Nogen med erfaringer angående præklinik..?

Da jeg engang her i løbet af sommerferien godt kunne tænke mig at komme ud og snuse til det arbejde jeg engang om mange år kommer til at bestride, vil jeg meget gerne høre om der er nogen der har nogle erfaringer med prækliniske ophold…

Hvordan skal man bære sig ad med at få lov til at komme ud på en afdeling? Er der nogle, der kan anbefale nogle “gode” afdelinger? Hvem skal man kontakte på den afdeling man gerne vil ud på? Hvordan foregår det i det hele taget? Er det spændende eller spild af tid?

Umiddelbart kunne jeg godt tænke mig at komme ud på en ortopædkir. afd., er der nogen, der har nogle erfaringer med netop disse (og helst på fyn, af logistiske årsager)

Som sagt alle gode råd og vejledninger, da jeg er på ret bar bund, og uni sagde, at jeg selv skulle stå for det hele…

-Hauge

I tried sniffing coke once, but the
icecubes kept getting stuck in my nose…
8)

Min erfaring er, at de forskellige afdelinger er mere end glade for at der er nogen der interesserer sig for deres fag. Jeg har attenderet indtil flere operationer / vagter på skadestuen, bare ved at rette henvendelse mod den pågældende afdeling. Ring til den afdeling du gerne vil være på, og forklar dem din situation. At du gerne vil prøve at følge arbejdsgangen, og at du interesserer dig for netop det arbejde der udføres på afdelingen (hvis det er tilfældet). Fortæl dem også at det ikke er i forbindelse med universitetet, men udspringer fra personlig interesse. Honorér deres venlighed med at møde til tiden, vise entusiasme og ellers være høflig og venlig, og det vil være en fornøjelse for begge parter.

Mvh Mikkel Christensen

Jeg havde et rigtigt godt ophold på Bornholm Centralsygehus i 1999. De har en blandet kirurgisk afdeling (inkl. ortopædkirurgi med skadestue).
Du vil nok få mest ud af at tage til et mindre perifært sygehus, hvor de ikke normalt har studerende. Dengang tilbød de også et vagtværelse på hospitalet. Det bedste er at undersøge hvilke afdelinger der er på det pågældende hospital du ønsker at opholde dig ved og få navnet på den administrerende overlæge. Start med at ringe og ellers skriv til ham/hende. Held og Lykke.

Jeg var på et selvarrangeret præklinisk ophold for en del år siden på (bl.a.) ortopædkirurgisk afdeling på Hvidovre hospital.
Jeg var via en kontakt havnet på en medicinsk afdeling, der - utrolig nok - aldrig havde haft præklinikere før. De vidste ikke rigtig hvordan de skulle gribe det an og det stod hurtigt klart for mig, at hvis jeg skulle overleve de 2 uger, som opholdet skulle vare (man kan jo så få godskrevet det og er dermed ikke forpligtet til at gøre brug af KU’s arrangerede prækliniske ophold - jeg ved ikke hvordan det er på SDU), skulle jeg finde et andet sted at være - måske var intern medicin bare ikke noget for mig :?
Jeg henvendte mig derfor til ortopædkirurgisk afdeling og spurgte om det var i orden at jeg fulgte lægernes arbejde dér.

Det viste sig at være en god idé - man er rimelig meget selv herre over hvad man får at se på et selvarrangeret præklinisk ophold i forhold til et, der er arrangeret af universitetet selv. Og det er meget op til én selv om man får et godt eller dårligt ophold.

Jeg havde også en del vagter på skadestuen, hvor man selv får lov til at undersøge patienterne, hvorefter den vagthavende læge bagefter “bekræfter” diagnosen - kort sagt: man har fingrene i fadet og det er sjovt! :slight_smile:

Er man lidt åben og opsøgende er der næsten ingen grænser for hvad man kan få lov til at opleve. Jeg var f.eks. de sidste par dage på operationsgangen og overværede forskellige operationer - og personalet var positivt indstillet til at have “fremmede” med til overvære operationerne.

Så jeg kan også kun anbefale at man opsøger en afdeling for et speciale der interesserer én og får en aftale med dem - husk dog, at opholdet bør ligge i f.eks. sommerferier - altså uden for semester-perioderne, da afdelingerne meget ofte ellers er booket op med “ældre” medicinstuderende der er i klinik, og at man således ikke “tager tid og plads” fra disse.

Man får en suveræn vitamin-indsprøjtning til videre læsning efter sådan et ophold! :smiley:

Held og lykke med det!

/Susanne

hej,

Jeg skal også i præklinik har til sommer. Jeg skrev en ansøgning til det pågældense sygehus jeg gerne ville besøge med de uger jeg kunne stå til deres rådighed, og fik svar tilbage at de gerne ville have mig.

Så jeg vil anbefale dig at komme igang med at krive en ansøgning om hvor langt de er nået og hvilke eksamener du har bestået ect. Bare en lille kort en.

Du skal nok skynde dig lidt, for sygehusene vil gerne have ordnet vagtplanen for sommerferien så hurtigt som muligt!

hilsen marlene tofterup (også studerende på sdu :smiley: )

Jeg kan på det varmeste anbefale et præklinisk ophold tidligt på studiet - det giver en meget god introduktion til faget.

Pt. er jeg selv igang med det sidste klinikophold, og jeg kan stadig trække på enkelte erfaringer som jeg gjorde mig på mit prækliniske ophold.

Tilmed husker jeg forholdet til afdelingens læger som virkeligt godt - netop fordi de vidste at jeg var der frivilligt!

Men jeg kan ikke helt forstå forskellen fra AU til de andre fakulteter - mit ophold var i sin tid arrangeret af IMCC Århus, som arrangerer mange ophold hver sommerferie. Har man ikke samme mulighed hos Jer? Ellers ville det da være en oplagt udvidelse af aktiviteterne!

Hej
Jeg var i præklinik på Thorshavn sygehus. Det var meget interessant og mulighed for at opleve lidt af hvert. Sygehuset er så lille at vi selv måtte bestemme hvilken afdeling vi ville være på. Så jeg fik snuset til en del forskellige specialer, samt oplevet en helt fantastisk natur.
Sygehuset sørgede for kost og logi, så du skal bare selv betale flybilletten.

Morten

Hejsa

Jeg har selv været på to prækliniske ophold. Et på ortopædkirurgisk afdeling og et på medicinsk afdeling på hhv. 3. og 5. semester. Begge ophold var rigtig gode. På ortopædkir. får man en del erfaring med praktisk håndtering af forskellige skader samt evt. lov til at assistere til operationer. Jeg brugte mit ophold på medicinsk afd. til at få fysiologien og biokemien sat i perspektiv i den periode, hvor jeg havde den pågældende undervisning.
Begge gange har jeg arrangeret opholdene i sommerferien, og det har været en succes, fordi der i den periode ikke er andre studerende, og fordi du selv har tid til at fordybe dig, og f.eks. ikke skal læse til eksamen samtidig.
Jeg har begge gange skrevet en kort ansøgning til den administrerende overlæge.
Har selv været i præklinisk ophold på ortopædkir. i Køge (før der kom studerende fra KU i kliniske ophold) og kan kun anbefale dette.

Hej hauge :slight_smile:

Da du skrev “Fyn”, vil jeg lige dele mine erfaringer om Middelfart Sgh, ortopædkirurgisk afd.

Jeg var der et par uger i præklinisk ophold i sommerferien for tre år siden, og syntes det var rigtig godt. Jeg fattede knoglen og spurgte efter den uddannelsesansvarlige overlæge, han var fyr og flamme, og et par dage senere lå der i min postkasse et velkomstbrev, et par sider med praktisk information samt en udførlig guide i ortopædkirurgisk journalskrivning og undersøgelsesteknik. Høj klasse.

Kun bevæbnet med anatomi og histologi, en kittelbog om skadestuekirurgi og gåpåmod fik jeg to spændende uger, hvor jeg prøvede at tage patienter selvstændigt i skadestuen, sy sår, gå stuegang, se akut dårlige patienter på afdelingen sammen med forvagten, assistere til store operationer samt snuse lidt til den medicinske forvagts arbejde. Alt sammen under kyndig supervision og med mulighed for opfølgning.

Det gælder bare om at komme “her er jeg, jeg skal lære noget!” Der foregår intet hemmeligt, intet som du ikke kan deltage i og lære af. De ældre læger kan man lære meget af, især hvis de har flair for at lære fra sig. Omvendt vil man oftere føle sig på bølgelængde med de yngre læger eller lægevikarer, der ved hvordan det er at være studerende, og ikke mindst ved “hvor man er” rent fagligt.

Selvom jeg ikken skal være ortopædkirurg, synes jeg det er et fremragende sted for en studerendes første klinik, da arbejdet er forholdsvis let at gå til, bør beherskes af alle læger, og da patienterne er forholdsvis raske.

Da man i Århus allerede skal i sin første klinik på tredie semester får næsten alle hurtigt de samme erfaringer som jeg gjorde mig her, men jeg havde selvfølgelig prøvet meget før da vi skulle ud igen, hvilket på nogle områder var en fordel.

Alt i alt kan det klart anbefales. Det giver motivation til læsesalen når man ser hvad det kan bruges til. Går man på AU kan man dog også sagtens vente til 3. semester.

Mvh. Jacob.

Nu er det endelig faldet helt på plads!!! Jeg skal i præklinik på Slagelses ortopædkirurigske afdeling i slutningen af sommerferien…

Men nu vil jeg jo også gøre et godt indtryk og være bare en smule forberedt… så er der nogen, der har nogle gode ideer til en eller anden form for "hygge"læsning jeg kan give mig i kast med i løbet af sommeren - gerne noget generelt om ortopædkir. og noget lidt mere specifikt om skadestue-skader…

Alle ideer er velkomne…

hygge og go’ sommer!!!

Hauge

Tja, her kan studmed.dk igen være en hjælp… tjek http://www.studmed.dk/skadebogen :wink: :smiley:

Jeg har været i 3 ugers klinik i slagelse alletiders… og der er lægeambulace lige neden under skadestuen, samt gode muligheder for at overnatte. Man kan få en nøgle til et værelse i receptionen.

Husk at book dig på lægeambulancen evt. allerede første dag der er rift om det…Og tag gerne en 3 dage dernede - der sker ikke så meget kald som den i københavn, så der er MEGET ventetid…

den med lægeambulancen havde jeg da helt glemt… takker :slight_smile: og med hensyn til tiden så er det ikke noget problem… jeg “bor” dernede i 2 uger komplet med personsøger og vagtværelse så det bliver jo en fest… (kan i ikke komme til skade nær slagelse midt i august, så jeg kan “øve” mig på nogle der har forståelse for dumme medicinstuderende…?)

hygge og god “sommer”

Hauge

Glæder mig til at høre om dit ophold i en lille artikel :stuck_out_tongue_winking_eye:

øhhh… ok… :slight_smile:

Nej, du skal kun hvis du vil… men hvis dine erfaringer kan hjælpe andre i klinik - kunne det være lækkert…

Men det skal være lysten der driver!!

Det er ærligt snak hvis ikke du gider…