Tak for svaret Frold.
Lyder jo meget fornuftigt med at have bacheloren i hus. Jeg tænkte (før dit svar) at det måtte være en fordel at tage som meget som muligt af uddannelsen derovre, når jeg har tænkt mig at bruge den der. Men igen, det giver god logik at have bacheloren i baghånden, yderligere er det formentlig nemmere at skaffe en plads. Det er svært at komme ind herhjemme, men er det ingenting i forhold til Irland 
Lægevæsen i Irland - den er svær. På mange måder minder det desværre om det engelske system. Men hele sundhedssektoren er under reformation. Fra 2004 ydes der bl.a. visse former for gratis lægehjælp til alle borgere (gebyr for GP konsultation). Tjener man under en vis grænse er man dog berettiget til et “medical card” og derved er alle konsultationer/kontakter med sundhedsvæsenet gratis.
Men der er desværre en masse splittelse og mangel på samarbejde specialerne imellem, delvis fordi de fleste irere stadig vælger at tegne en syge-/sundhedsforsikring.
Yderligere er er langt de fleste hospitaler drevet på frivillig basis af fonde, den katolske kirke mv. Mener faktisk kun der er ét hospital der er 100% drevet af staten. Men netop fordi der er så mange forskellige enheder og mangel på central styring, går samarbejdet mellem specialerne ikke altid lige let - til ulempe for både personale og patienter.
I øvrigt er der, som i DK, stor mangel på hospitals-/speciallæger. Det ser bedre ud hvad angår GP’s.
Når det så er sagt, så skal det jo lige nævnes at Irland har Europas yngste befolkning, hvilket er ensbetydende med, at de medicinske/geriatriske afdelinger endnu ikke er overbelagte. (og heller ingen 4-års regel eller grund til at læger bliver tvunget ud i et specialer som de ikke ønsker at uddanne sig i, for mit vedkommende geriatri )
Arbejdsvilkårene er gode, højt fagligt niveau og (igen i modsætning til DK) er lønningerne fair.
Ulemperne er listet ovenfor.
Jeg er lidt ked af, at det er et noget unuaceret billede jeg kan give. Men, jeg er jo endnu ny på medicin og det er mange år siden min familie flyttede fra Irland - tingene har ændret sig en del siden.
Jeg tager ikke til Irland for at få et større fagligt udbytte eller fordi jeg er utilfreds med den danske uddannelse - jeg savner slet og ret landet og har længe villet tilbage. Min (danske) mand begynder på sin uddannelse til sep. og om 3 år, når han har sin bachelor i hus, er vi blevet enige om at flytte 
- Eller rettere, jeg vil gerne flytte nu - kompromisset hedder når han er færdig med sin bachelor og det kan jeg jo ikke andet end at respektere.
Jeg har haft kontakt til den irske ambassade igen i dag - og hold op hvor er de rmange ting der er blevet ændret mht. velfærdsydelser mv. Ser ud til at det er en større omgang læsning jeg skal igennem, bvare for at få dagligdagen som studerende (her tænker jeg økonomi ) til at fungere.
Jeg kan vist tage min SU med mig i 4 år så længe jeg bibeholder mit danske statsborgerskab (jeg har dobbelt statsborgerskab) og det ser ud til at jeg slipper for tuition fees, da min indkomst ikke er specielt høj.
Som du foreslår tror jeg næste skridt er at kontakte det udsete universitet og høre hvordan jeg skal forholde og forberede mig (der sættes bl.a. krav om gennemførte specifikke engelskkurser ved jeg - på trods af min nationalitet. Er vist standard ved alle overførsler)
Derefter må turen gå til den internationale studievejledning på KU når de åbner igen efter ferien.
Jeg har heldigvis god tid, men jeg er lidt et utålmodigt gemyt, så vil egentlig helst have alle ting på plads - i går
Men nevertheless, er der nogle af jer andre der har erfaringer med overførsel til udenlandsk uni, måske praktiske erfaringer fra udveksling, så vil jeg med kyshånd tage imod jeres råd.
- og lykkes det mig med en overførsel, får i selvfølgelig en længere artikel om hvordan det spænder af. Men der er lige et par års venten endnu.
Mht. England - jeg ved faktisk ikke det store om problemerne i sundhedssektoren der, andet end at der “er problemer” - har du nogle interessante links?
Endnu en gang mange tak.
Slán,
Deb
