Ifølge et par af mine kammerater, som læser økonomi, kan det ikke betale sig ikke at tage SU-lånet. Begrundelsen er den, at det handler om at “fordele” sin livsindkomst over de år man lever. Og da man som læge kommer til at tjene forholdsvis meget mere end man gør som studerende, kan det godt betale sig at låne nogle penge af lægelønnen og bruge dem med det samme. Fx udgør de ca 2500 kroner i SU-lån en indkomststigning på ca 30% i mit nuværende budget, mens de, når de skal tilbagebetales, vil udgøre (et skud på tasken 8) ) 10 % af min indkomst (af en forventet lægeløn på efter skat 25000).
Det er ikke fordi jeg ikke kan leve uden SU-lånet, men alligevel trigger det mig lidt at skulle lade være, når forskellen på lang sigt måske kun er den, at mit læge-TV bliver et 32 tommers B&O i stedet for et 50 tommers…
dit SU-lån skal tilbagebetales inden for en vis årrække. Det vil sige at du skal starte med at betale tilbage senest 1 år efter endt uddannelse. Det er værd at have med i sine overvejelser, da lønnen som ung læge ikke er 25.000kr efter skat!
Du kan til- og fravælge SU-lånet på månedlig basis, hvilket vil sige at hvis du
har noget at bruge pengene på, så kan du bare tilvælge SU-lånet i et par måneder.
Det har jeg gjort, og jeg kommer ud med et samlet lån på omkring 40.000 kr.
-det er jo ganske overskueligt, når man tænker på at det har lappet mange huller i mit budget.
Men ikke lige så meget som indtægten.
Det kan godt være det lyder af meget hvis udgifterne stiger fra fx 5000/md til 15000/md. Men hvis lønnen samtidig stiger til fx 25000, er der pludselig 10000 til rådighed, mod måske 2000-3000 nu… Det er de penge jeg snakker om. Dem, man så vil kunne bruge på et kæmpe TV/ekstra stor bil…you name it… til den tid - eller på at forsøde livet (forholdsvis mere) med nu .
Kan ikke helt se logikken i dit regnestykke. Uanset hvordan du anskuer det, er det aldrig en god ide at låne til forbrug. Fordeling af livstidsindkomst eller ej, skal pengene jo betales tilbage med renter og renters rente, osv. Nu ved jeg ikke noget om din situation, men du slår mig ikke som en, der allerede er etableret. I så fald skal du jo begynde at betale lånet tilbage, når du skal til at låne til hus & bil og får børn, m.m… Ikke en god ide. Du får det til at lyde som om turnuslæger skider guldmønter - hvilket ikke er tilfældet. Når du bliver færdig er der mange andre og federe ting at bruge penge på end at betale af på et studielån, man sagtens kunne have været foruden. Hvis din situation er en anden, må du have min løftede pegefinger undskyldt.
Det, der er godt ved studielån er jo, at renten er meget lav, sammenlignet med et tilsvarende forbrugslån i et pengeinstitut. Hvis du har et dyrere banklån nu, kan du tage studielån og betale af på det, og derved spare rentekroner. Eller du kan spare lånet op, evt anbringe det i obligationer, og så bruge pengene, når du skal købe hus eller bil senere. Så er de jo lånt, og du er ikke afhængig af banken. Med fremtidsudsigterne for lånemarkedet kan dette sagtens være en god ide, også selvom dit studielån vil få nogle års ekstra løbetid, sammenlignet med et senere banklån.
Ovenstående giver da slet ingen mening. Særligt når det kommer fra økonomi-studerende, som sikkert har Stein Bacher’ske tendenser/lyster…
Jeg kan kun forstå ovenstående hvis man har planer om ikke at leve særlig længe! Hvis du kun regner med at leve 1 år i nu! Ja, så tag dog et kæmpe lån i banken, så når du ikke til at betale det tilbage…
Hvad jeg dog tidligere har hørt om er at man kan tage SU-lånet og så investerer pengene i aktier, og dermed tjene flere penge end man skal betale tilbage i renter. Men måske det er lige lovlig højt spil i disse krisetider…
[quote=“Fredster”:2gzt3qlv]kskyttea skrev:
Begrundelsen er den, at det handler om at “fordele” sin livsindkomst over de år man lever
Ovenstående giver da slet ingen mening. Særligt når det kommer fra økonomi-studerende, som sikkert har Stein Bacher’ske tendenser/lyster…[/quote]
Er det ikke noget med at hvis man fordeler al den løn man får gennem tiden, vil man ikke skulle betale topskat af så meget, som hvis man(ligesom læger normalt gør) tjeer kassen de sidste 20 år af ens arbejdsliv. F.eks er det bedre(som at man får flere penge til sig selv) at tjene 40.000 pr. md. i 40 år, istedet for at tjene 20.000 i 20 år, og 60.000 i 20 år.
Ikke sandt? Når man begynder at regne lån med, så står jeg fuldstændigt af.
Ingen tvivl om, at der bliver nok at bruge pengene på senere i livet. Men det er der jo også for andre “grupper” i samfundet, som har en betydeligt lavere indkomst end en læge. Og de ca. 1000 kr (2000 pr 2. md.) man skal tilbagebetale, er, i mine nuværende briller, ikke alverden… Det kan helt sikkert godt være jeg tager grueligt fejl, for selvfølgelig skal man ikke bruge mere end man har brug for, man skal holde udgifterne nede, leve af det man tjener, osv osv, men jeg vil nu stadig holde på, at man kommer til at tjene rigeligt i det lange løb og godt kan tillade sig at låne lidt af dette til at “trøste” sig med nu…
Jeg ved ikke hvad jeg selv ender med at gøre; på den ene side står rejserne(som bliver svære at få tid til når man ikke har to mdrs sommerferie)/den nye cykel/ikke så mange tidsrøvende vagter oveni 37+ timers studie - på den anden side står et irriterende/uendeligt SU-lån og det demotiverende i at skulle tjene pengene efter de er brugt…
Tak for jeres kommentarer forresten - og: Må den bedste økonomiske strategi “vinde” .
SU-lån gives på de bedste vilkår du nogensinde kommer til at se. Hvis du kan lade være med at smide pengene væk på tant og fjas er det sgu dumt ikke at låne dem. Du kommer alligvel til at skulle låne til hus, bil og vovhund, så hvorfor ikke gøre det på bedre end markedsvilkår?
De, der ikke kan lade være med at bruge når der står penge på kontoen står nok bedre hvis de kun arbejder sig (frem for låner sig) til de penge de ejer.
.
sig med nu…
.