Hej. Jeg går på 5. semester, og jeg skriver, fordi jeg i lang tid har gået med tanken om, om en naturvidenskabelig uddannelse som biofysik ville være bedre for mig. Årsagen er, at jeg ikke tænder så meget på den bredere af og til overfladiske viden, som medicinstudiet ofte giver en, men mere på den dybere naturvidenskabelige principforståelse. Jeg ved ikke nok om hvad læger rent faktisk sidder og forsker i, og om man har mulighed for rigtigt at lave tungere grundforskning hvis man skulle få lyst. Nu bliver indlægget lidt mere specifikt: Jeg søger også studerende som er kommet på de kliniske år, som har haft en forestilling om at de måske skulle forske og være lidt nørdede, måske med samme udgangspunkt som mig med lidt naturvidenskabelig interesse, og hvad de så har oplevet i klinikken, om de er kommet på andre tanker?
Jeg er splittet i to lyster eller behov jeg drømmer om at få opfyldt: den ene som savner den tunge naturforståelse og forestiller sig at biofysikstudiet kunne tilfredsstille dette, som elsker at nørde hvordan hørelsen virker eller principper i nyrefysiologi og som er træt af anatomi og udenadslære og frygter en læge ikke er rustet til at arbejde med lidt sværere tilgængelige forskningsemner i kraft af hans manglende naturvidenskabelige basisuddanelse (mat-fys), og den anden som er det jeg oplever, når jeg f.eks. på en fadlvagt sidder og er ved at tude på en neonatalafdeling med en lam dreng eller hjælper en dame op der er faldet og føler at læge er den vigtigste og mest fantastiske profession i verden (primitive eksempler og lyder meget frelst, men I forstår forhåbentlig hvad jeg mener). Udelukker det ene det andet, kan en nørdet forsker komme ud med læger uden grænser, er det her nogle overvejelser man går og gør sig på basisårene, fordi man ikke har prøvet at arbejde med klinik endnu, hvor fagets virkelige kvaliteter udfolder sig? Er der nogen andre der har tænkt over en ren naturvidenskabelig uddannelse kontra medicin?
Mange tak for din tid.