Reposter lige den her fra Reddit…håber I kan leve med at det er på engelsk:
I know there’s a ton of these in here…but here goes:
I’m almost 2 years into medical school and I’ve just been miserable the entire time. For some reason, I just feel kinda misplaced, like this is just not what I’m supposed to do. I’ve never really had a dream about becoming a doctor and it was kinda random I ended up here. I guess I’m starting to get intrigued about the idea of becoming a doctor and helping people, but every time I’m at a hospital or I see clinical stuff I just get this weird feeling in my stomach.
I know it’s supposed to get better after the first years because the curriculum gets more practical so maybe that’ll help. But honestly if I hadn’t already gone through these first years I definently would apply to do something else. I could much rather see myself in education or business. Also, that stuff comes more easier to me. This is hell. I feel like I’m always 2 steps behind my peers at school (bear in mind I’m recently diagnosed with senere ADHD. Could be part of the reason I’ve been so miserable)
But this is just how I’ve been feeling so far. Lately we’re beginning to learn about the heart, reading EKG’s and stuff. I find that quite interesting. And I imagine pharmacology is quite fasctinating as well. And endocrinology. But then again, do I see myself as a doctor? Or going through all those years of residency? Idk.
What do u think I should do? Is it worth it to continue or should I get out before its “to late”?
Det er altid svært for andre at give råd om den her slags, for i sidste ende kan du bedst selv mærke det. Er du bekendt med ‘The Sunk Cost Fallacy’? Hvis ikke, så google det og se, om der måske er lidt af det på spil her.
Når jeg synes at det er urimeligt at være mig grundet studiet og al den læring der skal til, så tænker jeg tit “men du har jo selv valgt det. Du kan bare stoppe hvis det er sådan du har det.”. Det gør mig afklaret.
Du mærker det bedst selv hvordan du har det med at være dig og hvad du kan være i.
Stil dig selv nogle gode spørgsmål og grav dybt.
Det her er en følelse langt de fleste studerende har/får i løbet af studiet. Og nok også flere end du regner med.
Det får selvfølgelig ikke følelsen af at være bagud til at gå væk, men bare husk at du ikke er alene om den (og husk også at 02 er kravet for at blive læge. ikke 12.)
Tror jeg ville mærke efter hvad den underlige følelse i klinikken kommer af.
Er det fordi du ikke føler dig ordenligt klædt på til det (ift. du føler dig bagud), eller er det noget andet der trykker? Og hvis interessen for medicin ikke er der, så er der ingen skam i at skifte. Og det heller aldrig “too late”
Dit universitet burde også tilbyde samtaler ift. studietrivsel, så evt. book et møde med dem.
Jeg har efterhånden fulgt med i din studietid i noget tid. Jeg ved du altid har været lidt i tvivl om hvad der passer bedst. Jeg tror inderligt at vores generation skal blive bedre til at hvile i et valg. Folketinget har selvfølgelig ikke gjort det nemt for os. Leg med tanken om du droppede ud og startede på noget andet? Hvordan ville hverdagen være? Ville du være mere glad?
Så leg med tanken om at fortsætte - og komme ud og være læge. Det er fair nok ikke helt at vide hvordan det ville føles. Men hvordan har du det? Snak med en studie- og trivsel vejleder. De er super gode!
(og husk også at 02 er kravet for at blive læge. ikke 12.)