Ok - du har akkurat proppet en sonde ned igennem næsen på patienten.
Hvad gør du nu?
A. Blæser luft ned og lytter efter boble-lyde, for du kan skade lungerne ved at skabe undertryk.
B. Aspirerer på sonden, for du ved aldrig hvad du kommer til at blæse ned i lungerne som du har fået med i sonden.
C. Noget helt tredje.
Tilføj gerne forklaring.
Hvis du mener sonde gennem næsen, så tænker jeg ernæringssonde. Det vil derfor blive…
Svar C : Røntgengennemlysning efter 1 time, for at sikre korrekt placering. Aspiration af ventrikelindhold er ikke tilstrækkelig sikring af korrekt placering.
[quote=“DrBonde” post=81746]Hvis du mener sonde gennem næsen, så tænker jeg ernæringssonde. Det vil derfor blive…
Svar C : Røntgengennemlysning efter 1 time, for at sikre korrekt placering. Aspiration af ventrikelindhold er ikke tilstrækkelig sikring af korrekt placering.[/quote]
Det er jeg ikke enig i. Rtg er stærk overdrevet den akkummulerede stråledosis kan ende med at blive enddog meget høj.
Det er intet krav fra SST at der laves kontrol-rtg.
I perioden efter rtg til ibrugtagning kan sonden fortsat displaceres.
Jeg ved der mange steder er tradition for rtg efter hver anlæggelse, men jeg mener det en ukritiisk form for defensiv medicin.
Sondens placering skal dog altid kontrolleres inden en hver form for indgift.
Rtg kan komme på tale i tvivl tilfælde eller hvor der alligevel skal tages f.eks rtg af thorax.
Når det er sagt, så er det da en sygepleje opgave at anlægge sonden 
Ligeledes kan kontrol af sondens placering uddeligeres…
For helved, nu ignorerede siden mit hurtigsvar… prøver igen.
Måske udtrykte jeg mig lidt uklart. Det jeg mener, er en gennemlysning. Ja, det er med røntgenstråling, men med markant mindre stråledosis og billedopløsning end et sædvanligt røntgen.
På Viborg Sygehus fungerer det ihvertfald sådan. Jeg fik forklaringen, at peristaltiske bølger i øsophagus vil trække i sonden op til 1 time efter indføring af sonden. Det vil altså først give mening at lave gennemlysning ca. 1 time efter anlæggelse, for at se hvordan sonden endeligt ligger.
Ift. svarmulighed A og B fik jeg forklaret, at disse alene ikke er nok til at sikre sondens korrekte placering.
Hvis vi taler om svært syge patienter med kort levetidsudsigt, så vil jeg ikke tøve med at ordinere en gennemlysning, for at undgå tilfælde af iatrogen aspirationspneumoni. Taler vi omvendt om yngre patienter med en isoleret ernæringsproblematik (som nødvendiggør ernæringssonde - i lang tid eller multiple anlæggelser) og iøvrigt uden konkurrerende lidelser, så vil jeg være mere tilbageholdende med gennemlysning.
Det var skam heller ikke en anklage, men min erfaring er der flere steder bliver skudt godt med skarpt hvad rtg-stråler angår.
Det er klart at der er kategorier hvor man skal være OBS, men det er netop min pointe: at når der indføres rutiner kun for at indføre rutiner og som gør at sund fornuft og almindelig omtanke bliver sat ud af spillet. Så er det nemmere at lave en instruks, hvor man skriver at alle skal have taget rtg.
Og hvem er ikke blevet ringet op kl. 2 for at tjekke et sonde-rtg, hvor sonden er lagt 16… Det er jo ikke i orden og formålet svært at se…
Det er bestemt heller ikke ment som en anklage. For jeg giver dig ellers ret mht. strålehygiejne. Man kan let glemme at overveje den kumulerede stråledosis, fordi man holder sig for strikt til instrukser. Men som “golden standard” (den bedste måde at sikre placeringen på) må stadigvæk være gennemlysning.
Første gang jeg kommer til at stå med en 20 årig traumepatient (passager i bil som er rullet rundt), ABC-stabil og med meget få, diskrete symptomer, så vil jeg nok som det første tænke CT-thorax + CT-abdomen - selvom det sgu ikke kan være sundt, at få sådan en dosis så tidligt i livet. Det er godt man kan spørge en “ven”
Er sygeplejerske og lægger snildt 3-4 sonder om ugen. Vi tjekker ikke placering ved rtg. men lytter først, aspirerer efterfølgende. Og så kigger vi på den kære pt 
Men clinifeed sonderne skal rtg. kontrolleres og at aspirere inden wiren er fjernet kan ikke være let