Niemann: Nu er jeg som det nok fremgår tidligere ikke tilhængere af at privatisere sygehusene, men jeg er sådan set enig i, at kunne det lade sig gøre, var det ideelt.
Grundende til at det ikke kan lade sig gøre er, at så vil man skulle have en sygeforsikring og, det er det ikke alle, der prioriterer (eller har råd til, for jeg mener ligesom dig, at i det ideelle samfund betaler vi lav skat til det mest basale og sørger selv for resten, så skulle der også være råd til en forsikring - men vi lever ikke i et ideelt samfund, og det kan vi aldrig komme til, om end vi så er mange, der gerne ville det). Så kan man sige - fint så får du ingen behandling. Det MÅ vi bare ikke, for vi har en pligt til at behandle alle. Man kunne så lovgive og sige - alle skal have en sygeforsikring - hovsa, det er da, hvad jeg vil kalde skat. Du kommer også ind på, at der skal differentieres i prisen på en sådan sygeforsikring - det dur heller ikke. Igen har vi pligt til at behandle alle uanset om de er tykke, tynde, ryger, drikker, vælger at få 1 barn eller 30, tager på skitur, vandrer i fjelde, cykler på en gammel og mere usikker cykel, kører i en bil uden airbag - eller hvad folk ellers foretager sig af adfærd, der giver øget risiko for sygdom. Nu kan du nok godt se, hvor jeg vil hen ikk´ - man kan ikke gradere sygeforsikringer, for hvem skal bestemme, hvem der skal betale mere - dig? mig? rygerne? hvem? Det går ikke. Du synes rygerne skal betale mere, de synes du skal betale mere, fordi du har et risikofyldt erhverv, hvor du risikerer at blive pandet ned af en fulderik i skadestuen. Du MÅ kunne se, at den del ikke er mulig.
Så kunne man sige “ok, vi kører tingene som de plejer, med betaling over skatten, men opgaverne skal udliciteres”. Igen en, i teorien, hamrende god løsning, som også holder et noget længere stykke hen af vejen end ren liberalisme. Nu er vi ude over al problematikken med sygeforsikring og her kan man sætte grænser og sige, inden for de og de standarder skal behandling udføres, i skal forpligte Jer til så og så meget undervising, forskning, mv. - hvem kan gøre det billigst? Det der her kommer ind i billedet er, at det bureaukrati, man gerne vil undgå kommer til at blomstre + at når vi blander det private erhversliv ind, er der noget der hedder profit. Der er jo ingen, der har lyst til at drive en underskudsforretning. Der vil sidde et selskab, f.eks. ISS (de satser da i hvert fald på gynger, karuseller og alt, hvad der ellers rør sig), med en bestyrelse, evt. nogle aktionærer, hvis formål er at tjene penge. Penge, som skal tages fra hvem - borgerne! Desuden skal et privat firma være forsikret (det er et lovkrav) på alle områder - det gælder både, hvis en CT-skanner går i stykker, hvis en læge/sygeplejerske udfører noget sjusk osv. Det sidder der så et andet selskab, der skal tjene penge på. Desuden skal der endnu større apparat af jurister til at afgøre evt. tvister - både mellem den enkelte borger og sygehuset samt mellem det private sygehus og staten, når sygehuset ikke lever op til sine forpligtelser. Jvf. kravet om forsikringer, vil syghuset også kræve forsikring fra lægernes side osv. osv. - Det er grunden til at de er så skidedyrt i f.eks. USA og Schweiz. Det kan så godt være, at de kan gøre det billigere end staten kan, men hvis man regner alle de ekstra omkostninger ud, må det betyde at kvaliteten af behandlingen bliver dårligere - hvilket du kan få selvsyn for ved at følge ISS´s rengøring på de danske sygehuse og “stregkoderne” i hjemmeplejen. Den slags kan ikke udliciteres, simpelthen fordi økonomien spiller en så stor rolle for private selskaber (hermed ikke ment at de er onde og barbariske, bare at de er realistiske og bliver nødt til at kommer med grønne tal på bundlinien, og helst større og større grønne tal som årerne går). Herved går det humanistiske aspekt tabt.
Men, at der skal ske noget inden for sygehussektoren, kan vi kun blive enige om. Det skal bare ikke være privatisering eller udlicitering.