Spørgsmål mht. medicinsk phd

Hej

Hvordan fungerer det mht. turnus, hvis man optages på phd-uddannelsen? Skal den gennemføres før, efter eller slet ikke?

Det er en meget ny ordning der vist først blev indført i år.

Ved en søgning på (på ‘turnus + ph.D’) google har jeg fundet følgende:

http://www.sund.ku.dk/studieInfo/uddann … efault.htm

http://www.sund.ku.dk/studieInfo/uddann … folder.htm

http://www.sst.dk/upload/uddannelse/lae … 071004.pdf

http://www.dadlnet.dk/fayl/videreudd/turnusph.d-rpresse

Du kan evt. selv søge vidre

Det kunne jeg vist selv have klaret med google, beklager (men mange tak)!

Der er dog en ting jeg ikke helt forstår. De skriver flere steder at den nye ordning er lavet med henblik på at de ph.d-studerende undervises af “biomedicinske forskere med lægevidenskabelig baggrund”. Det vil sige at turnus for ph.d’er er væsentlig forskellig fra den som almindelige kandidater gennemgår (andre undervisere/læger etc)? Jeg synes ikke rigtigt det fremgår helt klart :\

Er der ikke også noget med at man under turnus skal være 6 mnd. hos en almindelig praktiserende læge? Det er vel ikke så relevant for en ph.d studerende med henblik på en forskerkarriere…

Det er studmed’erne, der skal undervises af ph.d.erne, som er de “biomedicinske forskere med lægevidenskabelig baggrund”.

Hvis man kun vil være forsker kan man da bare skippe turnus kan man ikke?.. Tror jeg nu det er de færreste der gør, men principielt. Har indtryk af at de fleste ph.d.ere gør karriere i klinikken…

Det fleste ph.D’ere er jo også klinisk forskning, så det er lige som givet at man skal ud til patienterne, med mindre man er tørvetriller i et af Panums små rum. :smiley:

Turnus er IKKE hvad der er relevant for dig, det er hvad der er relevant for samfundet. Det kunne også tænkes at man med tiden vil skifte karriere. Desuden sker der en meget vigtig del af det sundhedsprofylaktiske arbejde ude i primærsekteren (er det ikke det man kalder den?). Så jeg mener man alligevel udanse fremtidig karriere valg lære meget i den periode man er i alm. praksis. Men jeg har det også sådan at det er den del af turnus jeg glæder mig mest til.

Mulighederne for at blive ph.d. som mediciner er mangfoldige.
For det første kan man jo springe fra medicinstudiet efter bachelordelen og læse humanbiologi i stedet. Det er en mulighed hvis det ikke er “læge” man vil være.
Dernæst er der vist generelt mulighed for at blive indskrevet som ph.d.studerende allerede inden man får sin kandidateksamen. Hvad fordelen lige skulle være har jeg lidt svært ved at se.
Så kan man blive ph.d.studerende direkte efter sin kandidateksamen og lade lyst og muligheder afgøre om man overhovedet vil i turnus og arbejde som læge bagefter.
Det er selvfølgelig også muligt at lægge et ph.d.forløb hvorsomhelst i en lægelig karriere, fx efter turnus eller inden den endelige specialisering.
Sidste skud på stammen er det allerede omtalt turnus-ph.d.forløb hvor man tager turnus og ph.d. lige efter hinanden (valgfri rækkefølge). Denne mulighed er lavet for at rekruttere læger til de universitære basalforskningsmiljøer og på længere sigt sikre at medicinstuderende kan få forskningsbaseret undervisning fra/af læger.
Summa: Det er et krav at tage turnus for at arbejde som læge, men ikke for at lave medicinsk forskning. Og for at få en ph.d.stilling før konkurrenterne gælder det vist bare om at komme i gang med forskningen hurtigst muligt.