Starte på medicin 2017

hej alle

Jeg er en 20 årig ung dreng der er blevet student sommer 2016 med et eksamenssnit på 9,7 med bonus. Jeg kom ikke ind og derfor læser jeg nu økonomi. Jeg føler ikke at dette studie er noget jeg ville bruge resten af mit liv på og derfor er jeg ved at droppe ud. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal komme ind på medicin-studiet da kvote 2 lyder meget usikkert. vh mads

Hej Mads og velkommen til studmed :slight_smile:

Det er vigtigt at man læser et studie man er glad for og det er naturligvis også vigtigt at man kan se en fremtid inden for det pågældende fag. Så det er bestemt fornuftigt at være meget velovervejet omkring sit studievalg.
Prøv at tænk grundigt over hvad det er du ikke bryder dig om ved dit økonomistudie.
Og bagefter hvad du tror du vil være så glad for ved et medicinstudie.
Har du eventuelt overvejet andre studier?

Hvis det viser sig at du bare VIL læse medicin er der jo kun to muligheder for optagelse på et dansk universitet. Kvote 1 og kvote 2. Kvote 1 snittet er, som du selv ved, meget højt og har man ikke de “rigtige” karakterer kan drømmen om at læse medicin briste her. Men så er det jo godt at der er kvote 2.
Der er naturligvis mange om buddet på kvote 2, men er du “god nok” bliver det jo dig der kommer ind.
Jeg går ud fra at du er bekendt med kvote 2 optagelsesprocedurerne på både AU, SDU og KU. Ellers er det måske en god idé at kigge lidt på dem så du ved hvad der venter dig hvis du vælger at give det et forsøg.

Jeg har svaret dig i en kommentar tidligere, men nu får du den også her.

Venligst
KmK