Standby på KU

Yo, har lige et lille spørgsmål:

Standby er, så vidt jeg har forstået, for dem som lige akkurat ikke havde det krævede gennemsnit, til at komme ind på studiet via. kvote 1.
Kan det virkelig passe, at en nyudklækket student med eksempelvis et snit på 9,9 + 1,08 reglen, står foran mig i køen, der blev student for tre år siden med et snit på 10,6? Jeg har jo reelt et snit, der er langt højere end hans…
Er 1,08 reglen virkelig så ufleksibel?

Ja, så ufleksibel er den (desværre) for nogen. Reglen med at man må gange sit gennemsnit med 1,08 gælder kun hvis studiestart på en videregående uddannelse finder sted senest to år efter man blev student. Således skulle den gerne fremme at studenter hurtigere begynder på deres videregående uddannelser. Det er selvfølgelig sur r*v for folk som dig, som jo egentlig har et rigtig højt snit.

Standbypladserne gives til x antal ansøgerne (måske en 20 stykker alt afhængig af uddannelsesstedet), der lige præcis ikke havde et højt nok snit til at komme ind samme år de har søgt ind. De er til gengæld sikret en plads året efter. Mener også at hvis der er nogle der afviser tilbudet om optagelse, så har dem med standbypladserne mulighed for at komme ind i stedet for. En standbyplads er dermed ikke ren afvigelse, men en sikker billet til studiestart året efter :slight_smile:

Hej,
Jeg kan forstå på dig, at du har fået en standbyplads og er utilfreds med ikke at være forrest i køen.

Man bliver optaget på lige vilkår, hvilket betyder at dit gennemsnit fra gymnasiet ikke har noget at gøre med hvor langt fremme i køen du er.
Universiteterne skal ikke favorisere de studerende efter hvor dygtige de nu engang var i gymnasiet. En optagelse er en optagelse.