For tiden arbejder jeg paa island, hvorunder en del af min intro i kirurgi afholdes. Jeg kan anbefale alle at pröve at arbejde under andre himmelströg. Jeg har ogsaa en blog, hvor jeg har postet nedenstaaende. http://jesperogunna.blogspot.com/
Som jeg tidligere har beskrevet, er den islandske arbejdsuge 40 timer (man-fre, 8-16). Derudover kommer saa vagter, som typisk er mellem 10-20 timer per uge (i denne 44!!). Saa ville man jo nok mene at der var noget at se til, iforhoold til danske forhold, hvor man teoretisk set kun arbejder 37,5 timer. Igaar havde vi saa her paa hospitalet besög af en amerikansk professor fra Yale University Hospital i Connetticut. Han hedder Robert Udelsman og er chief of surgery der. Et meget inspirerende besög. Han fortalte vidt og bredt, bla. om de store problemer, de nu oplever i USA, efter at arbejdstiden for uddannelsessögende læger (residents) ved lov er sat ned til 80 timer/uge. Han mente ikke at det var hensigtsmæssigt, idet man saa ikke ville kunne operere nok. Fortalte derefter om sin tid som resident paa John Hopkins. 2 aar, 2 uger fri. Vagterne hed 36 on/ 12 off. Og det er altsaa timer. I 2 aar!!!
Jeg forsögte at forklare ham det danske system, herunder at man ogsaa fik SU under uddannelsen. Han kunne simpelthen ikke forstaa at det kunne være rigtigt.
Ihvertfald er det tankevækkende, at mange stadig har en opfattelse af det danske sundhedssystem som et af verdens bedste.
Jeg mener nu ikke at der skal være amerikanske tilstande, men som han sagde. Kirurgi er svært, og man er nöd til at öve sig -meget.
Paa Yale University Medical School faar de hvert aar 8000 ansögninger til 100 stillinger. Admission fee er 40.000 usdollar/aar. Derudover kommer saa leveomkostninger.[
Nej, jeg er ikke islaæding, men min kone er. Har ikke talt islandsk för. Det er svært med sproget. Man kan klare sig med engelsk, svensk og dansk mens man lærer islandsk, men alle (de fleste) er vant til at bo i udlandet og har forstaaelse for at man ikke kan sproget for dag 1. Derudover betaler hospitalet for sprogskole.
Wow uddannet fra Johns Hopkins, det er meget meget prestigefyldt. Hvordan kan det være at han kun har arbejdet der som resident i 2 år? Alle kirurgiske specialer undtager neuro burde tage 5 år som det er nu
Jeg starter i turnus 1. juli i Reykjavík. Ved endnu ikke helt hvilken afdeling, jeg begynder på, men regner med, at det bliver på 12G/13G. Det har jeg i hvert fald skrevet på min prioriteringsliste (alle mine danske kammerater er vildt benovet og misundelige over, at jeg overhovedet kan lave en prioriteringsliste).
Hvordan går det med sproget? Jeg kan udmærket føre en samtale på islandsk, og jeg kunne også sagtens selv tage imod patienter og skrive henvisninger, da jeg var i klinik gennem IMCC i sommers. Men der skal da nok opstå nogle komplicerede situationer på vagter og svoleiðis.
Glæder mig til at komme derop (eller herop - er her nu) og komme i gang.
Ang arbejdstid bekymrer mig det nu ikke så meget a skulle arbejde lidt flere timer. Det er mit indtryk, at man som kandidat arbejder noget mere superviseret end i DK. Det er jo egentlig bare meget rart.
det lyder lovende. Har gået lidt og leget med tanken om ½ års Intern Medicin på Island. Færdiggjorde turnus i DK for ½ år siden, og arbejder nu i Amsterdam.
Hvad siger du/I er der jobmulighed på så kort basis, vil man kunne klare sig med sproget(de snakker jo noget mere end kirurgerne!!!)
Det er vel bare den typiske tankegang man møder hos “ældre” mennesker der har været gennem et system, et system som de mener er det eneste rigtige, og som alle andre som en selvfølge skal igennem. Men kan jo tage en snak med Hr. Kronborg på OUH - de vil sikker nyde det.
Selv har jeg ikke meget tilovers for en tankegang som deres - et anno 1900 system - naaahh…
Hvad er den postkirurgiske mortalitet i DK vs USA? Man kan starte med at kigge på den… Er de så meget bedre? Jeg skal ikke sige det. Men jeg ville aldrig bydes at skulle arbejde så meget, men det begrænser dansk lov og vores fagforening jo heldigvis også!
Lige netop i kirurgisk sammenhæng kunne man løse meget uden at øge arbejdstiden, men i stedet kigge på udnyttelsesgraden af operationsstuer i dagtiden. Det gransker jo til det latterlige - i hvert fald de steder jeg har været i klinik.
Et eks:
kl 8. bedøvning vente vente
kl. 9 Op i gang. hysterektomi 1
kl 11 op slut
kl 11-13 rengøring… vente vente
kl. 13 ny op hysterektomi 2
kl 15 done
Dag slut på gyn afd. på Gentofte… Rystende… Måske jeg var uheldig…?
Hvorfor har man ikke 2 stuer “igang” på samme tid? Mens kirurgen OP på stue 1, gøres stue 2 ren, pt. bedøves og kirurg går direkte fra stue 1–>2…
Her kunne vindes meget - også øget operativ erfaring hos kirurgen.
Frold, naturligvis vil det betyde en stor forbedring, hvis kirurgerne opnår mulighed for at operere mere i deres almindelige arbejdstid.
En ting, vi sikkert kan blive enige om m.h.t. til USA, det er, at tilsvarende ventetid for kirurger af økonomiske og almenfornuftige årsager ikke vil blive tolereret. Så selv med maksimal effektivitet herhjemme, vil den danske vaskulærkirurg in spe ikke få nær så meget erfaring som sin amerikanske kollega, der arbejder mindst dobbelt så længe. Det må utvivlsomt afspejles i en generel overlegenhed i forhold til de danske modstykker.
Det kunne være interessant med nogle objektive undersøgelser, der kaster lys over denne problematik.
Desuden er de ekstreme amerikanske arbejdstider primært for de yngre læger - skulle man ikke kunne overleve 5-7 år med 80t/uge? Det er normal kost for mange ihærdige mennesker - også i Danmark!
Men, hvorfor er det noget at stræbe efter…? Hvis man gerne vil arbejde 80 timer, så kan det sagtens lade sig gøre de fleste steder, men at tvinge folk til det fordi de er yngre læger “der kan ta’ det” det er da fuldstændig hul i hovedet, når man i resten af samfundet kan “nøjes” med 37 timer om ugen.
Sprøg hvad danske lægers koner laver og spørg hvad amerikanske lægers koner laver. Forskellen ligger i tilknytningen til arbejdsmarkede bl.a. Jeg misunder det amerikanske system - intet. Du er som ultraliberalist forblændet af det amerikanske, jeg er ikk…
Forhold dig til sagens kerne, Frold. Det handler ikke om politik, men om at mere erfaring er lig med færre døde på operationsbordet - eller flere mål scoret på frispark, for nu at fortsætte min analogi fra før.
Hvad er man ved at etablere som i den alder? Svar: en familie. En sådan passer ikke sammen med en 80timers uge… og hvem er de mange der arbejder 80timer om ugen? svt. 320timer om mdr jeg kender ingen!
For lige at svare paa nogle af spörgsmaalene. [quote]Johns Hopkins, det er meget meget prestigefyldt. Hvordan kan det være at han kun har arbejdet der som resident i 2 år?[/quote]
Det ved jeg ikke. I dag er det saadan i US, at man har Generel Surgery (4-5 aar), derefter et Fellowship inden for det speciale man er interesseret i.
[quote]Hvad er hans speciale i kirurgi?
Hvorfor besøger han Island, hvad er formålet?[/quote]
Minimalt invasivt endokrin kirurgi, primært thyroidea, parathyroidea samt binyre. Han er paa island i denne uge, fordi en af overlægerne heroppe er Fellow fra Yale og kender ham derfra. Derudover skal han undervise paa OP samt tale paa lægekonference i denne uge.
[quote]Paa Yale University Medical School faar de hvert aar 8000 ansögninger til 100 stillinger. Admission fee er 40.000 usdollar/aar. Derudover kommer saa leveomkostninger.[
Hvordan skal det forstås? En uddannelsesstilling er vel lønnet? [/quote]
Det er for at være medicinstuderende!!!
Jeg tror faktisk at de er ret meget bedre i USA. Der er i hvert tilfælde en mentalitetsforskel der betyder en del. Iövrigt. Yale tager alle patienter, ogsaa folk uden forsikring. Derudover er der es politik at der skal være en “attending” (dvs specialist/Bagvagt) ved hver pt. indenfor 20 min.
Endvidere: INGEN opererer det mindste uden en attending, dvs stort set alle operationer er superviserede.
Jeg er enig med Niemann (idag ) i at det maa have noget at sige med hvor meget man arbejder og hvor god man bliver. Man bliver heller ikke en super koncertpianist med at spille paa klaveret i 1,5 time hver anden dag.
Det er en spændende debat, og er helt enig med dem der udbeder sig evidens for at man bliver en bedre kirurg af at være på arbejde hele tiden.
Jeg er ikke sikker på at man bliver specielt god til at operere, hvis men er på vagt hver anden nat (som man ofte er i USA, eller ihvertfald var inden lovændringen).
For så vidt angår ronkedorene i Dagens Medicin, synes jeg de skulle tage nattevagterne, så de lægerne under uddannelse kunne få noget knivtid om dagen!
Skal alle kirurger være “koncertpianister”?[/quote]
Kirurgi består af lige så meget videnskab som kunst, og det kræver meget at vedligeholde teknikken og mest af alt ”pace”, tingene skal gøres effektivt uden at komprimere sikkerhed. Over i England kalder man OR også for theatre, og kirurgi som en form for performing art.
Hvad er man ved at etablere som i den alder? Svar: en familie. En sådan passer ikke sammen med en 80timers uge… og hvem er de mange der arbejder 80timer om ugen? svt. 320timer om mdr jeg kender ingen![/quote]
Det er mest af alt kun kirurger der arbejder >80 timer om ugen. Fx Emergency mediciner får lov til at tage shifts, dvs. Kun 8 timers arbejde per shift. GP 50 timer om ugen. Og dermatologist har et notorisk lille arbejdsbyrde på kun 40 timer om ugen som resident og lønningen er meget lukrativt, men til gengæld er det internship super kompetitivt og meget eksklusivt.
PS. det kommer også an på hvilke programme man vælger, fx USC er et af USA’s mest malignt program og jeg har hørt at en af de general surgery residents efter et år har taget et fri år litterally til psychological rehab. Det var så før 80 timer reglen.
) i at det maa have noget at sige med hvor meget man arbejder og hvor god man bliver. Man bliver heller ikke en super koncertpianist med at spille paa klaveret i 1,5 time hver anden dag.