Studerende alene på sygehus?

Jeg er helt enig i, at der kan opstå nogle uheldige situationer hvor medarbejdere ender med ansvar, de ikke føler sig trygge ved. Det er nok et problem, der kan være svært helt at undgå i et sundhedsvæsen, der mangler kvalificeret arbejdskraft.
Men den situation vil også opstå for nyuddannede læger, der de fleste steder automatisk kommer til at gå i vagt blot fordi de har bestået embedseksamen. I dette tilfælde vil ikke ske en individuel vurdering af lægens evne til at gå selvstændigt i vagt.

Følger overlægen reglerne skal denne foretage en individuel vurdering af lægevikarens evner og lave en klar afgrænsning af dennes kompetencer. Dette behøver overlægen ikke gøre for en komplet uduelig nyuddannet læge, der jo også kan lave en masse problemer i vagten.

Jeg synes generelt heller ikke det er hensigtsmæssigt at studerende er alene på afdelingen, men jeg synes det er svært at afvise, at der findes situationer, hvor afdelingens drift i vagten godt kan varetages af en studerende, der vurderes til at være kompetent og der er klare instrukser.

Læringsmæssigt er det selvfølgelig også mest optimalt, at der er en speciallæge i tilstedeværelsesvagt, men på mindre afdelinger på mindre sygehuse er arbejdsopgaverne så begrænsede i vagten, at det ville være et stort ressourcespild at have speciallæger i tilstedeværelsesvagt.
I videreuddannelsesregion Nord har man jo også droppet at have kliniske basislæger alene på vagt, da læringen er begrænset, når der ikke er en speciallæge tilstede. Men det er sygehusene jo ikke forpligtede til ved lægevikarerne, da det ikke er en uddannelsesstilling, men et vikarjob til aflastning af afdelingens øvrige læger.

@frold: Jeg er ganske enig - læring er glimrende, men hvis heller ikke en cand.med kan klare sig selv (som BASIC doctor), så er der noget alvorligt galt med det fine medicinske studium! Vi taler om basalt forvagtsarbejde (inkl. at kende sin egen faglige begrænsning - uanset om man er lægevikar eller nyud(d)annet læge), hvilket, efter min mening, ikke SKAL inkludere supervision (hvis det fagligt set ikke er nødvendigt)! I så fald kunne man lige så godt forlænge studiet med mindst 12 mdr.! Om jeg bliver klogere? Ja, det gør jeg nok, men at være unødigt i kravlegård synes at tendere i retning af tidsspilde - også for bag- eller mellemvagten! Mikkel, det med psykopatien forekommer altså at være en lidt voldsom udtalelse!

Supervision - betyder ikke at en overlæge læser din journal igennem. Supervision betyder feedback, eller sparing. Det kan være før den “svære samtale”, før procedure som a-punktur, lumbal-punktur, pleuracentese, det kan være til rtg-gennemgang. Det kan være faglig snak og udredningsplan. Jeg synes da det er yderst relevant at have en at spare med da endnu mere jo yngre læge man er.

Gruppen af yngste læger har da også kørt - en desværre lidt anonym (i hvert fald i det syd fynske) kampagne omkring supervision.

http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/200 … /index.xml

Overdrivelse fremmer forståelsen, ikke sandt Jay? Arj, jeg var nok lige unuanceret nok… Men, jeg skal være helt ærlig og sige, at et sted med akut optag - der mener jeg ikke det er OK, at man som stud. vikar eller som KBU-læge er alene på hospitalet!

Er der ‘bare’ tale om stuegang, pasning af sengeafsnit osv. så kan vi måske snakke om det - her er det måske tilstrækkeligt med adgang til tlf. konsultation med bagvagt, såfremt patientklientellet ikke fordrer andet.

Men, eftersom KBU er en læringsproces, og IKKE et middel til at fylde forvagtslaget, så er det i dette tilfælde ikke rimeligt, at der ikke på alle tider af døgnet er mulighed for supervision. Ligsom det er urimeligt, at man tvinger læger til vestjylland med argumentet, at der mangler… når det nu ikke er formålet med KBU. Det fatter jeg slet ikke, at YL kan sidde overhørig (men det gør de…)

  • Mikkel

Nej, jeg kender godt betydningen af begrebet supervision, men det der insinueres i denne tråd er lægevikarens/den yngre læges manglende duelighed, hvorfor der reelt er lagt op til den klinikagtige supervision du skitserer! Især psykiatere har i mere end en menneskealder været glade for supervision (i ordets bredeste forstand) som en faglig proces - og det med rette - MEN ikke for enhver pris og absolut ikke kl. 3 om natten (hvis det er ikke nødvendigt)! Tør man konkludere at Traumecentret på RH har brug for en tilstedeværende speciallæge om natten, JA (for helvede)! Psykiatrisk Center i Ballerup? NEJ!

Lige præcis på psyk. er det nu nok nødvendigt, eftersom stud. vikarer ikke må forestå tvangsforanstaltninger, så… Men din pointe er naturligvis god nok - det skal være efter behov. Til gengæld er vi så tydeligvis ikke helt enige om, hvornår der reelt er behov. Personligt mener jeg, at der - først og fremmest af hensyn til patienten - skal være en erfaren læge tilstede (ikke nødvendigvis en speciallæge), som den studerende eller KBU-lægen kan sparre med. Det er ganske givet rigtig, at den ene stud./læge kan føle større eller mindre behov for supervision…

  • Mikkel

Min umiddelbare holding er at hvis en afdeling vil være en uddannelseafdeling, så skal der også være mulighed for adgang til supervision - og det gerne ved speciallæge og det gerne døgnet rundt.

Mikkel, jeg er selv en af de lægevikarer, som - efter lang og tro tjeneste i AN og DØ i psykiatrien - nu er degraderet til en art hjælpedagvagt og ECT-slave. De yngre læger som er startet (primært alm. med. bloklæger) er mindre duelige til arbejdet end jeg og kontakter bagvagten i et omfang, som langt overstiger det nødvendige! Hér er der tale om læger med B-autorisation, som ikke (efter fornøden introduktion) kan tage stilling til akut anxiolytisk eller antipsykotisk behandling i vagten! Det er helt i den anden grøft! Nej, jeg har ikke ondt et bestemt sted, men det er selvsagt en faglig devaluering som har fundet sted - og uden grund, men det er en anden diskussion (som kunne være interessant at høre andres mening om).

Enig i, at det er en tåbelig begrænsning, der er pålagt de psykiatriske afdelinger. Den er mere styret af politik end af faglige hensyn, og den tager slet ikke hensyn til gennemførlighed eller konsekvensen for psykiatrien og mulighederne for at give patienterne den bedst mulige behandling - mener heller ikke, at uenig i, at en stud. med. kan være lige så kvalificeret som en færdig læge.

  • Mikkel

Skønt at man snart får den “eksklusive” A-autorisation - det bliver spændende at opleve den betydelige (formelle) opgradering af duelighed der finder sted! Tænk at man fra dag til dag ATTER er kompetent i psykiatrien!