"Slut med billige øl i fredagsbaren"

:shock:

Læste lige nedenstående nyheder på hhv. DR og TV2 sites

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2007/07/24/155629.htm

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-7681143.html

Det er selvfølgelig en nyhed med potentiale til problemer på både AU, SDU og KU (herunder især SDU’s fredagsbar som jeg igennem en anden tråd her på sitet kunne forstå havde rigelig med problemer i forvejen), men overvejede umiddelbart om det kunne give problemer på AU i forbindelse med Medicinerhuset, der jo som bekendt sjældent holder åbent efter 22, også taget i betragtning af at huset er åbent for studerende 24/7.

I det hele taget kan det godt lidt sætte mit pis i kog at restauratørerne generelt har så store problemer med middag/tidlig-aften barer i studieregi når deres alternativ, i Århus, lyder på øl til 45-50kr stykket. Måske fredagsbarer i restauratørregi kunne blive lidt mere interessant hvis der opstod bare en primitiv form for konkurrence stederne imellem, så øl kunne købes for penge, fx en 10’er som det fx er tilfældet i Jomfru Ane Gade. Regner DRC med at alle de studerende vil rende fluks i deres arme med 40-50kr’s øl hvis det lykkes dem at sabotere fredagsbarene? - eller bliver alternativet måske i stedet at de studerende arrangerer sig privat før eventuel senere bytur?

Well, jeg vil ikke mene at vi har så mange problemer i Epstein Bar. Vi har bare måttet konstatere at det tager tid at skabe et fredagbar-miljø. Baren bliver forresten pt ombygget til den stor guldmedalje, så det kan være at fremmødet stiger for fremtiden…
Angående den konkrete situation der opstilles, vil vi kunne omgå det, da vores ølsalg og bevilling forgår igennem Eurest-kantinen der er betaler husleje i Bygningen…
Så fortsat billige øl i Odense!

Jeg ved ikke, hvordan juraen er, men jeg synes det virker lidt småligt, at de vil forhindre studerende i at holde fredagsbar. Det er jo en del af det sociale miljø på studiet. Hvad med alle de andre basisgrupper og rusturen? Må de så heller ikke få økonomisk støtte eller lokaler af universitetet? Dengang man gik i gymnasiet, folkeskole, idrætsklub og lign blev der jo også ind i mellem holdt fester, hvor institutionen lagde lokaler til, og hvor man kunne købe øl og sodavand. Er det så også forbudt? Jeg ved ikke, om studerende vil gå særlig meget mere på café, fordi fredagsbaren forringes. Det ændrer jo ikke de studerendes økonomi. Jeg tror, de fleste har råd til at gå på café en gang i mellem, men ikke hele tiden. Jeg tror snarere, folk vil arrangere noget privat hjemme hos sig selv i stedet for. Men de aktive i fredagsbaren arbejder jo ulønnet, så måske vil fredagsbaren stadig vil være billigere end café og diskotek, selvom prisen stiger. Det kommer selvfølgelig an på, hvor høj huslejen bliver.

Jeg tror virkeligt ikke det bliver det store problem for os i Umbilicus (læs: AU). Som jeg har forstået det, bliver uni kun opfordret til at opkræve strøm og varmeudgifter. Jeg kan umuligt forestille mig at vores dekan kunne være interesseret i at opkræve andet end symbolske beløb, hvis der endeligt bliver noget ud af det. Jeg kan kun forestille mig, at den dejlige ceres øl bliver ved med at væde de medicin studerenes ganer i fremtiden. Og også til priser der kan betales.
Vores store problem bliver, hvis de vinder den retsag der kører med vores bevillinger, men den tid den sorg.
Mvh
Mikkel Malham
Næstformand Umzi…