Tvivl om start på medicin

Hej folkens!

Jeg vil bare lige starte med at sige, at dette opslag nok kommer til at være mig, der har brug for at få afløb med nogle tanker, samt nogle råd fra folk, der er mindre biased end mine forældre, der bare vil have mig i gang med det samme. Jeg beklager hvis dette opslag føles lidt “udenfor” emnet

Jeg står i den situation, at jeg har fået og accepteret en studieplads på medicin på AU med vinterstart. Jeg er overtaknemmelig for at have fået denne mulighed, og kunne ikke være mere stolt af mig selv end jeg er lige nu. Det har været en drøm, at læse medicin lige siden 1.g, og jeg er derfor sindsygt excited for at begynde på studiet! Jeg kan næsten ikke vente.
Problemet er dog, at jeg ikke har haft noget sabbatår, og jeg skal bruge den tid indtil februar på at læse fag op. Blandt andet grundet coronaisolationer, altid at gøre det “rigtige og ansvarlige”, syge forældre og at jeg måske lige har givet den en tand for meget gas i skolen, føler jeg nu, at jeg ikke rigtigt har haft muligheden for at være “ung” og lave fejl, hvis det altså giver mening. Det skal måske lige siges, at jeg kun er 19 år gammel. Jeg har desuden hørt fra sociale medier (godt nok amerikanere, men samme studie), at man “opgiver” sine 20’ere for at blive læge. Er dette også jeres oplevelse?
Jeg er bange for, at jeg ikke når at nyde min ungdom, hvis jeg skynder mig ind i det her, men jeg vil også bare så godt i gang, og føler mig klar til selve studiet.
En løsning er i virkeligheden, at opgive min plads til vinter og tage det halve års sabbatår, men jeg ligger lige ved spæregrænsen på kvote 1, med et gennemsnit på 10,053 (ergo relativt tæt på 10,0). Derfor er det usikkert om jeg overhovedet vil kunne komme ind i igen, og jeg vil ikke risikere at miste muligheden for at gøre det, jeg har drømt om i en del år efterhånden.
Jeg har desuden en tendens til at overtænke ting
Har nogle af jer kloge mennesker nogle tanker, råd eller generelle kommentare til dette? Alt er værdsat!
Knus!

1 Synes om

Kære Lukas.
Jeg kan godt forstå din forvirring og bekymring omkring dette.
Du er jo opfattede af den nye lov, hvis du lige er blevet student. Dette ville vel betyde at du skal bruge en god del tid på at læse fag op. Hvilke fag skal du læse op? Du skal huske at når du læser fag op, så er det kun din karakter ud fra eksamen som gælder. Dette hjælper lidt på at man kan slappe mere af i hverdagen ift. STX. Et andet vigtigt spørgsmål som jeg tror du skal stille dig selv: Hvordan ville du have det hvis du havde et sabbatår, og søgte ind igen men fik afslag? Dermed skulle holde to sabbatår… mindst?

Du vil nok høre forskellige meninger inde fra denne gruppe. Jeg vil umiddelbart også huske dig på at du er færdig med din bachelor i en alder af 22 år. Dette betyder også at du evt. kan tage et (par) sabbatår når du har bestået din bachelor. Hele dit liv behøver ikke at handle om medicin og din uddannelse. Det er klart at interessen for medicin gør at mange nærmest gør det til deres personlighed. Men dette er altså ikke et krav!

Jeg synes du skal tænke dig rigtig grundigt om. Du ville jo præcis kunne risikere ikke at kunne komme ind til næste år. I sær hvis det SKAL være Aarhus Universitet. Man ser flere herinde der søger kvote 2 som virkelig kæmper med at komme ind på 2-3 år nogle gange. Det er ikke for at give dig dårlig samvittighed, nærmest langt fra. Men du skal vide hvad du “giver op”. Begge dele vil være lidt af et sats.

Desuden skal du huske at man typisk har en sommerferie på 2-3 måneder, og altså sagtens kan få rejst nogle gode ture rundt omkring hvis det er det du brænder for. Jeg har flere venner og veninder som “bare” tager et sabbatår fordi de ikke ved hvad de vil være. Men det ved du. Det lyder som om du er nærmest helt sikker på din beslutning af at det skal være medicin. Jeg ved ikke om det er for tydeligt at mærke hvad jeg selv ville have gjort. Men husk - det er altid dig selv og lysten du skal sættes først. Der er jo intet ved at starte, og dermed droppe ud fordi du endte med at hade at gå i skole i så mange år i streg.

Tusind tak for svar!

Reglen er jeg meget vel klar over, og denne stresser mig også, da jeg praktisk talt skal have topkarakterer - karakterræset er jeg dog efterhånden blevet vant til, og kan realtivt godt håndtere. Det betyder også, at jeg har planer om at studere lidt ekstra, men du har 100% ret i, at det ikke bliver samme niveau stress, som på gym.
Jeg tror, at jeg ville hade mig selv hvis jeg fik afslag - dette kunne netop sætte mig ind i ret negativ spiral. Jeg har gået og været utålmodig igennem gymnasietiden, så jeg ville også være pænt træt af at skulle vente i to år på det. Dette er netop problemet

Tror du har ret i, at jeg skal huske på, at jeg er så ung og bliver så ung på det tidspunkt. Jeg havde faktisk ikke tænkt over at holde sabbatår efter min bachelor; det giver godt nok lidt mere ro i maven, med den tanke, at jeg ikke låser mig 100% fast på noget nu.

Det behøver netop ikke at være AU, universitetet er for den sags skyld lidt ligegyldigt - det er jo studiet, der betyder noget. Men jo, jeg er vanvittigt taknemmelig for at det er gået mig så “smertefrit”, og derfor føles det ekstremt forkert at takke nej. Det er netop et stort sats, og derfor gør jeg mig også store tanker for tiden.

Jeg anede ikke, at sommerferien var så lang - hold da op! Så er der jo faktisk rig mulighed for at tage på eventyr rundt i verdenen. Og jo, heldigvis kan man altid droppe ud
Det ender nok med at jeg starter!

Du skal have tusinde tak for dit svar! Det har givet mig noget ro i maven! Det sætter jeg pris på.

1 Synes om

Hej Lukas
Min erfaring med oplæsning af fag er også at det ikke svarer til at fuldtidsstudere og man sagtens kan nå at nyde livet en masse ved siden af :slight_smile:
Hvis jeg havde kunnet vælge min ventetid på at studere, havde jeg valgt et halvt år, men jeg kommer også fra en lidt anden situation end din. Jeg er én af dem der har brugt 2 år på at læse op, så siden jeg besluttede mig for at gå efter medicinstudiet er der ialt gået 2,5 år.

Jeg vil iøvrigt lige supplere med at der jo altid findes muligheden for at søge orlov i løbet af studiet af forskellige grunde.

Vi ses nok næste sommer hvis du starter, da jeg begynder på AU i næste uge, men regner med et halvt års barsel til foråret. Hej så længe :slight_smile:

Kære Lukas,
Som færdig med min bachelor på AU, kan jeg kun sige at (ja du ville være en af de unge) men kæmpe stort nej, du opgiver ikke din ungdom hvis du starter nu. Jeg var selv mega glad for mit sabbatår, og ville da også have anbefalet dig at tage et, men nu er du optaget og den plads synes jeg personligt ikke du skal takke nej til, hvis du er i tvivl om at kunne komme ind igen. :wink: Medicin på AU er vanvittig socialt, utrolig mange arrangementer, fester, revyen, udlandsmuligheder med rejser og klinik, frivilligt arbejde ect som du kan blive en del af. Så jeg synes bestemt ikke at man opgiver sine 20’ere for at blive læge på AU. Det er hårdt arbejde, men der er så mange fede muligheder som vejer op for det. F.eks er der jo fredagsbar hver fredag, så feste skal du nok få gjort. Rigtig mange tager pause eller udskyder ved 6. semester, og der har en del af mine venner valgt at rejse, tage på højskole, bruge et halvt år på at arbejde, eller være en del af medicinerrevyen, være tutor ect- Så der skal nok være mulighed for at få levet din ungdom ud. Absolut ingen tvivl om det. Faktisk vil jeg personligt mene du vil føle dig mere “ung og vild” på medicinstudiet end hvis du skal arbejde i netto en masse før du rejser i et sabbatår.
og ja sommerferien er møg lang, vi har lige haft fri fra 20 juni cirka til nu her 29 august mellem 6-7 semester, og juleferien/vinterferien er jo også lang da man typisk kun har 1-2 eksamner som afvikles i de første par uger, så det er ikke atypisk at have 3 uger fri i januar også.

Lukas jeg har selv læst Mat, fysik og Kemi op fra marts til august. Hvis du har spørgsmål omkring dette, så er du velkommen til at stille dem.