Om at sprænge fra

Hej forum. Jeg er 19 fra Esbjerg og lige blevet færdig med gym. Jeg er kommet ind på AU til vinterstart og har glædet mig meget til at starte, men er på det sidste begyndt at ønske, jeg ikke startede før næste år. Er der nogen negative konsekvenser ved at sprænge fra før start selvom jeg accepterede invitationen? Jeg føler ikke, at det vil være svært for mig at komme ind igen så det jeg ikke nervøs for. Er det stadig muligt for andre at komme ind på stand-by? Tænker det ville være værd at lade min plads gå til en der er mere sikker.
På forhånd tak, mvh Bjørn.

Hej Bjørn.

Du skal IKKE tænke på andre, du skal tænke på dig selv. Er du først klar til at starte næste år, så skal du følge den fornemmelse.

Er du kommet ind via kvote 1? For så er der intet problem næste år, så flyver du direkte ind igen da snittet vil falde.

Skolen siger absolut intet negativt til at du vælger at vente, de har stor respekt for at unge vælger at lytte til sig selv.

Ved ikke om andre kan nå at få stand-by pladsen, højst sandsynligt da der jo er længe til, men seriøst, det er virkelig ikke noget du skal tænke på og/eller få dårlig samvittighed over.

Kæmpe respekt for dig at du lytter til dig selv i stedet for at starte på at studie før du er klar - for så går det først galt, og det er imo klart bedre at vente et semester end at skulle gå om, eller til reeksaminer, fordi du ikke var klar.

God vind fremover!

1 Synes om

Hej Bjoern og velkommen til studmed :hugs:

Tillykke med din optagelse på AU også selvom du er i tvivl om du vil takke endegyldigt ja.
Har du lyst til at uddybe hvorfor du er begyndt at tvivle på om du skal starte? Hvis ikke du har lyst til at skrive det her er det naturligvis helt okay, men så start i hvert fald selv med at tænke grundigt over det. Man kan godt have tendens til at frygte noget nyt (som et studie er og som Aarhus i dit tilfælde også er) indtil man pludselig er i gang med det og så er det noget af det fedeste man kan forestille sig når man først kommer igang. For hvis du alligevel er afklaret med at du vil læse medicin og at det skal være i Aarhus så er du jo i en gunstig situation nu :+1:
Når det er sagt skal du jo selvfølgelig ikke starte hvis du ikke vil! Ang. standby-pladserne synes jeg at du skal kontakte studievejledningen på AU og forhøre dig om konsekvenserne hvis du melder fra nu. Jeg synes at dine tanker om at pladsen ikke skal “spildes” men gå til en af de mange andre der drømmer om medicinstudiet viser stor modenhed hos dig så thumbs up for det :+1:

Skriv endelig hvis du har spørgsmål til studiet eller hvis du vil høre andres tanker om at det er starte på nyt studie og ny by - det er det forum her er til :relaxed:

De bedste hilsner
KmK

1 Synes om

Tusind tak for svaret! Jeg kom faktisk ind på kvote 2 med en score på 66.2 i unitesten men føler kun jeg kan forbedre den yderligere hvis jeg tager den igen. Det er vist egentlig ikke så meget de andre ansøgere jeg tænker på som det er den “spildte” mulighed for en ny læge det år.

Det er mest bare følelsen af, at jeg lige er fyldt 19 og har et godt arbejde og fritidsliv for tiden, så vil måske gerne fortsætte sådan endnu en stund - jeg har jo ikke travlt. Jeg vil ikke sige jeg er skoletræt, men det er rart med et lille pusterum. Jeg tror dog jeg sprænger ud i det. Mange får mig overbevist om at der er et rigtig godt fællesskab og rig mulighed for sjove stunder både på studiet og kollegierne. Tak for de fyldestgørende svar herinde! Ville ønske jeg fandt dette forum før - der er så mange spændende tråde at læse

1 Synes om

Er dit snit over 9? For de ændrer jo reglerne fra 2020, så man kun kan tage unitesten, hvis ens snit er minimum 9 uden bonus. Den er måske også god lige at have i mente.

Kan det virkeligt passe? 9 I snit for kvote 2? Virker da absurd.

Det er SDU, ikke AU, og SDU indfører det først i 2021 :slight_smile:

Mange du starter med i Aarhus er også 19 eller i starten af 20erne. Men forstår godt at du gerne vil leve det fede liv i Esbjerg lidt længere, men husk at livet som studerende også er fedt.
Du vil sandsynligvis opleve at mange af dine gymnasievenner vil flytte til større byer i løbet af det næste år og det kan på mange måder det være at “følge den bølge”. Men når det så er sagt skal man jo være klar til at starte både mentalt og fysisk så det er gode tanker du har, og det er bestemt væsentligt at overveje grundigt om man er klar til at starte.

Giv bare lyd hvis du har flere tanker du har brug for at vende for at gøre beslutningen lettere.

/KmK

Det er helt korrekt at der indføres karakterkrav på 9.0 for at blive inviteret til optagelsesprøve på SDU fra 2021 :+1:

Jeg har forstået det som at kvote 1 krav er 9 i snit og alle andre) uden 6 i snit) kan deltage i unitesten

Det lyder til at man skal have et snit på 9.0 for at komme i betragtning til kvote 1 såvel som kvote 2. Dvs. man skal have et snit over 9.0 hvis man skal inviteres til optagelsesprøven på SDU. Det lyder dog også til, at der er en mulighed selv hvis man ikke har 9.0. I den situationen bliver man såvidt jeg læser inviteret til en adgangsprøve hvor “Studieegnethed” testes.

Dette er fra SDUs hjemmeside:
“På SDU varsles skærpede adgangskrav gældende fra 2021 med krav om, at den adgangsgivende eksamen skal være gennemført med nedenstående karakterkrav som minimum (se tabel). Hvis du ikke opfylder, eller forventer at opfylde karakterkravene, kan du stadig opfylde adgangskravet, hvis du deltager i og består en adgangsprøve.”

I den tabel der henvises til er karakterkravet for medicin og klinisk biomekanik 9.0.

De fortsætter med:
“Adgangsprøvens indhold vil bestå af følgende kriterier: 1) Generel studieegnethed, 2) Motivation, 3) Fagspecifik viden, 4) Kognitive evner, 5) Kommunikation, 6) Personlige egenskaber og 7) Indsigt i studiet. Sammensætningen af kriterier vil være forskellig fra uddannelse til uddannelse. Fælles for alle er, at den generelle studieegnethed testes og resultatet kan sidestilles med den manglende opfyldelse af karakterkravet, dvs. den skal bestås med en given minimumsscore.”

Så hvis man søger kvote 2 og har et snit under 9.0 må man skulle til adgangsprøve --> MCQ --> MMI --> Medicinstudie (forudsat man klarer adgangsprøven, bliver blandt de små 400 bedste MCQ OG ender i den bedste halvdel til MMIen).

Giver det mening?

Dbh.
KmK