Topkarakter til Bornholms Centralsygehus

Topkarakter til Bornholms Centralsygehus
0

#1

Centralsygehuset i Rønne har med entusiasme kastet sig over studenterundervisningen. »Vi er pludselig blevet en del af det københavnske universitetsmiljø,« siger sygehuschef Brian Lerche.

Bornholms Centralsygehus i Rønne har siden februar i år fungeret som praktiksted for lægestuderende fra Københavns Universitet, som skal i praktik på 7. og 9. semester.

Sygehuset har foreløbig aftalt at tage seks lægestuderende hvert halve år.

»Samarbejdet har bragt os nærmere på Københavns Universitet og et pulserende uddannelsesmiljø. De lægestuderende udfordrer os. De kommer med den nyeste viden og stiller de frække spørgsmål, der gør, at vi er nødt til at følge med i faget på en ny og anderledes måde,« fortæller Brian Lerche.

De studerende har fået tildelt et vagtværelse på sygehuset og har mulighed for at rejse hjem på weekend på favorable vilkår i de weekender, hvor de ikke er på vagt.

De seks medicinstuderende, der i forårssemestret var i praktik på Kirurgisk og Medicinsk afdeling i Rønne har således givet centralsygehuset topkarakter. På en skala fra et til syv, er Bornholm løbet med et seks-tal. Blandt 41 sygehusafdelinger i Danmark har Bornholm fået tredjepladsen.

Kilde: http://www.berlingske.dk/grid/indland/a … aid=632666