Sidste hjælp til motiveret ansøgning inden jeg søger


#1

Jeg søger om optagelse til medicin gennem kvote 2 og ønsker en sidste hjælp… stadig et udkast, så det ville være en stor hjælp hvis nogen kunne give en god kritik og hjælp…

på forhånd tak

I januar 2013 besluttede jeg mig for at bestige Kilimanjaro. Et bjerg der skyder 5895 meter op i luften og er Afrikas højeste. Trods den hårde kamp det var, besad jeg en enorm viljestyrke, en motivation og en umådelig kampgejst, der, hvis den kunne måles, nok var højere end bjerget selv. Jeg ville nå toppen. På samme måde føler jeg for Medicinstudiet. Jeg ved det bliver en hård kamp, men jeg er parat til at kæmpe for det og det har jeg været siden 9. Klasse, hvor passionen for lægegerningen opstod. Jeg mener, at jeg besidder en del kompetencer, trods mine kun 20 år, som vil komme mig til gode i mit forhåbentligt fremtidige studieliv på KU.

I 9. Klasse er jeg i erhvervspraktik på Bispebjerg Hospital, som læge. Allerede her får jeg et kig ind i det kliniske ophold, som møder én på 3. Semester på KU. I den uge bliver der sat Lungeafdeling, Hud- og Sårafdeling, samt Akutmodtagelsen på skemaet. Mit første patientmøde er en mand som dagen forinden har fået en hudtransplantation fra knæene ned til anklerne. Jeg er fascineret og betaget, aldrig har jeg set noget lignende, og i dét præcise øjeblik slår det mig, hvor unik og enestående kroppen er, men også hvor utrolig lægevidenskaben er.

Jeg får et meget lille snus af, hvad det vil sige at være læge på et hospital, men mere behøver jeg ikke for at vide, at det er det, jeg skal i fremtiden. Jeg vælger på baggrund af denne oplevelse studieretningen Matematik A, Fysik B og Kemi B, som indeholder de adgangsgivende fag, Medicinstudiet kræver. Men inden jeg når til gymnasiet, tager jeg som 15-årig et år på udveksling til USA, med den bevæggrund at forbedre mine engelskkundskaber. Dette sker da også, og min faglige præstation anerkendes ved, at jeg kommer på skolens Honor Roll, som er en anerkendelse af de elever, der har fået ’straight As’ til karaktergivningen. Al undervisningen i USA foregår på engelsk, og grundet dette føler jeg mig kompetent til at læse, forstå, samt kommunikere de terminologier, der er at finde i de engelske tekstbøger, der indgår i Medicinstudiets pensum.

I starten af 3.g begynder jeg i hjemmeplejen. Her pålægges jeg et ansvar og en tavshedspligt, som er meget lig, den man pålægges som medicinstuderende og uddannet læge. Mine arbejdsopgaver i hjemmeplejen består i at hjælpe borgerne med deres dagligdag, samt vise omsorg og tryghed, egenskaber som er umådeligt gode at besidde, men som jeg dog ikke mener ligger en læges opgave nært. En læge er en behandler, en kompetent fagperson, der finder årsagen til problemet og det er det jeg ønsker at være. Jeg ønsker at hjælpe mine medmennesker til et smertefrit liv gennem oplysning og bedst mulig behandling. På 5. semester kan jeg gennem kursuset Immunologi blive beriget med en forståelse for, hvorfor immunforsvaret svækkes jo ældre man bliver og derved få svar på nogle af de spørgsmål jeg får stillet mig selv i hjemmeplejen.

Efter gymnasiet beslutter jeg mig for at holde en pause fra skolebænken. Jeg fortsætter i hjemmeplejen og får tilmed arbejde på Trekroner Apotek, hvor mine opgaver blandt andet består i at sætte nyankommet medicin på plads. Her arbejder jeg 25 timer ugen, og jeg formår at få et godt kendskab til sortimentet med hjælp fra apotekeren og farmaceuterne, der behjælpeligt oplyser, hvem den forskellige medicin henvender sig til og hvordan den tages.
I november 2012 tager jeg to måneder til Tanzania og derefter en måned til Indien, hvor jeg laver frivilligt arbejde på lokale hospitaler. I Tanzania arbejder jeg i Out Patient Department (OPD), og her udfører jeg en masse praktisk arbejde, såsom at lægge utallige drops, indføre kateter, give indsprøjtninger, tage blodprøver og undersøge dem i laboratoriet, samt at assistere lægerne med at sy og lægge gips på brækkede lemmer. Det, at folk kommer ind med mistede lemmer og hovedbunden hængende i nakken tvinger én til at handle hurtigt og effektivt og man pålægges et enormt ansvar for at være kompetent til at redde patientens liv. I Indien er standarderne på hospitalet mere lig de vestlige og hygiejnen og patienthåndteringen er langt mere professionel her end i Tanzania. Her er jeg med til konsultationer, gynækologiske undersøgelser, scanninger og ikke mindst et utal af operationer. Jeg overværer en hofteoperation, et utal af steriliseringer, kejsersnit samt fjernelse af næsepolypper. De to hospitaler giver mig to vidt forskellige oplevelser og jeg har fundet ud af, at min tid i Tanzania bestemt fanger min interesse, da jeg har fundet ud af, at jeg kan holde hovedet koldt og tackle traumatiske situationer. Disse tre måneder har bekræftet mig i, at jeg virkelig brænder for at blive læge, og jeg kunne ikke have været disse oplevelser foruden.

Jeg nåede toppen af Kilimanjaro og på samme måde ved jeg at jeg vil nå ‘toppen’ af medicinstudiet.


#2

Jeg er, som kav, også imponeret over din ansøgning - det er nogle seje ting, du har foretaget dig :slight_smile:
Men: Hvordan kan det være du konsekvent skriver i nutid? Det virker lidt kunstigt. Jeg ville nok skrive i datid om fortiden og i nutid om nutiden :wink:


#3

Det ved jeg ikke, men har nu rettet det - kan godt se det er lidt kludret.

Hvad siger i til den nu? jeg har rettet lidt i den, og bliver nødt til at cutte en del væk da den fylder mere end de to normalsider den må fylde. Hvad synes I om slutningen?

I januar 2013 besteg jeg Kilimanjaro. Det var en hård kamp, men med viljestyrke, motivation og en umådelig kampgejst, der, hvis den kunne måles, nok var højere end bjerget selv, gjorde jeg det. På samme måde føler jeg for Medicinstudiet. Jeg ved det bliver en hård kamp, men jeg er parat til at kæmpe for det og det har jeg været siden 9. Klasse, hvor passionen for lægegerningen opstod. Jeg mener, at besidde en del kompetencer, trods mine kun 20 år, som vil komme mig til gode i mit forhåbentligt fremtidige studieliv på KU.

I 9. Klasse var jeg i erhvervspraktik på Bispebjerg Hospital, som læge. Allerede der fik jeg et indblik i det kliniske ophold, som møder én på 3. Semester på KU. I den uge blev der sat Lungeafdeling, Hud- og Sårafdeling, samt Akutmodtagelsen på skemaet. Mit første patientmøde var en mand som dagen forinden havde fået en hudtransplantation fra knæene ned til anklerne. Jeg var fascineret og betaget, aldrig havde jeg set noget lignende, og i præcis dét øjeblik slog det mig, hvor unik og enestående kroppen er, men også hvor utrolig lægevidenskaben er.

Jeg fik et meget lille snus af, hvad det vil sige at være læge på et hospital, men mere behøvede jeg ikke for at vide, at det er det, jeg skal i fremtiden. Jeg valgte på baggrund af denne oplevelse studieretningen Matematik A, Fysik B og Kemi B, som indeholder de adgangsgivende fag, Medicinstudiet kræver. Inden gymnasiet, tog jeg dog først et år på udveksling til USA, med den bevæggrund at forbedre mine engelskkundskaber. Dette skete da også, og min faglige præstation blev anerkendt ved, at jeg kom på skolens Honor Roll, som er en anerkendelse af de elever, der har fået ’straight As’ til karaktergivningen. Al undervisningen i USA foregik på engelsk, og grundet dette føler jeg mig kompetent til at læse, forstå, samt kommunikere de terminologier, der er at finde i de engelske tekstbøger, der indgår i Medicinstudiets pensum.

I starten af 3.g begyndte jeg i hjemmeplejen. Her blev jeg pålagt et ansvar og en tavshedspligt, som er meget lig, den man pålægges som medicinstuderende og uddannet læge. Mine arbejdsopgaver i hjemmeplejen består i at hjælpe borgerne med deres dagligdag, samt vise omsorg og tryghed, egenskaber som er umådeligt gode at besidde, men som jeg dog ikke mener ligger en læges opgave nært. En læge er en behandler, en kompetent fagperson, der finder årsagen til problemet og det er det jeg ønsker at være. Jeg ønsker at hjælpe mine medmennesker til et smertefrit liv gennem oplysning og bedst mulig behandling. På 5. semester kan jeg gennem kursuset Immunologi blive beriget med en forståelse for, hvorfor immunforsvaret svækkes jo ældre man bliver og derved få svar på nogle af de spørgsmål jeg har stillet mig selv i hjemmeplejen.

Efter gymnasiet besluttede jeg mig for at holde en pause fra skolebænken. Jeg fortsatte i hjemmeplejen og fik tilmed arbejde på Trekroner Apotek, hvor mine opgaver blandt andet bestod i at sætte nyankommet medicin på plads. Her arbejdede jeg 25 timer ugen, og jeg formåede at få et godt kendskab til sortimentet med hjælp fra apotekeren og farmaceuterne, der behjælpeligt oplyste, hvem den forskellige medicin henvender sig til og hvordan den tages.
I november 2012 tog jeg to måneder til Tanzania og derefter en måned til Indien, hvor jeg lavede frivilligt arbejde på lokale hospitaler. I Tanzania arbejdede jeg i Out Patient Department (OPD), og her udførte jeg en masse praktisk arbejde, såsom at lægge utallige drops, indføre kateter, give indsprøjtninger, tage blodprøver og undersøge dem i laboratoriet, samt at assistere lægerne med at sy og lægge gips på brækkede lemmer. Det, at folk kom ind med mistede lemmer og hovedbunden hængende i nakken tvang én til at handle hurtigt og effektivt og man blev pålagt et enormt ansvar for at være kompetent til at redde patientens liv. I Indien var standarderne på hospitalet mere lig de vestlige og hygiejnen og patienthåndteringen var langt mere professionel der end i Tanzania. I Indien var jeg med til konsultationer, gynækologiske undersøgelser, scanninger og ikke mindst et utal af operationer. Jeg overværede en hofteoperation, en del steriliseringer, kejsersnit samt fjernelse af næsepolypper m.m. De to hospitaler gav mig to vidt forskellige oplevelser og min tid i Tanzania forstærkede bestemt min interesse for faget. Jeg har fundet ud af, at jeg kan holde hovedet koldt og tackle traumatiske situationer. Disse tre måneder har bekræftet mig i, at jeg virkelig brænder for at blive læge, og jeg ville ikke have været disse oplevelser foruden.

Til sidst mangler jeg studieerfaringen, men selv uden denne er jeg sikker på, at jeg har hvad der skal til for at gennemføre et studie på Københavns Universitet, et universitet som jeg kun har hørt gode ting om, fra familie og bekendte, som selv har studeret Medicin der.

Allerede som 15-årig lærte jeg at stå på egne ben og klarede mig ganske godt uden at se min familie i et år. Som 20-årig besteg jeg Kilimanjaro, uden nogensinde at have besteget et bjerg før. På samme måde er sikker på, at jeg nok skal klare mig eftertrykkeligt på medicinstudiet, som er mit drømmestudie.


#4

Skal man uploade sin motiverede ansøgning som bilag?


#5

Det tror jeg. Men jeg kan ikke komme ind på optagelse.dk :frowning: den gider ikke gå videre fra når man skal logge på med nemid - suk.