Tilsagn - KU

Kære studmed’er,

Jeg blev student fra STX i 2010, og fik her i 2011 en standbyplads på KU. Jeg har nu fået et brev om tilsagn om sikret optagelse på KU i 2012.

Jeg vil derfor høre, om jeg er sikret studiestart til september 2012, eller om jeg kan risikere at få vinterstart til 2013?

Jeg er født i den kolde vinter '91, så jeg vil være 20 næsten 21 til den tid.

Bliver standby’ere med tilsagn pr. automatik tildelt en sommerstartsplads eller hvordan?

Rooooooooooooooooooolig nu. Jeg fik tilsagn om optagelse i feb. 2009. Jeg var da 25. Der var endda flere på min årgang som var i nærheden af og over 30 år.

Don’t worry, du spilder ikke dit liv væk, ved at vente 6 mdr. Hvis du er heldig, kan du nå at tjene en masse penge på ufaglært arbejde inden du starter!

Når det er sagt, så mener jeg de ældste som optages tilbydes sommerstartspladserne først.

Altså som jeg har forstået det, så fik du en standbyplads i år 2007, som blev til et tilsagn i 2008. Dernæst søgte du ind med tilsagnet i 2008 og fik en optagelse i feb. 2009 eller hvordan?

De ældste ansøgere tages ind først, så du har en rigtig god mulighed for at komme ind til sommer. Jeg er selv optaget via standby og røg ind på sommerstart sidste år. Men intet er sikkert, og du kan være uheldig.

Det håber jeg også, at jeg gør. Hvor gammel var du da du blev optaget?

Jeg havde ellers troet, at dem med tilsagn igennem standby var sikret en sommerstartsplads :slight_smile:

Øh, arh det er måske også lidt kringlet formuleret.

Jeg fik en betinget standby-plads i 2008. Den var betinget af at jeg gennemførte et kursus i kemi B. Det kunne jeg ikke nå til sommerstart 2008, hvorfor jeg valgte at få vinterstart 2009 (altså indenfor samme optagelsesår), så jeg kunne nå at kvalificere mig endeligt. Det var en lidt hård omgang med fuldtidsarbejde og kemi B kursus ved siden af, men al den slid har været det hele værd! :slight_smile:

EDIT:

Efter lige at have nærlæst dit topic igen, så tror jeg sandsynligheden for at du får vinterstart 2013 er meget lille. Hvis du har fået tilsagn om optagelse i 2012, så betyder det at der ikke er kommet en ledig plads til dig på KU i år, hverken sommer 2011 eller vinter 2012. Til gengæld er du sikret en plads på medicin i optagelsesåret 2012, altså sommer 2012 eller vinter 2013. Hvis KU giver alle standbypladser som udgangspunkt til sommerstart, så har du intet at frygte. Derimod, hvis de går efter at fordele pladser efter fødselsdato, så kan du risikere at få vinterstart fordi du ikke er ældre.

Hvis jeg var dig, så ville jeg gå ud og søge et nemt job, og tjene en masse penge inden sommer 2012. Hvis du mod forventning ikke skulle komme ind der, så fortsætter du bare indtil feb. 2013.

Men for alt i verden: LAD VÆRE med at tro du spilder dit liv ved at vente et år. Hvis du har denne indgangsvinkel til tingene, så bliver det et mareridt at læse medicin. Du skal nå så forfærdeligt meget på så kort tid, at der kommer et tidspunkt, hvor du må acceptere at du ikke kan nå det hele på samme høje niveau. Jeg er selv min egen største fjende, fordi jeg har en stærk perfektionistisk tilgang til det jeg arbejder med. Det er ikke særligt behageligt at komme til erkendelsen, at man må gå på kompromis med tid og indlæring, og gå til eksamen med en helt forkert fornemmelse i kroppen, fordi man ikke kunne nå at indfri sine egne forventninger. Pointen er heldigvis den, at hvis du yder en solid indsats, så skal du nok klare den. Det bliver måske ikke topkarakterer hver gang, men du er videre til næste punkt i uddannelse.

Al mulig held og lykke til næste sommer!
Du kommer til at elske studiet :stuck_out_tongue: