Ja, ja spydig kan man altid være, men lad nu ikke dit dårlige lune løbe af med dig…
Kan naturligvis kun tale ud fra erfaringer, som jeg har hørt fra det 15 - 20 stykker, som jeg kender, der har været i kirurgisk turnus, har gjort sig. Her lyder det samstemmende, at på ortopædkirurgisk var 99,5% af arbejdet netop at sy flænger på folk der var faldet i deres branderter eller mindre brud - og så en gang imellem en hoftefraktur.
… og nej, klinisk erfaring kan ikke læses - men hvor mange peritoneale patienter er det lige man får at se på ortopædkirurgisk? og hvor mange colles-frakturer er det lige man ser på organkirurgisk? I forvejen er det kirurgiske ophold ikke et spørgsmål om basale kirurgiske færdigheder- det er et spørgsmål om at der skal fyldes nogle skadestuer op med forvagter rundt omkring på hospitalerne. Der er sikkert nogle steder hvor de går vældig meget op i undervisning og uddannelse, og hvor de oprigtigt interesserer sig for de unge lægers karriere, men drejede det her sig om basale kirurgiske færdigheder, så stod man og opererede meget af tiden i stedet for at gå i skadestuen eller skrive indlæggelsesjournaler på elektive patienter.
Bemærk venligst, at jeg ikke mener, at man skal afskaffe kirurgisk turnus - jeg advokerer derimod for, at man skal begge dele. Men, der skal proportioner i tingene, og hvis man ikke skal lære at operere, så er der altså IMO ingen grund til at bruge seks måneder på kirurgien - der er alligevel ingen garanti for at du får udført alle de håndgreb, som du gerne vil eller får undersøgt alle de patienter der kunne være interessante.
Turnus er, i mine øjne, ikke der hvor man skal lære at operere. Man skal kunne begå sig på en operationsstue. Operere skal man lære i intro, hoveduddannelse og som speciallæge Derimod lærer man meget ved at se, gerne mange patienter. Det kan man jo f.eks. gøre i en skadestue. Mange små situationer kan sagtens vendes til “læringssituationer” Har man været 2 mdt i turnus kan man jo passende oplære studenterne. Og man skal også trykke på mange normale maver før man får den kliniske erfaring. Kvantitet er i mine øjne også vigtigt i vores fag.
For mig har turnus givet et super bredt grundlag for at se patienter og jeg synes at det er fint skruet sammen for nuværende. Dermed ikke sagt at meget ikke kan forbedres.
Jeg er ikke i tvivl om at man får mange enormt værdfulde ting ud af turnus, især hvis man er åben og indstillet på at lære. Men ville man ikke også gøre det hvis man startede direkte i introstilling? Vi skal jo se patienter hele livet, dvs. rigtig mange. Turnus adskiller sig ikke på dette punkt. Forskellen er bare at vi bruger noget tid på at se patienter som ikke ligger indenfor vores kommende speciale. Jeg er lidt i tvivl om det er 1½ år værd.
Jeg hælder også rigtig meget til “sikker arbejdskraft til forvagtslaget-hypotesen” hvad angår turnus’ eksistens.