Reaktion på kontant d. 2/12 vedr. Hostemidler

Hejsa

Jeg er netop ved at læse til farma eksamen og ville derfor se kontant igår på DR da det skule handle om lægemidler.

Gårsdagens program handlede om at hostestillende midler ingen effekt har og derfor bør tages af markedet, mente kontant, rimligt nok hvis det er sandt. Vi danskere bruger 77 mil. årligt på hostemidler penge vi ifølge kontant ligeså godt kunne bruge på Rom-toddy´er…

Det der støder mig er et af de andre argumenter de brugte, nemlig at hostemidler “giver hallucinationer”.

Jeg synes det var en meget uheldigt og poppet måde at argumentere på, men selvfølgelig ramte det plet hos mange danskere uden forstand på lægemidler og farmakokinetik og -dynamik.

De sagde, sådan husker jeg det i hvert, at en af bivirkningerne ved brug af f.eks. dexofan er "hallucinationer. Det er ikke sandt…
Jeg synes også at de implicit forsøgte at lade det fremstå at disse oplysninger ikke var tilgængelige i Lægemiddelkataloget, men det er jo heller ikke sandt.

Der står netop under forgiftninger - og ikke bivirkninger, idet en bivirkning er hvis jeg formulere det rigtigt, “en utilsigtet virkning ved brug under terapautiske doser” - “at Ved meget høje doser er der beskrevet respirationsdepression, ekscitation og psykose”. Ligesom det forud for beskrivelsen af dexofan står: “Centralt virkende hostestillende middel. Virker ikke smertestillende eller obstiperende og kun i høje doser euforiserende og respirationsdeprimerende”

At visse unge kredse i danmark vil spille på den effekt, mener jeg så ikke man kan gøre noget ved.
Jo, det er da sandt at det er uheldigt at et lægemiddel der ikke har en effekt sælges også samtidig har denne “eufocerende” virkning, men det er der jo flere andre farmaka der også har…

Det der var deres egentlige dagsorden var at lade det fremstå at lægemiddelstyrelsen var i lommen på medicinalvirksomhederne (og derfor ikke har fjernet hostemidler fra hylderne, ligesom det er gjort i sverige). Er det sandt, så kan det påvirke deres objektivitet, men deres argumentation var håbløs popet og misinformerende…

Nå jeg skulle bare lige brokke mig, det hjælper ind i mellem…

Hehe.

Ja det er trist, men desværre sandt, at pressen og dens uvidenhed er den største magtfaktor i DK.
Journalisterne skal sælge deres historie og det lyder nu engang bedre at Dexofan giver hallucinationer ved normale doser end ved overdosis.

Jeg synes bare at det er ærgeligt at lægeforeningen m.m. stiltiende finder sig i denne dagsorden.

som en sidebemærkning, så var der et afsnit af South Park, hvor de drikker en masse hostesaft, og finder ud af at havldelen af skolen er afhængige af staset :slight_smile: Herresjovt afsnit!!

Ifølge
http://www.cesar.umd.edu/cesar/drugs/dxm.asp
er den terapeutiske dosis 30 mg hver 6. time.

Plateau Dose (mg) Behavioral Effects
1st 100 – 200 Mild stimulation
2nd 200 – 400 Euphoria and hallucinations
3rd 300 – 600 Distorted visual perceptions Loss of motor coordination
4th 500 -1500 Dissociative sedation

http://www.deadiversion.usdoj.gov/drugs … xtro_m.htm

Man skal op på 200-400 mg før der er risiko for hallucinationer.

Så det er ikke en bivirkning i medicinsk forstand men forgiftningssymptom

http://www.cochrane.org/reviews/en/ab001831.html

Men som de (som regel) siger, så skal det tages med et gran salt, fordi undersøgelserne var dårlige… På den anden side, hvis det er så svært at se en effekt, må man da formode at der ikke er nogen klinisk signifikans.

Og jeg tror da nok at der er en del unge der har prøvet at købe en flaske hostemedicin for at tømme hele flasken og se hvad der sker (jf. afsnittet i South Park)!
http://www.bedremedicin.dk/nyt_fra_bedr … 2.html#012

Men nej - ikke ved almindelige doser…