Påvirker milena penkowa sagen din lyst til at blive forsker?


#1

påvirker milena penkowa sagen din lyst til at blive forsker?

http://universitetsavisen.dk/videnskab/ … anderledes


#2

Nope!


#3

Næh


#4

When I first heard the news that Milena was awarded Eliteforskersprisen, “The Emperor’s New Clothes” came to mind. It always bewildered me that even though her research is mediocre at best, consisting of primarily assembly line driven translational research, for which her results were published in below average journals, I thought somebody else must deserve it more than her. I guess this is how the system and the media work, whomever screams the loudest appears to speak the truth.

After years of contemplation, I came to the conclusion that the field of medical research is a dangerous path if one’s entire life is based upon it. Since if it turns out to a lie, e.g. the original hypotheses were incorrect or the research is simply not valued, people would go to extreme lengths to attain fame or simply to survive through unethical means.

A better alternative for physicians that are academic minded, in my opinion, is to get the specialty first as a safety-net and then spend time to conduct some sort of research on the side that complements your specialty.


#5


#6

Som sagen ser ud pt. er omtalte Milena Penkowa vist mere svindler end forsker…


#7

Jackofknives indlæg er ramt lige på kornet. Jeg vil fraråde enhver at satse 100% på en forskerkarriere før man har prøvet at arbejde klinisk, og gerne i nogle år.

  1. Man bliver en bedre og mere ydmyg forsker af at have haft med patienter og den ukontrollerbare medicinske virkelighed at gøre,
  2. mange oplever at brænde ud som forskere og ønske sig tilbage til klinikken. Ikke så fedt som 40-årig phd, dr. med at skulle starte i forvagtslaget,
  3. Det kræver en smule trial-and-error at finde ud af, hvad man rent faktisk kan lide og er god til - mange bliver overraskede i forhold til ens eget selvbillede som 25-årig, der sagtens kan være præget af ønsketænkning og/eller omgivelsernes forventninger.

Når det er sagt håber jeg ikke, at nogen er blevet skræmt bort fra forskningen af Penkowa-sagen. Det er en helt enestående sag - på ingen måde repræsentativ for forskning generelt. Har iøvrigt altid undret mig, når jeg læste Penkowas beskrivelser af forskningslivet som en brutal kamp med backstabbing og fjender overalt. Det harmonerer ikke med min oplevelse!


#8

Uden den store indsigt, så er det vel også forskellen mellem grundforskning og klinisk forskning?

Grundforskning finder sted på f.eks. Panum og er vel nærmest et cand.scient miljø.

Den kliniske forskning sker for store dele ude i afdelingerne.

Har man været ude i afdelingerne og brugt 5 år på et speciale - så tænker jeg der er langt ind tilbage til den navlepillende grundforskning på den højere læreanstalt.

Mit indtryk fra undervisning på Panum/SDU og store dele af første del af studiet var netop at underviserne ikke havde den kliniske erfaring, men havde siddet på et kontor og lavet grundforskning i muskelfysiologi eller hvad ved jeg.

Jeg personlig forstår ikke man med en 6-6½ årig klinisk uddannelse vælger grundforskning - hvorfor blev man så ikke scient :slight_smile:


#9

Jeg har for længst fundet ud af at jeg skal arbejde klinisk. Men hvis jeg var til forskning var sagen… ja, ikke skræmmende i den forstand, det ville ikke forhindre mig. Men det ville nok være en af de der sager hvor man bliver lidt skuffet over, at de mest gennemskuelige, tarvelige egotrips kan få lov til at fylde så meget fordi der er nogen der kender de rigtige folk der trækker i de rigtige tråde.

At sådan en person, som lugter langt væk af patologisk selvoptagethed, kan nå så langt på så lidt - det ville give mig lidt stof til eftertanke, og gøre mig lydhør overfor skringe og skæve toner i forskermiljøet. Jeg ville med andre ord være mere bevidst mht. hvem og hvilke projekter man arbejder med.


#10

Påvirker mig overhovedet ikke.

I øvrigt vil jeg sige at jeg ikke dømmer nogen før det er blevet bevist at der har foregået noget ulovligt/uetisk. Som jeg har forstået det så har vi kun fået at der er blevet rejst en række sager og senest en politianmeldelse, men der er indgået forlig i nogle sager og der foreligger ikke nogen dom mht. politisagen endnu og man er vel stadig uskyldig indtil det modsatte er bevist. Uanset hvordan man ser på det, så har Milena Penkowa fået et plettet rygte på den måde sagen er hevet gennem medierne, om det så er fortjent vil tiden vise. Men correct me if i’m wrong og jeg har misforstået noget.


#11

Ja, faktisk. Lad mig forklare:

I en af de mange sager der kører, og hvor der er faldet dom i byretten forsøgte daværende institutleder Erling Mellerup, at standse sagen, da det drejede sig om under 30.000 - eller kun en halv månedsløn, som han foklarede sig. Ikke noget at hidse sig op over.
Da opponenter afviste første disputats, sender Rektor Ralf Hemmingsen den bare til nogen andre udvalgte opponenter, hvor det så går glat igennem - de undrer sig ikke over de nu så berømte rotteforsøg.
Da Penkowa af Panum institutet indstilles til Eliteforsker i Danmark, og efterfølgende modtager hæder og kongelige håndtryk, er man på institutet bekendte med de afviste disputatser, og man er bekendt med forholdene, der nu er faldet dom i byretten vedr. Hverken rektor, Mellerup eller Penkowas protege Helge Sander gør andet end at fremme hendes sag.
Helge Sander har ikke set noget problem i at Penkowa har holdt private ferier hos ham i Herning, samtidig med at han har udnævnt hende til eliteforsker. Og han er vel sikker på at et Folketingsflertal vil holde hånden over ham i forbindelse med de lovbrud han i min vurdering må have lavet i forbindelse med dokumenter fra Videnskabsministeriet som er gået videre til Penkowa.
Osv. Osv.

Penkowa siger selv at hendes arbejde motiveres af “at gøre noget for patienterne”, men jeg sidder med en ret kvælende fornemmelse af nepotisme, indspisthed og “dækken over hinanden”.
Forskning har noget med “sandhed” at gøre. Og at have et nøgternt syn på sig selv og de ting man skal arbejde med. For mig at se er Helge Sander, Mellerup og Ralf Hemmingsen eksempler på det helt modsatte.
For at sige det lige ud - Det er personer jeg ikke har lyst til at have noget at gøre med. Og jeg mener de hurtigst muligt skal fratages deres poster. Havde der på de poster været mere sobre personer - ville de ret hurtigt have kunne gennemskue Penkowa (herre gud, når man hører hende, virker meget af det jo indlysende narcissistisk, vås agtigt) - Men de herre har kunnet bruge hende i deres spil - på bekostning af sober og ordentlig forskning.

Og hvad har de ellers lavet af ulykker? Der trænger i den grad til oprydning på KU. Det hele bør kulegraves, og måske bør man i en årrække simpelthen fjerne bevillingerne. Simpelthen lukke noget af det. Og så starte op nogen år senere med en ny bemanding. Det er en skændsel det der er foregået.

I sidste ende tror jeg at vi mennesker er styret i af værdier. Og det er vigtigt for os at være sammen med mennesker der deler vores værdier. Jeg har følt mig godt tilpas blandt mange klinikere, men sådan et miljø, som vi her får rullet op, det har jeg godt nok ikke lyst til at være en del af. Også selvom jeg synes megen forskning er spændende, og vigtig for at allesammen udvikler os.

Når nogen træder frem på scenen med stor selvtillid, og bliver bakket op af ministre, de kongelige og institutledere - som fortæller os at vi står foran verdens 8 vidunder - så er det svært at sige noget, selvom meget at der bliver sagt indlysende er vås. Når det nu er afsløret at tingene sandsynligvis var fusk, kriminalitet og storhedsvanvid - så er det altså vigtigt at der bliver ryddet op i mekanismerne der kunne få det til at ske.
Jeg har abre mine tvivl om at det sker - og derfor er der nok nogen miljøer, som jeg tror vi alle sammen skal kigge lidt mere efter i sømmene i fremtiden.