Snyd

Jeg er i den sure situation at jeg med 100 % sikkerhed ved at der er en medstuderende der gang på gang snyder sig igennem eksamen på diverse kreative måder. Hvad gør man så, mit moralske dilemma er jo at jeg personlig ikke får noget ud af det, andet end at jeg gør mig selv meget upopulær, men omvendt så mener jeg selvfølgelig at der skal sættes stop for de brådne kar.
Need som help her…! :?

Mvh SaraKN

Hvis du ikke reagerer, er du jo medansvarlig for, at vedkommende bliver læge på et falsk grundlag. Hvis du kan se dig selv (og hans fremtidige patienter) i øjnene og mene, at det ikke er et problem, så fair nok - Det kommer vel an på så meget.

Jeg bryder mig normalt ikke om nævenyttige mennesker, som udråber sig selv til moralpoliti - Men i dette tilfælde synes jeg at det er det rigtige at gøre. Det er sammenligneligt med at forhindre når nogen insisterer på at køre bil pissefulde - Man burde måske blande sig udenom, men vedkommende risikerer de ikke kun deres eget liv, men også andres. En læge, som har fuppet sig igennem studiet, er da i mine øjne også livsfarlig.

Snyder man på KU, er det raus - Det er blevet pointeret fra starten, og det ved alle. Hvis man har lyst til at spille højt spil, og endda er så arrogant at prale med det, så bør det ikke komme som en overraskelse, hvis den lige pludselig ikke går længere. Så ligger man som man selv har redt, og det er bestemt ikke din skyld, selv om du var katalysator.

I mine øjne gør du ikke dig selv upopulær, hvis der virkelig er tale om gentagen, klar snyd. Så melder du kulør, og det synes jeg er stærkt og rigtigt gjort.

Tænk, at det er blevet så trendy at snyde, at man går og praler med det… Jeg fyldes med undren! Personligt synes jeg måske, at man er en ynkelig tabernar, hvis man er så dum, at man må snyde til eksamen - jeg ville i hvert fald skamme mig så meget over det, at jeg under ingen omstændigheder ville prale med det.

Herudover, så er det eneste rigtig at få dem hældt ud af studiet så hurtigt som muligt! Først og fremmest så de ikke forpester studiemiljøet for os andre, men bestemt også fordi de måske også springer over hvor gærdet er lavest ude i den virkelige verden…!!! og det kunne måske komme til at komme nogle stakkelse patienter til last.

  • Mikkel

Nu praler vedkommende ikke ligefrem med det, men jeg er stadig meget sikker på min sag… Problemet ligger i at vi også har den samme omgangskreds, hvilket jo ikke gør sagen nemmere. Desuden har jeg ingen “konkrete” beviser, dem er jo ikke nemme at få, og vedkommende vil jo til enhver tid benægte snyd. Det er jo, som jeg også skriver, på ingen måde sådan at jeg synes det er i orden at snyde, men dette vil jo også have store konsekvenser for mig selv, hvis nu fx det IKKE bliver en “sag” ud af det, så vil det jo se ud til at jeg har svinet vedkommende til på værste tænkelige måde.
/Sara

Jeg kan sagtens forstå, at du føler dig meget splittet. Hvis jeg stod i din situation, ville jeg højest sandsynligt henvende mig til vedkommende og forklare, hvordan du har det med din “viden”. Nemlig at du ikke bifalder snyderi samtidig med, at det er meget ubehageligt at være vidne til, fordi du ikke har lyst til at lege politimand, men samtidig føler at alt skal forløbe “fair’n’square” for alle :wink: Selvfølgelig er det ikke hamrende morsomt at skulle bekende kulør, men det er den eneste måde, hvorpå du kan være tro mod dig selv og dine værdier om ærlighed, arbejdsomhed og retfærdighed. Moral er en individuel og sjov størrelse - dog tror jeg, at de fleste trods alt har det ret dårligt med at snyde. Måske har din medstuderende haft gevaldige kvaler og skyldfølelse over sin snyd, og så er det da egentlig meget godt med en andens syn på sagen. At du ikke er 100% sikker på, at der er snyd indblandet, burde ikke hæmme dig - better safe than sorry - og det ER jo ikke sikkert, at benægtelse, tlsvigning og efterfølgende “upopularitet” er resultatet, hvis du siger det på en pæn måde. Pøj pøj med det hele.

Forresten er der vel ingen, der siger, at du skal fortælle hvem du er, når du videregiver den information du har. Under alle omstændigheder har fakultetsmedarbejderne tavshedspligt.

  • Mikkel