Omgænger igen :(?

Hej alle (: !

Her kommer et spørgsmål til jer der har kommet lidt længere på studiet og/eller har erfaring af at være omgænger.

Jeg er ikke kommet så langt på studiet men har været nød til at blive omgænger én gang, da jeg dumpede makro1 første semester, mest pga. sprøgproblemer (jeg er svensker) og delvis pga. sygdom. Jeg ved ikke hvis nogen anden har erfaret det samme men for mig var anatomi en stor chok i starten og jeg hade rigtigt svært ved at forstå mere end det mest grundlæggende, og følte hele tiden at det gik for hurtigt. Desuden forsøgte jeg også lære det hele udenad uden at forstå det helt, hvilket så ikke viste sig være en særlig god idé… Nu står jeg alligevel i den situation at jeg er ved at blive omgængere igen, da jeg har lidt den samme følelse over et fag jeg skal op til, mest pga. at jeg har ned prioriteret det lidt denne semester da jeg har haft et andet fag med fra sidste semester som jeg skulle op i før tredje gang, som jeg så har prioriteret højest. Jeg vil meget gerne undgå at blive omgængere igen men tror desværre det måske er lidt uundgåeligt, selvom jeg altid gør alt hvad jeg kan for at bestå.

Mit spørgsmål er så hvis det er nogen der har erfaring af eller kender nogen der har været omgængere mere end én gang, som det alligevel har gået godt før under resten af studiet og/eller som er færdig læge idag? Jeg har hørt fra ældre studerende at hvor godt det går under studiet ikke har nogen særlig betydelse for hvor god en læge man bliver til sidst, men jeg bliver jo lidt urolig over at jeg måske ikke bliver en god læge da det tager længere tid for mig at forstå stoffet end før de fleste andre :(. Jeg vil meget gerne blive læge men hvis man gang på gang bliver omgængere er det måske et tegn på at man skulle læse noget andet, medicin er jo også en lang uddannelse. Jeg har været til studievejlederne og spurgt ind lidt til det her men de kunne ikke rigtigt svare på det (selvom jeg syns de er rigtig gode studievejledere (: ), så hvis nogen har nogle erfaringer/tanker om dette som de vil dele så skulle jeg være meget taknemmelig :). Undskyld for et langt spørgsmål :frowning:

På forhånd mange tak, og god weekend (: !

På SDU sker det at nogle dumper modul 4, 5 og 6 i træk (svarer til 1,5 semester). Det jeg hører er at det vigtigste er at bevare fokus, tro på sig selv og holde hovedet koldt. Du skal huske på det, der gør at du vil være læge, og bliver en god en af slagsen - det skal nok gå! Du bidrager garanteret med noget helt specielt - og hvad gør en reeksamen eller to så?
Hvis det er det her fag, du brænder for, så op på hesten igen og kæmp videre ! :slight_smile:

Alle dumper. Alle. Eller okay. Måske snakker vi mellem 2-5% der aldrig dumper et fag. Men ellers dumper mere eller mindre samtlige studerende noget i løbet af deres studietid.

Hvad det er, hvor meget og alt det, kan være meget forskelligt fra person til person. Men bare fordi man dumper sin anatomi eksamen, betyder ikke at man aldrig bliver en god læge.

Måske virker din læringsteknikker ikke godt nok? Der er utrolig mange måder at lære på og det er meget individuelt hvad der virker for den enkelte. Samt at det skifter fra fag til fag (Fysiologi er jo typisk at forstå, hvor anatomi er primært at huske).

Tusind tak (: , ej hvor i er søde der svarer hurtigt! Mange tak for jeres beskeder, der var lige præcis opmuntrende ord som jeres jeg hade brug for at høre (: . Men lige et spørgsmål så, med hensyn til det i beskriver - har i så oplevet at det er “mange” eller en del der dumper der bliver nød til at tage ét semester om, d.v.s. ikke bare tage til re-eksamen to uger efter eksamen eller efter sommerferien? Undskyld hvis jeg har misforstået ): , undrede bare lidt over det når i nævnte re-eksamen.

Jeg blev nemlig nød til at tage 1. semester (makro 1) om; jeg var også op til re-eksamen to uger efter men det gik dårligt då jeg endnu ikke hade forstået nok, hvilket i sig var godt fordi så forstod jeg makro 1 meget bedre når jeg læste det om igen og fik en betydelig højere karakter. Dog syns jeg det føles meget pinligt (selvom man måske ikke skal tænke på den måde) at være omgænger og står ind for en situation hvor jeg føler jeg nok må tage en semester om igen som omgængere. Det er jo meget ærgerligt ): men jeg har simpelthen bare brug for at snakke igennem stoffet flere gange og virkeligt bruge meget tid på det, hvilket jeg ikke rigtigt har kunnet med hensyn til det fag jeg tog med fra sidste semester og bare måtte prioritere da det var min sidste chance. Men jeg skal nok se over min studieteknik, tak for tipset (: . Jeg overvejer lidt at forsøge få fadt på en hjælpe-undervisere som jeg har haft tidligere og som virkeligt hjulper når man har brug for lidt ekstra hjælp.

På forhånd mange tak for svar ( :

Jeg er en af dem der gik glat igennem og som tilsyneladende er i mindretal? Helt ærligt, så tror jeg ikke på det. Jeg kender ikke ret mange der dumpede det ene og andet fag. De fleste kom igennem uden videre, men med forskellige karakterer.

Jeg kan ikke sige hvordan det er at tage ting om. Men jeg kan sige, at de første 2-3 år er slemme og at det derefter bliver meget bedre. Ikke mindst fordi de fag man har sidst på studiet giver mere mening, men også fordi ting bliver gentaget igen og igen i forskellige discipliner.

Der er ingen lette veje gennem de første år på studiet. Held og lykke. :silly:

Hej anneee.

Det at du har dumpet et par eksaminer og gået et semester eller to om, siger intet om hvorvidt du bliver en god læge eller ej.
Masser af nuværende læger har kæmpet/humpet sig igennem bachelor-delens fuldstændigt vanvittige prøvelser og kommet ud i den anden ende som fremragende læger.

“Det afgørende er ikke hvilke storme du har været igennem, men om du har bragt skibet sikkert i havn”.
Dine fremtidige patienter er ligeglade med hvor længe du har været om studiet og hvor mange re-eksaminer du har været til, bare du har styr på dine ting når du er kommet igennem det.

Så det du måske skal arbejde med er hvordan du får det, altså “styr på det”.
Og det handler jo, som andre også har nævnt, en del om studieteknik og om hvordan du bruger din tid.

Det lyder som om at du lige nu hænger med den ene fod i stigbøjlen, mens hesten (studiet) slæber dig hen over jorden.
Hvis det var mig (og det har det været tidligere :slight_smile: ), så ville jeg bruge noget tid på at finde ud af hvordan jeg kommer op og sidde i sadlen, så det er mig der styrer hesten og ikke den der kaster rundt med mig.

Det er naturligvis lettere sagt end gjort.
Jeg har selv brugt en del tid på at finde ud af hvordan jeg studerer bedst (efter at have fået lidt af et chock over arbejdsbyrden i starten af studiet) og det har været en god “investering”.

Præcis hvad du skal gøre kan jeg desværre ikke fortælle dig, det må du selv finde ud af - måske med hjælp fra studievejledningen og dine studiekammerater.

Held og lykke med det.