Relevant arbejde iht. optagelse på kvote 2

Hej Studmed.dk

Forhåbentlig kommer jeg ind på medicin til sommer, men hvis dette glipper skal jeg finde mig et job som er relevant i forhold til at blive optaget på kvote 2.

Er der nogen som har nogle bud på hvad dette kunne være? Medikom, sygepasser i forsvaret, etc…?

På forhånd tak!

Medikom kræver, at du er på en sundhedsfaglig uddannelse allerede, så medmindre det er tilfældet, så er det udelukket.

Sygepasser er umiddelbart fint mhb. på kvote 2 på KU, men hvis jeg skal være ærlig, så er det bedste du kan gøre at supplere de adgangsgivende fag - om du har dem eller ej!

Hvis du kan score 10 og 12 i alle de fag, så har du langt større chance for at komme ind på AU og AAU, hvor AU kun tager relevant arbejde med i overvejelserne, men vægter gennemsnittet højest, og AAU alene går på gennemsnittet.

SDU kan du selvfølgelig (som udgangspunkt) ikke “forberede” dig på, men jeg selv bruge Lumosity, som efter sigende skulle øge ens kompetencer indenfor problemløsning af almen karakter. Om det virker har jeg ingen anelse om, men jeg kom igennem i første hug - placebo eller ej :wink:

Held og lykke!

En af mine kammerater arbejdede på plejehjem. Jeg var selv sygepasser mens jeg var værnepligtig og deltog senere hen i foreningsarbejde - jeg brugte begge dele i min ansøgning til medicin. Jeg vil anbefale dig at søge biomedicinske uddannelser som 5. og følgende prioritet efter du har listet alle de medicinske uddannelser. Erfaringen er, at det tæller rigtig meget op at have læst (og bestået!) fag på universitetet.

Gå tidligt i gang med din kvote 2 ansøgning hvis optaget glipper i 2013.

Hej

Jeg står i samme situation som dig; jeg bliver også student til sommer og vil søge ind på medicin i hhv. Århus, Odense og Ålborg. Hvis jeg ikke kommer ind vil jeg prøve at forbedre mine karakterer samtidig med at jeg vil arbejde frivilligt. Kunne godt tænke mig et frivilligt arbejde hvor jeg kunne hjælpe kræftpatienter eller andre der har brug for hjælp.

En anden mulighed kan være at tage på højskole og vælge den sundhedsfaglige linje, dette har jeg selv tænkt på at gøre hvis ikke jeg kommer ind på medicin i år, men håber meget på at jeg kommer ind her tll sommer. Vil søge ind både via kvote 1 og 2 alle tre steder.

Held og lykke.

Mvh
Anne