Studiestart: September eller februar?

Hi derude…

Jeg har tænkt mig at starte på medicinuddannelsen i Odense enten nu til september eller til februar 2005. Jeg vil gerne høre, om (der er) fordele/ulemper ved at starte i september/februar. Eller er det fuldstændig ligegyldigt?

Det skal siges, at jeg har hørt, at der yngre, der starter i februar måned, er det sandt?

Vh. B

Du kan ikke selv vælge hvornår du starter, det bestemmes oppe fra… de ældste starter i Sep. de yngre (dem der inden for 0-2 år er gået udaf gym - eller noget i den stil) starter i Feb… Man får dog et brev hvor man kan søge om at starte i sep, selvom man er sat til at læse i feb.

Jeg startede selv med at læse i odense, og var heldig at kunen benytte mig af september start…

Min studievejleder har fortalt mig, at man selv skal sætte kryds ud for den måned, man helst vil starte i, når man udfylder ansøgningsskemaet. Men det har ikke den store betydning så?

Tja, det kan være jeg husker forkert det er mere end 4.5 år siden jeg kom ind…

Men jeg mener nok at det var som jeg beskrev…

Måske nogle af de andre ved mere, men jeg tror nok du skal forberede dig på at starte i feb. Desuden afhænger optaget ikke i så høj grad om karaktere, som det gør i KU, og AU - odense basere sig mere på modenhed og ambition - hvorfor mange idag kommer til samtaler inden man optages, samt en rundtur og man kommer til at tale med nogle der læser i Odense, alt i alt en spændende dag…

Jeg kan varmt anbefale dig at søge ind i Odense…

Mange tak for hjælpen :smiley:

I dag er det sådan at man kan vælge hvilken måned man helst vil starte i. Men det er ikke altid at det kan blive opfyldt.

Jeg søgte i år 2001 om at starte til september, men blev sat til at starte den 1. februar 2002. Jeg er 21 nu, så det har sikkert meget med alder at gøre…

Men det er nok bedst at starte på februarholdet… Her har man nemlig en sommerferie, som man kan vælge at bruge, hvis der er noget man skal have helt styr på inden 2. semester/hvis man ikke har været så flittig på 1. semester… :roll:
Så skulle dumpeprocenten heller ikke være så stor her…

Men det hele afhænger selvfølgelig af, hvor meget man gør ud af studiet…

Anyway - Århus er også et dejligt sted at studere :wink:

Ok, det med sommerferien mellem 1. og 2. semester lyder som et stort plus - så måske er februar slet ikke så ringe endda? :stuck_out_tongue:

Hej.
Jeg startede på medicin i Odense februar 2002. Jeg synes det er fint med opdeling efter alder. Om man vil det eller ej, så er der altså forskel på om man er 19 eller 29 når man begynder…
Det er bare lidt træls at man skal på rustur i februar… På det tidspunkt er vejret jo ikke egnet til grill og udendørs drikkeri.

oschjerning

Det er sådan, at man sætter et kryds ud for om man vil starte i september eller februar når man ansøger om at blive optaget på medicinstudiet. Der er dog altid flest der foretrækker septemberstart. Derfor har man valgt at “fylde op” hos februarstarterne med de yngste ansøgere. Dvs. hvis du er relativ gammel (typisk over 21-22 år) ved studiestart kan du selv vælge om du vil starte september eller februar. Er du derimod yngre, vil du højst sandsynligt blive tildelt en februarplads. Dette medfører naturligvis at gennemsnitsalderen er 2-3 år yngre på februarholdene. Denne aldersforskel udviskes dog normalt i løbet af de første tre studieår, da folk holder pause, får børn, dumper eksamener el. og derfor kommer bagud i deres studie.

Et andet aspekt

Hvis regeringen ikke får ændret de nuværende fribeløbsgrænser er det en fordel at slutte studiet, således at du starter i turnus i starten af året. Ellers vil du i det år du slutter, sandsynligvis, komme til at skulle betale SU tilbage, fordi du jo som turnuslæge kommer til at tjene for mange penge. Så hvis du starter i Odense og kører igennem på normeret tid (6 år), hvilket IKKE er urealistisk, skal du starte i februrar. Så er der selvfølgelig lige den finte, at der måske er ventetid på at komme i turnus når du engang er færdig…

Ak. Det er ikke altid let at planlægge. Men velkommen på SDU :wink:

I Århus var det en klar fordel for mig at starte i februar, for så havde jeg 7 måneder til at finde et sted at bo. Det er ikke nemt at finde en ORDENTLIG bolig i de store byer med kort varsel, og kollegiebolig er der ventetider på. Jeg kan varmt anbefale februar som startmåned - det giver mere ro på og du finder nemmere en bolig på det tidspunkt. Du skal ikke konkurrere med 4500 andre nystartede unistuderende om de alt for få boliger i august/september.