Søger feedback til motiveret ansøgning

Hej alle studmed´er!
Jeg ved godt jeg er lidt tidligt ude, men havde alligevel håbet på at at få lidt feedback på min motiveret ansøgning. Har inderligt brug for at en anden læser den igennem og kommer med noget konstruktivt kritik, det vil betyde virkelig meget.

På forhånd tak!

Hej.
Hvis du smider den op på forummet, så skal jeg nok kigge på den.

slettet

Jeg er ikke studerende, så jeg kan nok ikke give helt vildt meget feedback. Jeg synes dog det ser fornuftigt ud, men jeg tror du skal korte en del ned i teksten.

Så vidt jeg ved, skal ansøgningen fylde omkring en A4-side.

Held og lykke med det!

Det fylder med nød og næppe en A4 side :slight_smile:

Det fylder mere end 1 A4 side her…

Men et afsnit som dette kunne vel fint slettes - det fortæller ikke noget som alle andre ikke kunne finde på at skrive?

“Jeg har siden barndommen haft en enorm interesse for hvordan den menneskelige krop fungerer, i syg såvel som rask tilstand. Denne interesse har igennem årene eksploderet og har den dag i dag leddet mig til at sende en motiveret ansøgning, i håb om at blive optaget på medicinstudiet.”

“Jeg afsluttede min gymnasiale uddannelse i 2010, hvori jeg igennem 3 år havde fulgt en naturvidenskabelig studieretning”

Tager den ikke altid 3 år? spildplads og spildviden…

"Interessen for naturvidenskab medførte, at jeg i september 2010 begyndte på biomedicin studiet i Odense, Syddansk Universitet. Og efter 2 år på studiet er det gået op for mig, at en fremtid som biomediciner ikke levede op til mine forventninger og ambitioner. Bevæggrunden til dette er, at biomedicin studiet munder ud i en forskerstilling, hvor man tilbringer det meste af sin tid i laboratoriet, og ikke har noget patientkontakt. Det er nemlig kontakten med patienter jeg brænder for, og er også det element jeg savner i mit nuværende studie. Dette er jeg især blevet bekræftet i, da jeg i slutningen af 2. semester skulle udforme et forskningsprojekt sammen med 4 andre. Med andre ord, kan biomedicin studiet ikke virkeliggøre og efterleve mine forventninger og ambitioner, hvorimod medicin er det perfekte studie og kan efterkomme alle mine krav. Når det er sagt, skal jeg slet ikke ligge skjult i, at de to år på biomedicin studiet har været nogle af de bedste år i mit liv, primært fordi jeg har tilegnet mig den store viden om menneskekroppen, men også fordi, at det er blevet klart for mig, at medicinstudiet er det studie jeg skal bruge mine kræfter på. "

Tralalal… indsæt violinspil tralala…

Et langt afsnit der ikke overbeviser mig om at jeg skulle vælge dig. Hvor er motivationen!!

Overordnet ville jeg droppe en beskrivelse af studiet og hvad der der følger - det der er interessant er motivationen ud over studiet. Uddannelsen og dens indhold kender udvalget sikkert om ikke har de en ide om uddannelsen.

Men kritik er sikkert hård, men da du allerede er i gang med en universitetsuddannelse tilalder jeg mig dette.

Men jeg synes det er en dårlig og umotiveret ansøgning, som jeg ikke levner mange chancer.

Det eneste drive jeg kan se er frivilligt arbejde for røde kors - ellers ser jeg ikke noget…

Prøv at læs andres ansøgninger.

På SDU kunne den måske gå om den blev omformuleret, KU never.

Mit råd er gennemfør din bachelor og vent med at søge til du har den og noget mere studierelevant. Undervisningserfaring, studierelevant kursus etc.

(okay, selvfølelig skal du søge - det skal man altid men ha’ en plan B - man ved jo aldrig hvem man er mod…)

Er jeg for hård?

Ja, jeg syntes du er lige lovlig hård, men tak for din kritik :slight_smile:

Jeg kan godt se, at noget af det er spild ord, som jeg lige skal have rettet. Men for mig er det vigtigt at vise, hvorfor jeg vælger at skifte over til medicin, derfor syntes jeg også at det er vigtigt at have følgende afsnit med:

"Interessen for naturvidenskab medførte, at jeg i september 2010 begyndte på biomedicin studiet i Odense, Syddansk Universitet. Og efter 2 år på studiet er det gået op for mig, at en fremtid som biomediciner ikke levede op til mine forventninger og ambitioner. Bevæggrunden til dette er, at biomedicin studiet munder ud i en forskerstilling, hvor man tilbringer det meste af sin tid i laboratoriet, og ikke har noget patientkontakt. Det er nemlig kontakten med patienter jeg brænder for, og er også det element jeg savner i mit nuværende studie. Dette er jeg især blevet bekræftet i, da jeg i slutningen af 2. semester skulle udforme et forskningsprojekt sammen med 4 andre. Med andre ord, kan biomedicin studiet ikke virkeliggøre og efterleve mine forventninger og ambitioner, hvorimod medicin er det perfekte studie og kan efterkomme alle mine krav. Når det er sagt, skal jeg slet ikke ligge skjult i, at de to år på biomedicin studiet har været nogle af de bedste år i mit liv, primært fordi jeg har tilegnet mig den store viden om menneskekroppen, men også fordi, at det er blevet klart for mig, at medicinstudiet er det studie jeg skal bruge mine kræfter på. "

I forhold til beskrivelsen af studiet, syntes jeg er meget relevant, idet jeg her viser at jeg har sat mig ind hvad uddannelsen indebærer, og at jeg med min nuværende erfaring kan komme med et positivt bidrag, samt have er fordel på medicin studiet.

Men er glad for at du nævner at jeg ikke viser motivation. Jeg vil gerne høre hvad det er jeg skal gøre for at vise at jeg er top motiveret, for det er jeg bestemt.

Tja, det er jo ikke nemt at svare på hvad der er rigtig, men jeg synes din ansøgning er meget anonym og der fremstår primært en langt teknisk svada om dit studie. Gaaaab

Jeg er ikke sproglig god og læser du mine indlæg vil du se at mit sprog og stavning har meget at hente, men jeg ville gribe an på en helt anden måde. Jeg ville forfatte en historie, en historie om dig selv.

I dit tilfælde kunne det starte sådan her:

"Naturvidenskab eller lægevidenskab?

Affødt af en naturvidenskabelig interesse allerede i folkeskolen valgte jeg en naturvidenskabelig gymnasieuddannelse og fortsatte i samme spor med optag på biomedicinstudiet på SDU.

Allerede her var lægestudiet en del af mine tanker, men sulten efter at lærer mere var stor og erkendelse af jeg ikke kunne komme direkte end på studiet gjorde at tanken om en slutstilling som forsker virkede spiselig.

I takt med en stadig større forståelse for det naturvidenskabelige felt og et mere realistisk billede af hvad en slutstilling inden for biomedicin indbefatter kan jeg se at det slet ikke er nok. Bevares jeg finder fortsat naturvidenskab spændende, men grundforskning alene er ikke der jeg er bedst til - det er når videnskab og menneskelige relationer forenes. Det har jeg fundet ud gennem mit forksningsprojekt, men også ved at tage mig selv i at de emner hvor lysten til at virkelig at fordybe mig og dygtiggøre mig ud hvad der kan forventes, er emner som har en direkte relation til lægestudiet. Det studie jeg ikke ikke i første omgang havde en opofrelses-evne til men lod min dyriske sult efter mere viden komme først. Det fortryder jeg tildels, men jeg er i dag glad for de kompetencer det har givet mig og den afklaring det har skabt indsæt violiner

Mit arbejde som frivillig for Røde Kors har vist mig at ……"

Søgt måske - men skal man ikke fange læseren og vise hvem man er eller i hvert fald have dem til at tro hvem man er.

Lige nu fremstår du lidt kedelig i din ansøgning.

Tusind tak :cheer:
Kan godt se, at det ellers lød lidt kedeligt og motivationen manglede.

Og i henhold til at jeg skal vente til at blive færdig med bacheloren, så syntes jeg ikke at det er nødvendigt. Jeg føler allerede nu at jeg har masser af relevant erfaring, så jeg ser ingen grund til at ikke søge nu, velvidende at jeg gerne vil læse medicin i fremtiden. Hvorfor spilde et år, når jeg har muligheden og chancen for at blive optaget allerede nu :slight_smile: Men jo, selvfølgelig skal man have en plan B, og det har jeg sandelig også :slight_smile:

Det var blot ment som inspiration…

God vind, måske andre har anden feedback og ser din ansøgning i et andet og bedre lys.

Jeg er ikke stud.med endnu, men jeg har til gengæld læst mange ansøgninger i forbindelse med et job jeg havde engang. Og jeg er meget enig med frold. Din ansøgning er gabende kedelig…

Gør den mere personlig! frolds eksempel er glimrende inspiration. Det skader ikke at bruge lidt bombastiske tillægsord her og der, det behøver ikke være så formelt og stift. Frem for alt skal den skille sig ud fra mængden.

Og så må jeg også lige smide et sidste råd ind; få læst korrektur på den. Den er ingen skam at være lidt udfordret på grammatikken, men det springer LIGE i mine øjne. Det er marginalerne man ryger ud på og stod jeg med to lige gode ansøgninger, hvor den ene skrev “jeg syntes” i en nutidssætning, er der ingen tvivl om, at den med den korrekte grammatik (og stavning) ville gå videre. Man kan evt. betale sig fra det, en normalside koster ikke det store at få korrekturlæst.

Tak for kritikken :wink: Skal gøre mit bedste for at få den til at være mere personlig.

Korrekturlæst? Hvor kan man det ?