Olde-kolders første lægejob?

Hejsa alle, emnet som sådan er ikke nyt - voksne lægestuderende.

Jeg er selv ikke den yngste, men heller ikke den ældste pony i manegen, og har en vis nysgærrighed hvordan det egentlig er med alderspræsidenternes jobmuligheder, som er endnu ældre end mig.

Mener primært dem der er op mod eller sågar over de 40 som nyuddannede - kender sågar én der fyldte 50 3 dage inden sidste eksamen. Lægemangelen er svf på deres side, men der er da sikkert en forskel mht. mulighederne, eller what? Er der specialer, funktioner, afdelinger m.m. hvor i følte at her betød det altså alligevel noget ikke at være for gammel ved start?

Der må næsten også være lægejob i det offentlige eller forsvaret som har en form for aldersgrænse?

Så hvad er oplevelserne fra jeres eller jeres kollegers realitet EFTER universitets bløde favn. :wink:

Jeg var selv 35 da jeg startede i turnus. Nu da der er tale om det offentlige tror jeg ikke at selve alderen har så meget at sige. I hvert fald ikke mens der er (special)lægemangel. Har ikke selv stødt på problemer/spørgsmål mht. min alder hvad angår ansættelser. Men måske vil det spille ind fremover, hvor pointsystemet (officielt) er afskaffet??

Mine største problemer er dog (allerede startende på studiet) (1) “ældre” kollegers præsentation for mig i de tilfælde hvor jeg følger dem i klinikken - her bliver jeg nemlig næsten altid kaldt for en “yngre kollega”, og (2) at “ældre” studerende/læger rent faktisk tror, at fordi de er længere fremme på studiet / i systemet, så er de også ældre end mig (og samtidigt mere livskloge end jeg selv er). Den slags er enormt irriterende, når man selv er fx 8 år ældre, end sin “ældre kollega”! Vi begynder altså ikke allesammen på studiet som 19-årige!

Mht. “universitetets bløde favn”, så synes jeg selv, at det blev noget blødere efter studiet. Studiet (eksamen) er nemlig langt bedre indrettet til folk, som kommer mere eller mindre direkte fra studiet, sådan rent studieforberedelsesmæssigt. Efter studiet er de “ældre” (speciallægerne) mere interesserede i om du kan noget. Det er min iagttagelse.