Udregning af gennemsnit til optag på medicinstudiet

Kære forum,

Først og fremmest må jeg indrømme at denne tråd kun indirekte er i sammenhæng med medicinstudiet, men eftersom at jeg har kontaktet en studievejleder på ug.dk uden at få svar, har jeg besluttet at prøve lykken hos jer. Jeg har lidt tekniske spørgsmål mht. udregningen af det gymnasiale gennemsnit, som jeg ønsker at få besvaret og jeg håber derfor at I vil kunne hjælpe mig.

Sagen er den at jeg afsluttede gymnasiet i '13, men grundet et skift af studieretning mangler jeg stadig et naturvidenskabeligt fag på C-niveau for at kunne kalde mig student. Som jeg har forstået det, lægges gymnasiesnittet fast idet man går til den sidste eksamen. Vil det betyde at jeg har mulighed for at påvirke mit gennemsnit igennem suppleringskurser, i så fald at de gennemføres før det sidste C-fag? Og er det muligt for mig at kunne opnå en bonus for fem A-fag, hvis jeg hæver et B-fag på denne måde?

Min undren skyldes at jeg inderligt ønsker at komme ind på et af de danske medicinstudier, men på nuværende tidspunkt ikke har snittet til det (9,5). I tilfælde af at denne ‘strategi’ er mulig, vil det dog kunne lykkes mig at hæve mit gennemsnit til det krævede niveau og jeg kunne undgå det nervepirrende ‘kvote-2-ræs’.

I tilfælde af at lykken tilsmiler mig i henhold til disse teknikailteter, vil det så for mig være muligt at hæve mit gennemsnit ved hjælp af både karakter i A-, B- og C-fag, kvikstartsbonus og bonus for fem A-fag?

Med venlig hilsen,

Kære Nomil

Jeg var i samme situation som dig, og der var det ikke muligt (blev optaget sidste september på KU medicin). Jeg blev selv student i 2010 og manglede som dig det naturvidenskabelige. Det tog jeg så og fik enda 12 men det havde ingen effekt på mit gymnasiegennemsnit (7,0), men til gengæld så det godt ud på min kvote 2 ansøgning.

Så som det ser ud skal du nok i gang med kvote 2, men hvis du har nogle gode ting med i baggagen er det ikke så slemt :slight_smile:

Jeg skal lige være sikker på, at jeg forstår dig korrekt:

Såfremt, at du endnu ikke er fuldgyldigt student, altså, at du nuværende kun har enkeltfagsbeviser og dermed intet studenterbevis, så vil din sidste eksamen kunne medregnes i dit sammenlagte snit - dette vil nok umiddelbart betyde at du skal have porteret dine tidligere beståede fag til en HF, som så kan give dig et “fuldt” HF-studenterbevis, med dit samlede karaktersnit, når du har bestået den sidste eksamen! :).

Hvorvidt, at det er muligt for dig og øge dine B-fag til A og dermed tilføje en yderligere bonus skal jeg lade være usagt, det ved jeg ikke rigtigt noget om :-).

Hvis dit nuværende snit på 9,5 er beregnet uden kvikstartsbonusen, vil du, hvis jeg har regnet korrekt, faktisk kunne hæve dig over det laveste nuværende snit på 10,7, du skal bare ha’ et 12-tal til den sidste eksamen.

Hvis dette dog ikke kan lade sig gøre, så er kvote to vejen frem.

  • Her er det selvfølgeligt vidt forskelligt hvordan de enkelte universiteter vægter den enkelte ansøger.

Overvejende kan du jo søge på Aarhus Universitet; Der mener jeg, at de stadig vægter det samlede gennemsnit af karaktererne for de specifikke adgangsgivende fag ret højt :-).

Citeret fra UG.DK:

Alt held og lykke med optagelsen! :slight_smile: