Unge dumper deres læge

http://www.metroxpress.dk/dk/article/2010/12/19/23/4036-90/index.xml

Ret interessant læsning. Kan jo både være kommunikationsproblemer, “hovski-snovski-lille-venne”-tale, forkerte/urealistiske forventninger hhv. læge og pt, eller noget helt andet.

Ser unge for mange lægeserier, eller leger ulige børn bare dårligt? Selv tror jeg mest det er kommunikationen og måske uenighed om diagnosen (lægen vs. nettet). Hvad tror I?

Og ja, statistisk set er artiklen ikke meget værd, men alligevel synes jeg nu der er grund til at tænke lidt over det. Om ikke andet ville det være ret spændende at følge op på det med en mere videnskabelig tilgang. Også i forhold til hvordan man driver praksis i fremtiden.

Tror simpelthen det skyldes at unge mennesker idag (inkl mig selv) stiller store krav til “viden og kunnen” hos de læger der skal behandle én. Generationen før os, stillede sig måske tilfredse med en snak med almen medicineren og en ofte meget overfladisk objektiv undersøgelse og den “almen medicinske floskel”, at vi “ser an”.

Tror mange idag bliver skuffede og vrede over det niveau diagnoserne stilles i almen praksis.

Jeg ved det er kan være farligt, med den slags argumenter blandt almen medicinere. Men jeg har tit i min turnus i almen praksis, hørt fra patienterne at de vil have en henvisning til speciallæge og dermed ikke vil stille sig tilfreds til med det, almen praksis kan tilbyde.

Det kunne meget vel være kommunikationsproblemer på alle niveauer. Både diagnose, behandling, medicin (effekt samt bivirkninger) og generel samtale - som jo også er lægens, og ikke kun psykiaterens job.

Eksempelvis har jeg selv været ude for, og hørt fra bekendte, at de bivirkninger, som lægen fortæller om, ikke stemmer overens med dem, der er fundet på sider som netdoktor.dk. Jeg kan godt forstå problemet i, når lægen kun varsler om ondt i maven o.l., hvis man kan finde langt alvorligere, men selvfølgelig sjældne, bivirkninger ved medicinen man har fået ordineret. Især hvis man er ung, og ikke har megen erfaring med medicin. Den unge får vel en forestilling om at lægen er inkompetent, selvom lægen selvfølgelig har en grund til at gøre som han gør - generelt.

Ikke desto mindre, er situationer som disse, ikke grundlag nok til at skifte læge.

Kunne være spændende at lave en tilsvarende undersøgelse for ældre patienter og yngre læger?