De af studmed.dk’s brugere der har interesse i lommecomputere har måske allerede opdaget at pdamed.dk er nede. Det skyldes at siden blev hacket, men det skyldes også at vi ikke har været flinke nok til at sikkerhedsopdatere pdamed.dk.
Jeg kan af tidsmæssige årsager ikke holde 2 sites kørende og Christian Tørring har også tidskvaler; derfor lå løsningen lige for - nemlig at fusionere de 2 sites.
Begge sites henvender sig til samme målgruppe - nemlig medicinstuderende, dog er pdamed.dk’s målgruppe også læger. Så måske vi også kan få et postgraduat debatforum op at stå - med debat om speciallæge-uddannelser etc. Nå, det må tiden vise.
Løsningen bliver at der kommer et seperat pda-forum her på siden, hvor alle pdamed.dk’s gamle indlæg bliver placeret, samtidig importeres alle pdamed.dk’s brugere. (for brugere der har været oprettet begge steder vil logindata blive de som bruges her på studmed.dk).
Med fusionen kommer studmed.dk’s database derfor til at rumme godt 17.000 indlæg og 3600 brugere.
De betyder at der vil blive endnu mere liv på studmed.dk og at det vil blive endnu mere interessant at besøge studmed.dk.
Jeg vil gerne understrege at fusioneringen ikke har til hensigt at fjerne fokus fra studmed.dk’s oprindelige formål, men blot at tilføje endnu en “gren” til studmed.dk.
Aktuelt hostes studmed.dk af DHT.dk - men nu har Tørring og jeg købt en anpart i en server, hvilket gerne skulle speede hastigheden op på siden. Om ikke andet, så betyder det at vi nu har masser af plads. Derfor er planen også at f.eks. notecentralen skal udvides; desuden har vi flere andre planer.
Jeg skal nok komme med mere info når studmed.dk flytter til den nye server - da det godt kan give lidt driftsforstyrrelser, ikke mindst for de der også har en @studmed.dk email-adresse, men det skal vi nok også løse
Nedenfor ses et billede af hvordan jeg regner med at det fremtidige forums struktur vil se ud.