Jeg synes det er et spændende spørgsmål du stiller. Det kunne være interessant at høre nogle erfaringer/ meninger desangående, også med hensyn til andre semestre evt. fag.
Nu er der jo en ny struktur der træder i kraft, jeg har kigget lidt på studieordninger, men da jeg endnu ikke er studerende er det svært at vurdere hvordan det hele bliver grebet an.
Please, en eller anden med erfaring, må gerne komme med kommentar angående det at studere hjemmefra…
Der skal blot pendles (i bil) de dage, der er behov for det samt de dage, hvor det er obligatorisk.
Kollegaer fra andre uni’er end AU, må også gerne komme med kommentar, selvfølgelig.
Det gælder lægestudiet generelt og ikke kun 3. sem. på AU.
HIT THE TRICKER!
MVH en kollega, der er fit for fight.
HVOR ER DET ET FEDT STUDIE! kommende studerende, glæd jer
Jeg gik næsten aldrig til forelæsninger på KU de første 5 semestre, og når jeg endelig gjorde faldt jeg i søvn. Jeg kom dog til SAU timerne (holdundervisning).
Jeg synes personligt det var spild af tid at komme til en forlæsning hvor de fortalte mig hvad jeg kunne læse i bogen.
Anyways det er endt meget godt ud for mig, jeg har aldrig været i nærheden af at dumpe en eksamen udover tidlig patient kontakt. Så det skal nok kunne gå rigtig fint!
Nu er jeg ikke selv AU-studerende (endnu), men jeg har pendlet 5 semestre frem og tilbage mellem Aarhus og Odense. Jeg har ikke været i nærheden af at dumpe endnu, men jeg har også været til langt de fleste forelæsninger og holdtimer der har været. Hjemmestudier kan sagtens lade sig gøre, afhængig af emnet. Fx makroskopisk anatomi kræver blot en knoglekasse og anatomibøger. Det er min erfaring, at man let kan køre sur i fysiologi og biokemi, hvis man ikke har én man kan sparre med. Det har jeg ikke haft, og jeg har tit brugt for megen tid på at gruble over problemstillinger som måske ikke var relevante. Her hjalp det gevaldigt at komme til holdtimerne og få styr på de problemstillinger man var låst af.
Selvom det nok skal lykkes at få styr på detaljerne til sidst, så må du påregne at solokørsel (uden deltagelse i holdtimer og forelæsninger) kræver uforholdsmæssigt meget af din fritid, hvis du har ambitioner om at holde et bestemt niveau. Jeg har personligt pacet mig selv frem ved at sige, at jeg VIL igennem til normeret tid = ikke dumpe nogen eksamener. Målet holder endnu (7, 9, 13), men det har også kostet megen tid (fordi jeg har deltaget i langt de fleste holdtimer og forelæsninger) samt penge (til pendleri).
Jeg håber da, at det vil lykkes… Jeg vil planlægge, så godt jeg kan og sørge for, at der er så meget struktur over tingene som muligt.
Jeg vil endvidere komme til de fleste timer og herefter læse videre på uni og tage hjem herefter…
Det er set før… Kender en del fra Odense, som gjorde det. Har selv læst i Kbh. og her kommer problemet (ligesom i Århus, så vidt jeg ved) når du kommer på kandidatdelen, hvor der er en hel del obligatorisk klinik, som ikke rigtigt giver nogen fridage (officielt…). Men på bachelor er det ikke det store problem - afhængigt af hvordan man læser og lærer, selvfølgelig
Jeg er lige blevet læge fra Aarhus Univsersitet, og jeg gik kun til timerne det semester, indtil jeg fandt ud af, at det KAN lade sig gøre at studere hjemmefra - det giver mere fritid, og jeg synes også, jeg havde bedre tid til at læse til eksamen, når jeg ikke skulle “spilde” tid til timerne. Jeg gik naturligvis til de obligatoriske. Så det korte svar er, at det sagtens kan lade sig gøre (jeg er heller aldrig blevet rejiceret til eksamen ).
Cæcilie: Tak for dit svar . Men hvad med “valg” af hospitalophold på kandidatdelen så? Idet jeg har børn, er jeg så ikke prioriteret fremfor studerende uden børn?
apopov: SEJT! HVordan havde du det med Århus uni’s fysiologi læsning? De har nu sammensat 1. og 2. del i ét semester, 4. sem. Er det noget, man kan klare uden at møde op hverdag? Hvad gjorde du da? Hele biokemien findes nu også på 3. sem. nemlig.
Det lyder som en rigtig god idé med at slå fagene sammen på et semester hver, som du beskriver dér - jeg kan forestille mig, at det bliver nemmere at læse til eksamen, når man ikke har begge fag at jonglere rundt med på én gang, så det skal du blot være glad for
Det burde sagtens kunne lade sig gøre at læse fagene uden at møde op. Man kan jo sidde derhjemme og løse opgaver for sig selv, og personligt synes jeg, det giver mere at læse teksten i bogen end at lytte til den til en forelæsning, og det går hurtigere (måske kan man endda læse den to gange på den samme tid, som det ville tage at være til en forelæsning ). Eksamenssæt findes på nettet, og jeg mener også, der findes en facitliste, så man kan se, om man har forstået det hele (og ellers må man jo tage til et par holdtimer og få det forklaret - dén mulighed findes jo altid). Det var min fremgangsmåde i hvert fald.
Så jeg vil bestemt anbefale livet som selvstuderende, da det giver meget mere fritid (eller tid til børn ).
apopov:
Kan se, du kun er 24 år…det er da flot klaret. Tillykke med din lægekandiat, forresten!
Det bliver sådan, at der kommer holdundervisning hverdag, da det bliver et presset semester.
Jeg må springe ud i det og se, hvordan det går. For jeg kender ingenting til fagene. Hvis jeg gjorde det, så ville jeg nok ikke være så bekymret for, om en flytning skulle bombardere mit studie. Men jeg er så småt begyndt at læse i selve faget, og om hvad sådan et fag engtlig indebære af…og kan nu se, at selve faget med. biokemi egentligt ikke har særlig meget med KEMI at gøre. Hehe, så det var dejligt at hvide dét ihvertfald. Men kende faget 100 %, kommer jeg nok ikke til.
Jeg er glad for at høre, at det er en fordel, at fagene er slået sammen, og at det således er blevet nemmere.
Du har ret med dét, at man kan nå at læse tingene to gange og forstå stoffet godt, end at “spilde” tiden ved underviseren eller forelæseren.
Jeg vil gerne spørge dig om, hvad du gjorde mht. læsegruppe og interaktion med de andre studerende… ?
Var der i øvrigt ikke også øvelser, I skulle igennem i biokemi og fysiologi.
Jeg er forresten god til at læse tingene og forstå det okay…men jeg forstår det først 100 % anden gang, jeg læser det. Er det sådan, du også er?
Mange tak for lykønskningen - det er fedt, at det endelig er ovre
Ja, jeg har det også på dén måde, at det hjælper på forståelsen at have læst stoffet igennem et par gange eller tre (så er der også større chance for, at jeg kan huske det til eksamen).
Hvad angår læsegruppe, er det ikke noget, jeg har benyttet mig så meget af - jeg læste et enkelt fag op med en læsemakker på 2. semester, og så havde jeg nogle få møder med en anden læsemakker under biokemilæsningen, men det var ikke dét, der fik mig igennem eksamen, vil jeg vove at påstå - men det var meget hyggeligt
Så man kan sagtens klare sig uden, hvis man har selvdisciplin nok til at sætte sig ned og læse, selvom man ikke senere skal stå til ansvar over for en evt. læsemakker.