Review of Medical Physiology - William F. Ganong

William F. Ganong

Paperback: 928 pages
Publisher: McGraw-Hill Publishing Co.; 22Rev Ed edition (4 Jul 2007)
Language English
ISBN-10: 0071440402
ISBN-13: 978-0071440400

Hvorfor denne bog ikke anbefales som den primære lærebog i faget er mig simpelhen en gåde. Det kan godt være at den ser lidt tynd ud ved første øjekast, men den indeholder virkelig store mængder information.
Stoffet er klart og præcist formuleret, de enkele figurer er nemme at lære udenad og gengive i en eksamens situation (modsat eksempelvis Boron & Boulpaep der er overfyldt med kompleks farvestrålende figurer man overhovedet ikke har en chance for tilfredsstillende at kunne gengive til eksamen).
Den har endvidere den fordel for dem der læser på SDU at målsætningerne kronologisk følger bogens opbygning.

Dette er virkelig en fremragende bog. Den er MEGET grundig men samtidig kortfattet, klart medicinsk relevant og fremragende skrevet. Layoutet er dog kedeligt, der er ingen plads til noter og selvom figurerne er gode og enkle, er der for få af dem. Bogen er så kortfattet og indeholder så meget information at man nemt kan gå død i den. Hvis jeg skulle til at lære fysiologi for første gang ville jeg vælge Guyton & Hall, men hvis jeg skulle til at genopfriske og opdatere min fysiologi, ville jeg uden tvivl vælge den seneste udgave af Ganong ( den udkommer nemlig hvert 2. år.).

Jeg vil give Lasse ret i, at Ganong og Guyton og Hall må være de bedste fysiologi bøger på markedet.

Jeg kan kun tilslutte mig koret. Ganong er en fantatisk god fysiologibog, som kun kan anbefales for lidt!

Jeg er helt enig - Ganong er en virkelig god fysiologibog.

Men jeg tror ikke man kan se bort fra, at vores anmeldelser ikke altid tager højde for, at vi der anmelder de forskellige bøger er færdige eller næsten færdige med faget.

Ganong har tidligere været den anvendte lærebog ved SDU, men efter en del kritik fra de studerende fandt man en anden og mere let tilgængelig lærebog (Rhoades & Tanner).

Siden her man så gået over til ikke at anbefale en enkelt lærebog, men beskrive fordele og ulemper ved de forskellige lærebøger, der findes.

Jeg startede selv med Rhoades & Tanner, men skiftede til (supplerede med) Guyton & Hall, der trods nogle mangler er at foretrække frem for Rhoades & Tanner.

Siden lånte jeg Ganong, som jeg brugte til repetition til kernepensum. Her var den helt genial, da den er langt mere kortfattet end de andre lærebøger (den hedder jo også “Review of…” og kan måske egentlig ikke betragtes som en egentlig lærebog).

Set i bagklogskabens umiskendeligt klarere lys ville mit valg den dag i dag være:

Lærebog:

Guyton & Hall, Textbook of Medical Physiology
http://www.studmed.dk/viewtopic.php?t=485

Introduktion til emnerne (forberedelse til forelæsninger) “læs-let-bog”:

Warberg, Human fysiologi
http://www.studmed.dk/viewtopic.php?t=56

Schibye & Klausen, Menneskets fysiologi - i arbejde og hvile
http://www.studmed.dk/viewtopic.php?t=285

Repetition:

Ganong, Review of Medical Physiology

Endvidere er mange glade for det lille atlas i fysiologi.

http://www.studmed.dk/viewtopic.php?t=267

Opdateret til 2007 udgaven

Det er jo en fantastisk bog. Den er underholdende og lunt skrevet, og perfekt til førstegangslæsning og til rep. Love it. Den reddede mit 5. semester i Århus. Målfortegnelsen er skrevet efter bogen, så man skal ikke lede længe efter svarene. Dejligt! Og den er præcist formuleret, så selvom den virker kort så indeholder den mindst lige så meget information som andre fysiologibøger, virkelig en fantastisk bog!