Skal jeg skifte fra AAU til AU?

,

Hej alle!

Jeg er 24 år og læser medicin på 2. semester, AAU. Jeg har længe drømt om at komme ind på dette studie, og jeg føler mig endelig på rette hylde.

Mit dilemma er, at jeg ikke er glad i Aalborg. Jeg føler mig ikke hjemme i byen, og studiemiljøet er ikke som jeg håbede. Desuden er studieformen også opbygget lidt skørt på AAU, i min optik.

  • Jeg overvejer om jeg skal søge ind på bacheloren i AU. Jeg vil da være 25 ( :scream:) ved studiestart og have ‘spildt’ et helt års SU og liv da skift på bacheloren ikke giver merit.

  • Eller skal jeg ‘tage mig sammen’ 2,5 år endnu og satse på at søge kandidaten et andet sted? Noget jeg har hørt er nærmest umuligt og kræver stort held + høje karakterer.

Jeg ved, det lyder forkælet, for jeg burde bare være glad for overhovedet at have fået en plads. Hvilket jeg i den grad også er! Men alligevel har jeg ondt i maven hver dag.

Jeg håber nogen kan sige noget, der giver mig lidt mindre ondt i maven.

Tak på forhånd!

Hej Alibu!
Er ked af, du ikke føler dig helt til rette på Aalborg!

Jeg læser selv på SDU, og har ikke så meget erfaring med at skifte fra det ene til det andet UNI, men vil lige give mine inputs, som du kan smide i skraldespanden hvis du vil :sweat_smile:

Jeg pendlede til at starte med, og havde af den grund svært ved at falde til - både på studiet, men også i at være i Odense. Nu er jeg flyttet hertil, og det at jeg kan være med til Foreningsmøder, temaaftener og fredagsbar giver virkelig meget!

Nu ved jeg godt du bor i byen, men hvis du ikke har været til fx tema aftner fra FADL eller lign. så giv det et skud. Måske er det dén sociale indsprøjtning du mangler?

Ift alder…
Du ville være 25 når du starter igen. :scream::scream::scream::scream::scream::scream:

Lad os sige, du også tager et års forskning, vil ud og trekke eller må tage et semester eller to om.
Så er du 32 når du er færdig. Du kommer måske til at arbejde til du er 75.
Så har du stadig 43 år til det vilde lægeliv. Dét tænker jeg går :sweat_smile:

Håber du finder ro i hvad end du vælger, for det er ikke meningen man skal have ondt i maven over studiet hver dag!

Dbh,
A​:crystal_ball: ( som er minimum 39 før KBUen påbegyndes :relieved:)

2 Synes om

Halløj! :smile:

Jeg læser også på AAU, nu på 6. semester. Heller ej jeg har erfaringer med at skifte uni, men dog til gengæld lidt med studielivet i Aalborg.

Først om fremmest vil jeg give @Abracadda helt ret i, at en stor del af det sociale i studiet kommer fra foreninger og lignende. Især nu hvor corona nok har taget en del af de intro aktiviteter fra jer på 1. semester.

Jeg tænker at studiemiljøet, på nogle punkter er lidt, hvad mand gør det til. Forstået på den måde, at man har en hel masse tilbud; forelæsninger, case, studiesal, dissektion osv. Nærmest intet af det er obligatorisk og giver dig egentligt muligheden for at lære det på den måde som du gerne vil. Når du finder ud af hvordan du lære det bedst, bliver det en del nemmere at finde folk, der lærer det på samme måde. For mig tog det også en del tid at finde den perfekte slagplan for min læring, og dernæst finde et miljø, der passer dertil.

Du skal selvfølgelig ikke have ondt i maven over det. Hvis du har en reel tanke om, at du ville få det bedre i Århus, så skal alderen ikke stoppe dig. Det lyder også til, at du egentligt allerede har besluttet dig, når du klart vil søge kandidaten et andet sted. Så er det måske bedre at tage en endelig beslutning om at skifte nu, frem for at blive skuffet igen om 2,5 år og muligvis ikke kan komme ind andre steder.

Mvh

2 Synes om

Jeg har gået 1,5 år på MedIS AAU og nu 2,5 år på medicin i AU, og jeg vil sige begge mine studiestarter begge steder har ikke været hvad jeg troede. -Jeg passede absolut ikke ind på mit første hold på AU, og derfor var det første år også bare lort. (plus corona havde en indflydelse)
Dog har jeg endelig det sidste halve år, fået et fantastiske studieliv ved at melde mig ind i foreningerne ved AU, hvilket jeg aldrig fik gjort på AAU. Så det ville være min anbefaling. Jeg ville synes du skal melde dig ind i nogle foreninger og så holde de sidste 2,5 år ud, og derefter søge kandidat hvis du vil.
Desuden er det vigtigt også at få et godt liv ved siden af studiet, måske du skulle overveje at søge nogle frivillige foreninger som ikke har noget med studiet at gøre også :slight_smile:

1 Synes om