Det er helt sikkert noget med at det er lidt svært at forklare på skrift 
Dén studievejleder jeg har talt med fra SDU forklarede deres grænsescoresætning på samme måde som hende fra AU jeg talte med: at selvom de kan se en grænsescore fra i år på fx 57, har den ikke betydning for det kommende års score - men idet testen forsøges udformet så ensartet fra år til år som muligt og så mange tager den, varierer grænsescoren ikke meget, højst 1-2 point op eller ned.
Scoren beregnes alene ud fra resultaterne af de gennemførte tests, som man må formode er normalfordelte (har også set et residualdiagram over det engang, det stemmer).
På SDU ved de at de skal optage x (måske 150?) antal studerende gennem kvote 2 efter MMI’en, så de tager måske 1,5 gang eller dobbelt så mange videre fra unitesten som de har plads til (måske 250?).
Lad os sige for eksemplets skyld at antallet der går videre fra unitesten er de bedste 20%, som scorer fx fra 58 til 82 i testen. Så sættes grænsescoren til 58, og så vidt jeg har forstået, tages alle der har 58 eller derover i mit eksempel med videre til MMI’en selvom det så måtte være 21% eller 22% af dem der er gået til test og kun lidt mere end halvdelen af dem der faktisk bliver optaget i sidste ende.
(Bemærk at alle mine tal her et gætværk, jeg ved ikke hvor mange de faktisk tager videre til MMI).
I Århus er det som hun skriver lidt sværere, fordi de både skal se på normalfordelingen af tests og på fagsnit samtidigt i stedet for efter hinanden, hvor det er fuldt muligt for en ansøger at have en meget høj score i unitesten kombineret med et ‘for lavt’ fagsnit, på fx 9, eller et fagsnit på 11,9 kombineret med en unitest der ligger under fx SDU’s grænsescore.
De vil ikke indvie os i dét de kalder det komplicerede regnestykke omkring hvordan de balancerer de to ligevægtede dele, men jeg formoder at de bruger en anden pointskala indenfor hvilken nogle bestemte intervaller af hhv. karakterer og unitest-point figurerer, som de så lægger sammen for til sidst at kunne finde de bedste 20% af summene.
Jeg kender to som er blevet optaget for få år siden med hhv. 9 og 9,2 i fagsnit og en åbenbart rigtig god unitest, og hende med 9 mente at hun havde det laveste snit af alle på hendes årgang på medicin. Det er meget godt at vide, synes jeg.
Omvendt præsenterer dén som er blevet optaget med lavest score i unitest og højt fagsnit ikke grænsescoren, men studievejlederen forklarede det sådan at middelværdien af testscores for de optagne alle år hvor unitest har fandtes, har været enten den samme som SDU’s grænsescore eller meget tæt på.
Idet testen på AU kombineres med fagsnit og på SDU med MMI kan man sige at opfyldelse af grænsescoren ikke er en garanti for optag nogen af stederne, men på AU kan man i det mindste regne sig frem til hvor højt et fagsnit man så skal have for at føle sig nogenlunde sikker.
Hvis man vil prøve at beregne hvor godt man skal stå for at komme ind på AU, tænker jeg derfor det er rimelig sikkert at gå ud fra at man mindst skal opfylde SDU’s grænsescore og fagsnittet fra sidste runde optag på AU eller højere.
Desværre må vi ikke vide hvordan scoren for unitesten beregnes, men resultatet oplyses jo (nok) i maj og har man fx scoret 60 og har et fagsnit på 10, vil jeg mene, ud fra ovenstående informationer og analyse at man kan være ret sikker på optag på AU.
Jeg søger selv ind igen i 2022 og har derfor brugt en masse tid på at regne på det i de halvandet år jeg har læst fag op
jeg føler mig endelig ret sikker på at komme ind med et fagsnit på 10,2 (efter lige at have fået 12 til fysikeksamen) og en unitest fra sidste år der var 6 point over SDU’s grænsescore, så vidt jeg husker. Juhuu! Jeg har godt nok også gået til mange eksamener for det…
Lad endelig høre hvis I mener der er fejl i min analyse 