg håber hermed at have understreget, at jeg virkeligt er interesseret i alle aspekter af medicinen.
Ud over mit arbejde i Johnny og på KBA, har jeg også i løbet af det sidste år taget Kemi på c-niveau og er nu i gang med b-niveau. Begge disse fag har jeg taget på aftenhold, mens jeg samtidigt er i gang med et motorcykelkørekort. MC-kortet har jeg måttet pause hen over vinteren, idet jeg prioriterer mit fremtidige studie over alt andet. Mit travle skema har også gjort, at jeg har måttet sidestille venner og familie, til fordel for noget der ligner en 60 timers arbejdsuge inklusiv lektier. Som min FADL-kollega sagde en dag: ”Hvis du kommer levende gennem det her år, vil du absolut ikke have problemer med at klare medicinstudiet!”.
I dag er jeg fuldt ud overbevist om, at lægevidenskaben er det eneste studie for mig, og jeg er også overbevist om, at jeg vil kunne takle alt, hvad studiet måtte bringe af spændende udfordringer!