PBL- en religion eller hvad?

Studmed debat
1

[size=4]Meget kan siges om PBL, og det meste af det er ikke godt, så hvorfor søren har DIT fagråd ikke sørget for, at det fik sparket?
 [/size]

PBL- Problem Baseret Læring eller skulle man nærmere sige Pisse Belastende Læringsform?

Baggrunden for indførslen af PBL har været beskrevet i dette forum og ligeledes i MOK, men til dem, der ikke kender historien bag, er det en undervisningsmetode, som blev udviklet på Harvard University i 20’erne til uddannelse af økonomistuderende. Jamen, så er det jo DET, der er problemet- vi læser jo medicin! Naaah, den har man nemlig undersøgt og det viser sig, at metoden holder. Det fungerer overalt i verden på kæmpeuniversiteter, som er på størrelse KU og på eliteuniversiteter, hvor årgangene er meget små (Harvard Medical School).

Men det fungerer for søren ikke her på medicin!

Det er en sandhed med modifikationer. Det viser sig, at rigtig mange af de kliniske undervisere gør meget ud af at tage læringsformen til sig, søger oplysninger om, hvordan den skal udføres, og derved kommer undervisningen også til at fungere rigtig godt- præcis som det er hensigten. Derfor bliver mange af de studerende positivt overrasket, når de kommer ud i klinikken.
Så står vi tilbage med de situationer, hvor læringsformen ikke fungerer, og jeg vil næsten vædde på at det i 98 % af tilfældene kan tilskrives:

1: at underviseren ikke har forstået det og starter undervisningen ud med at sige noget i retning af"Den her læringsform siger at I skal undervise jer selv og jeg skal sidde i hjørnet og se på"
2: at de studerende allerede er blevet demotiveret pga. tidligere dårlig undervisning, og derved ikke har forberedt sig til timerne.

Hvad er så løsningen?

  • Det er at kræve noget ordentlig undervisning! Hvis din underviser ikke gider sætte sig ind i nye metoder, som er dokumenteret virker, så passer han/hun jo ikke sit arbejde og bør derfor have et kursus i, hvordan man fører ordentlig undervisning (det svarer jo til ikke at give bedst dokumenterede medicinske behandling, fordi man selv mener noget andet er bedre)
  • Det er konstant at tilbyde undervisere kurser, og som studienævn, at lægge pres på underviserne, så de rent faktisk deltager i de kurser, de bliver tilbudt
  • Det er at se kritisk på sin studieordning og vurdere, hvorvidt præcis dette emne med denne type hold egner sig til PBL undervisning, eller om man kunne spille på et andet undervisningstalent. Underviserne bør jo kunne mestre dem alle.

PBL er jo ikke en religion…

/Sabrina Eliasson
Formand, MSR
MSR’s kandidat til studienævnet

2

Tak for de velvalgte ord.

Jeg håber, at der bliver gjort noget ved sagerne - desværre er PBL kun ét problem ud af mange, der skal løses.

3

Sabrina: Det er sjovt du bliver ved med at gentage at PBL ikke er en religion. Problemet er jo netop at nogle undervisere følger PBL så slavisk og rigidt at det fremstår decideret religiøst. Selv efter mange timers dårligt fungerende PBL nægter de at ændre deres undervisning efter ønske fra det hold de underviser. Det er ærligt talt helt uacceptabelt. Jeg tror de fleste studerende selv er ret gode til at vurdere hvilken undervisning de får et godt udbytte af. PBL skal derfor kun benyttes, hvis de studerende og underviseren er enige om at det fungerer - i modsat fald skal det “opblødes” eller helt droppes i det enkelte undervisningsforløb. Man kan sagtens basere sin undervisning på de kliniske cases der typisk benyttes, uden at følge PBL-metoden rigidt.

4

Netop MSRs arbejde er med til at få gjort noget ved sagerne.

Hovedparten af MSRs arbejde ligger mellem studienævnsmøderne. Det består i udvalgsmøder, lobbyarbejde, udarbejdelse af politikpapirer, oplæg til studienævn, møder med studieledelse, studieadministration osv. Studienævnsmøderne er blot dér, hvor de endelige beslutninger træffes.

Nogle ting går hurtigt. Det gjorde det for eksempel da MSR var med til at indføre reeksamen på 1. semester for nogle år siden. Andre ting kræver lang tids lobbyisme som fx udarbejdelse af et integreret cellebiologikursus eller oprettelse af blokkurser på 5. sem.

Uanset hvad så har MSR erfaringen, kontakt til relevante instanser og en årelang tradition for at arbejde målrettet med studenterpolitik - også mellem studienævnsmøderne.

5

Jeg er en af dem der aldrig har oplevet det har fungeret. De gange hvor de har gået slavisk frem(Dvs. TAS på 1. og 2. sem) har været rent til grin. Nu hører man altid om gamle dage hvor underviserne prædikede, studenterne skrev ned på deres papir og glemte det hele igen. Men kan man ikke føre en “dialog” mellem lærer og elever uden at man skal igennem alle de der utroligt tidskrævende faser af PBL?
Dialogen synes jeg fungere fortrinligt.

Christian.

6

Det er så ærgeligt, at nogle undervisere fremstiller metoden som noget, hvor man aldrig må springe i formen. Det er netop meningen, at man skal fylde emnerne ud efterhånden, som de studerende melder ind på dem, og det er underviserens job at guide de studerende rundt i debatten, så de ikke ender i grøften (altså fokuserer for meget på problemstillinger, før de har læst casen ordentligt).
Altså stille spørgsmål som : “Hænger det, du foreslår, sammen med noget af det andet, vi har skrevet op?”, “Hvad er det du tænker på, når du foreslår det?” osv osv, så man netop igennem en guidet dialog finder frem til nogle mål, man rent faktisk undrer sig over.

Der er jo ikke noget mere demotiverende, end at have listet “Fakta” op om Lise Petersen, 22 år (kvinde!) i en halv time, før man overhovedet må overveje, hvad hun dog kan fejle, og det er så sandelig heller ikke meningen, man skal spilde tiden i faktakategorien, men den har faktisk sin berettigelse, fordi den lærer de studerende at samle fakta om en patient i en lille “kasse” i hovedet, når de læser en case/journal. Derfor er det underviserens job at holde styr på de studerende, så de får lov at melde ind, men stadig følger modellen sådan nogenlunde (prioriteret viden)

Problemet er, at mange undervisere ikke sætter sig ind i, hvordan det skal køre, og så forstår de ikke selv modellen og hænger sig op i trinnene i stedet for processen.

7

eller også er problemet noget mere grundlæggende, som ikke lige er kommet op til overvejelse her eller i studienævnet åbenbart, da MSR ikke har formået at gøre noget ved det - f.eks. nogle af de grundlæggende forudsætninger og måden det bliver anvendt på.

Det er for billigt købt bare at give underviseren skylden, især for MSR der jo slår sig op på at videreuddanne underviserne - snarere bør man henvende sig til dem, der kritikløst trækker undervisningen ned over hovedet på de studerende.

8

Mine two cents om PBL, med det lidt jeg har prøvet indtil videre:

PBL er et glimrende værktøj, men det er ikke det eneste. Når man skal bore vælger man ikke hammeren, men jeg synes desværre at opleve at PBL er det eneste værktøj man må have i kassen på KU.

Er der nogen som kan løfte sløret for HVEM som bestemmer hvordan der skal undervises i et bestemt emne, og om PBL i en eller anden form er egnet? Kursuslederen? Er der en politisk beslutning om at der bare SKAL anvendes PBL overalt?

9

Rumlepotte:

Du har helt ret - der er næppe tvivl om at PBL sikkert kan bruges til et eller andet fornuftigt, men dets ret dominante rolle på medicinstudiet lige nu er ikke særlig hensigtsmæssig. Mht. hvem der er ansvarlig, så er svaret meget simpelt: studienævnet er ansvarlig for al undervisning på studiet. I dagligdagen har kursuslederne en vis råderet, men hvis der er problemer med et fag er det studienævnets ansvar at løse dem. Det fremgår i øvrigt tydeligt af fakultetets hjemmeside: http://medicin.ku.dk/studienaevn

Hvis du i øvrigt vil læse mere om studienævnet kan du finde dets forretningsorden på vores hjemmeside ( http://www.demokratiskmedicin.dk/afstemning.asp?QId=10 ), der er et link til forretningsordenen i word-format i bunden af siden.

10

Det er korrekt at det var en politisk beslutning at indføre nye undervisningsmetoder, herunder PBL, men det har aldrig være studienævnets hensigt (hverken det studienævn som indførte studieordning 2000 eller det nuværende) at trække PBL ned over hovedet på al klasseundervisning.
Præcis som du siger det: når man skal bore, vælger man ikke hammeren- derfor har man jo bl.a. heller ikke PBL til kemiundervisningen, hvor den slags slet ikke giver mening.

Dét, vi forsøger at få igennem, er, at når der er god grund til at have nye undervisningsformer, som PBL eller caseundervisning ( og det er i øvrigt case-undervisning og ikke PBL, der dominerer hele basaldelen af studiet), så skal underviserne da også kunne finde ud af det- det nytter jo ikke, at man har undervisere, som kun kan hamre…

Tjek evt.
http://www.laeger.dk/portal/page/portal … r=12958310

11

og det er ikke case undervisningen vi har et problem med sabrina, men PBL (som vi sjovt nok også har meget af på basisdelen). Så lad venligst være at afspore diskussionen.

12

Så vidt jeg ved, så er der kun PBL i TAS (eller hvad det nu hedder nu-til-dags. I Basal Humanbiologi havde vi da caseundervisning (når underviseren gad). Er det meget anderledes på 2006 studieordningen?

  • Mikkel
13

Det er korrekt at man på basaldelen i 2000-ordningen kun har PBL i TAS (som nu er afskaffet i 2006 ordningen)
Man har dog haft meget stor succes med PBL-undervisningen på klinikdelen på 2000-ordningen bl.a. i Obstetrik og Gynækologi- hvilket nok afspejler, at mange afdelinger bruger PBL til undervisning af de yngre læger på afdelingerne.

Igen: det er jo ikke en religion, men når det er hverdagen for de fleste læger, og det er dokumenteret, det virker, er det så ikke bedre at kræve “best evidence” undervisning (uanset metoden) i stedet for at gå tilbage til Studieordning '86?

14

Jeg er lidt forvirret over terminologien. Jeg er på 1. sem, og i humanbiologi foregår undervisningen på 2006-ordningen sådan at vi tager udgangspunkt i en case. Ud fra denne, “brainstormer” holdet en masse op på en tavle, som så koges ind til konkrete læringsmål og oplæg, som så gennemgås næste gang. Processen overvåges og støttes af underviseren som vistnok ikke må tage styringen, men som i praksis “støtter” ved at pege os ind på de relevante overordnede emner. Er det Case-undervisning eller PBL?

15

PBL er mange ting og det er vel egentlig også problemet. PBL står for problembaseret læring og kan være en case. I Odense bruger de vist PBL baseret på Maastricht modelen som vist er en modifikation af den originale PBL version - jeg har endnu ikke læst et indlæg på studmed.dk hvor nogle fra SDU har klaget over undervisningformen. Måske universiteterne skulle samarbejde i stedet for at konkurrere.

http://www.unimaas.nl/pbl/default.htm

Men nu har studielederen ved SDU, Svend Stenvang, vist også en overbyging i Medicinsk pædagogik taget netop i Maastricht - jeg kan huske forkert…

16

Jeg forstår udmærket forvirringen om terminologien og måtte da også selv hen og slå det op for at få den helt rigtige formulering :slight_smile: :

PBL:
grupper af max. 8 og min. 6 studerende, lærer er “tutor” dvs. skal guide de studerende (IKKE være inaktiv!), gruppen mødes 2 gange om ugen á ca. 2 timer og ved første møde arbejder man med trin 1-5 (fakta, problemer osv…), trin 6 er selvstudiet og ved det andet møde har man trin 7: gennemgang og sammenligning af det lærte. Der er i øvrigt en masse grundregler som skal være til stede for at det kan fungere som jeg ikke vil nævne her, men det er ofte disse regler som ikke overholdes- og så fungerer det ikke.
FAKTA om metoden er: mængden af lærde fakta er det samme som ved lærerstyret undervisning, men langtidsrelationen er bedre ved PBL (Dvs. man kan det også året efter), man opnår bedre evne til at anvende sine kundskaber til fx. at stille den rette diagnose og desuden bliver man bedre til at overføre begreber fra ét område til et andet (fx. mellem grundlæggende videnskaber og klinisk arbejde)

Case-metoden:
grupper af 10-20 studerende, mere lærerstyret undervisningsform. Hensigten med casetræningen er, at de studerende skal lære at kategorisere forskellige områder fx biologiske, psykologiske, etiske, mv. og skelne vigtige oplysninger fra de mindre vigtige. De skal også træne i at formulere problemer og foreslå svar i form af kendte eller sandsynlige forklaringer samt lære at identificere og beskrive forstyrrelser af biologiske funktioner, sygdomme, psykologiske og sociale forhold og endelig tage stilling til, hvad der kan gøres.

Læs mere på :
http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/p … TERAKTIVER

Moralen er: når der er god grund til at køre den slags undervisning skal underviserne være i stand til at få det til at fungere!