Jeg er fuldkommen lost i specialevalg, jeg endte med at tage forskningsperspektivet da jeg ikke havde lyst til et ekstra klinikophold på specialistperspektivet, og ikke var ude i god nok tid til udlandsopholdene.
Nu står jeg så og skal finde ud af hvad jeg skal i mit speciale, de vejledere jeg har snakket med vil alle gerne have jeg laver et studie eller et forskningsår, men jeg vil også bare gerne snart være færdig som læge, og gider ikke blive forlænget i studiet med forskning der trækker ud. Derudover har jeg heller ikke den store forskningsinteresse.
Men det er nu der jeg er endt, så jeg søger lidt vejledning i forhold til hvordan man griber det hele an? hvordan kommer man i gang (jeg har snakket med min vejleder), hvordan skriver man overhovedet et studie, eller et speciale?
Jeg er meget studietræt og specialet virker så sindssyg uoverskueligt! Jeg føler vi bare bliver efterladt til os selv på 11.semester og så må vi bare finde ud af at få noget afleveret inden fristen.
Søger lidt råd til specialeskrivning, forskning for nybegyndere, og måske bare lidt opmuntrende ord om at det hele nok skal gå <3