Præklinik

Hej studmed’er,

jeg er i gang med at arrangere et præklinisk ophold her til sommer, og er fra sygehusets side blevet bedt om, at vælge hvilken afdeling jeg vil følge en læge i de 2 uger jeg nu skal være der.

Da jeg kun går på 1. semester har jeg ikke rigtig erfaringer med nogle af afdelingerne endnu og ved ikke hvad jeg skal vælge. Jeg tænker umiddelbart, at jeg ikke får lavet ret meget, men at jeg måske kan lære en smule ved bare at observere. Hvilke afdelinger kunne være gode i den forbindelse? Jeg har akut i tankerne da jeg nok vil få set meget på blot 2 uger, men er lidt usikker på om en læge vil være glad for at have sådan en “nybegynder” som mig rændende i helene på sig :expressionless:

Hvad har I andre gjort af erfaringer med præklinik?

Man kan nu lære meget af at se, selvom det også kræver tålmodighed :slight_smile: Hvis du vil prøve noget selv så spørg! Det kommer sjældent af sig selv, men man kan omvendt godt få lov, hvis man ønsker (blodprøver, venflon, patientsamtale, kateter, stansebiopsier m.m.)

Det kommer altid an på lægen. Nogen elsker at undervise, andre gider ikke. Det kommer ikke til at handle om dit semestertrin. Man lærer som regel hurtigt hvem der er gode/vil.
I teorien hører mesterlæren med til jobbet (synes jeg), men derfor kan lægerne godt være dårlige til det, eller ikke kunne overskue det den dag. Som regel er det også god studenteretikette
at gå uden om de nyansatte, så de har fred til at lære afdelingen og arbejdsgangen at kende - de er sikkert nervøse nok i forvejen :slight_smile: Men igen… nogen vil måske foretrække at være to om at finde rundt.

Summa summarum: don’t worry. Går det galt en dag er det bare at finde en anden læge den næste dag. Tager du opholdet i semesterperioden er du sikkert heller ikke den eneste student, der følger med. Så kan
I støtte hinanden, og der er helt sikkert også meget at lære af at se de ældre studenter på slap line. :slight_smile:

PS: Ofte vil lægerne ikke selv spørge om du vil med dem. Det er ofte ikke uvilje, men nok mere generthed, manglende viden om hvad vi skal og hvor eller fokus på eget arbejde, så studenterne bliver overset. Sørg for at spørge selv eller blive sat på skemaet - ellers har de det med at fordufte og lade os tilbage.

Jeg kan selv huske fra min præklinik at man ikke får så meget ud af at være på medicinsk afdeling, da mange af problemstillingerne er ret komplekse og kræver relativ god indsigt i pensum i intern medicin. Til gengæld var jeg ret glad for kirurgisk afdeling og følge meget med den kirurgiske forvagt i skadestuen. I skadestuen er der mere mulighed for selv at lave noget. Jeg fik mine egne ukomplicerede patienter under supervision og fik sutureret mm. Så helt sikkert skadestue fremfor medicinsk afdeling. Jeg havde selv arrangeret opholdet på Bornholm

Hej Asli

Jeg vil klart anbefale at du venter et par semestre med præklinikken. Selv tog jeg den i slutningen af sommerferien inden modul 11. På daværende tidspunkt har man haft al anatomi og fysiologi, og har dermed en rigtig god mulighed for at få meget meget mere ud af sit ophold.
Udover det er skadestuen et rigtigt godt sted at begynde. Søg evt. Ortopædkirurgisk på OUH, men gør det tidligt på året - evt. allerede i januar eller februar. Hvis du ikke får svar, så fortvivl ikke - du hører nok ikke fra dem før maj/juni.

Tak for jeres svar :slight_smile:

Sarup: du har fuldstændig ret. Jeg kan bare føle, at jeg har brug for at lave noget mere spændende end at lære DNA polymeraser og gener. Jeg skal til mit hjemland og arrangerer opholdet dér, så det er mere for at få lavet noget og set noget anderledes og spændende, end at få legitimation for, at jeg har taget mit præklinik. Men så har jeg ligesom også fået det ud af verden. Jeg vil helt klart prøve at arrangere lignende ophold når jeg er længere fremme på studiet, uden at kræve at få bevis på at jeg har været der.