Rift om danske læger til Norge og Sverige

Kilde: læs hele den spændende artikel her: http://www.ugeskriftet.dk/portal/page?_ … ema=PORTAL

Danske læger valfarter til de skandinaviske nabolande for at arbejde i vikariater i kortere eller længere perioder.

Ingen bureauer ønskede at fortælle Ugeskriftet, hvad man kan tjene, men den gennemsnitlige månedsløn for en overlæge for et månedsvikariat i Norge eller Sverige er på ca. 100.000 kroner.

»Selvfølgelig er økonomien en drivkraft. Men det er lige så ofte faglige motiver: Man får noget international erfaring og indsigt i, hvordan man arbejder deroppe. Vi hører fra mange læger, at de nærmest føler det, som om de har været på kursus. Man får nyttige input, lærer nye arbejdsrutiner og får et nyt netværk på tværs af grænser«, siger Niels Egerup.

Mellem Danmark og vores nabolande findes såkaldte dobbeltbeskatningsaftaler: Arbejder man f.eks. på et norsk sygehus og betaler skat der, modregnes den norske skat, når der skal afregnes med skattefar hjemme i Danmark. Man bliver altså ikke beskattet to gange - ligesom man ikke får nogen skattefordel af at tjene pengene, hverken i Norge eller Sverige.

Arbejder man via et bureau, som f.eks. Transmedica eller VikTeam, sørger de for alt vedrørende skattebetaling i begge lande, ligesom lønudbetaling, rejse og indkvartering varetages af bureauet. »Man behøver bare sætte sig i flyet - så sørger vi for resten«, siger Henrik Esmann. Det pågældende sygehus sørger for boligen.

Vikariaterne kan være af kortere eller længere varighed, fra en uge og op til flere måneder.

Man kan faktisk, som reservelæge med B-autorisation tjene 100.000,- DKr. på 6 uger. Så jo, der er gode muligheder for, at tjene til betaling af det sure studielån. Man skal dog være opmærksom på, at man arbejder for pengene. Så det er ikke bare det rene svir.

100.000 på 6 uger! Ikke dårligt. Men hvordan med skat. Har hørt noget om at man skal betale den slemme danske skat hvis du arbejder < 6 måneder. Men hvis du arbejder > 6 måneder skal du kun betale 30% (går ud fra det er norsk skat). Stemmer det? Er de 100.000 før eller efter skat!?