Hej viborgt, søger du selv ind næste år eller studerer du allerede?
Det er overvejelser om hvordan de to bedømmelseskriterier viser mere om præstation under pres hhv. og flid over lang tid.
Eller intelligenskvotient og hukommelse i beskyttet ramme (uforstyrret) overfor disciplin og prioritering (med alle mulige forstyrrelser).
Altså underforstået uniTEST først og fagsnit næst.
Alle kompetencerne er meget relevante for et universitetsstudie, men ulemperne ved at vurdere for meget efter fagsnittet er større end det modsatte, fordi:
- mennesker ikke kan beskrives med tal, helt banalt
- karakterer gives på baggrund af en meget subjektiv vurdering
- forudsætningerne for opnåelsen af karaktererne er derudover meget blandede og anderledes for en gymnasieelev end en universitetsstuderende
- herunder: gymnasieelever der ved hvad de vil og vælger ‘rigtigt’ fra starten har et privilegium, mens alle der ikke gør, eller søger ind med et ønske om at skifte branche står med en masse ulemper, fx at genoplæsning af karakterer forsinker den individuelle uddannelsesproces, koster en del, findes i begrænset udbud og skal passe sammen med arbejde, sideløbende.
Hvem har så mest ret til at komme ind på drømmeuddannelsen?
Dem der er bedst til at gå til eksamen, har haft den bedste familie- og boligsituation, hormonbalance, selvdisciplin, modenhed m.m. i gymnasiet og har villet det længst?
Dem der arbejder målrettet for det senere i deres liv (måske først efter frontallapperne er vokset sammen), fordi de er blevet klar over de vil noget de endnu ikke er kvalificerede til, og måske økonomisk falder ned mellem to stole imens, af politiske årsager?
Tilbage på sporet:
-Ulemperne ved uniTESTen er at den er begrænset, både i tid og indhold - men 90 spørgsmål siger trods alt mere end 8-10 karakterer.
Tidsbegrænsningen er værst for dem der ikke leverer godt under pres - men det er jo ikke anderledes end eksaminer.
For dem er begge optagelseskriterierne noget skidt, men diskussion om hvor vigtigt det er at kunne som læge, og om det kan læres er en anden 
I første omgang tænker jeg ovenstående argumenter, lidt anderledes formuleret, kan bruges til at argumentere for minimum en 50/50-vægtning, eller måske en overvægt til uniTEST’en - erfaringen fra odontologi og tidligere kvote 2-optag på medicin via fagsnit er jo også at fagsnittet bliver endnu højere end kvote 1-adgangsgrundlaget, hvis det er det eneste der tæller, og tilsvarende - må man formode - hvis det vejer for tungt.
Jeg synes dertil at det er vigtigt at slå et slag for minoriteterne, dem med andre kompetencer, modenhedspoint og/eller erhvervserfaring, som tidligere har haft bedre chancer via den nu afskaffede motiverede ansøgning.
Den motiverede er dog, ligesom en jobansøgning, svær for modtageren at vurdere; hvad er sandt og hvor er der smurt for tykt på? Ligeså vel som det igen bliver en meget subjektiv afgørelse der ligger til grund for optaget.
Derfor er uniTESTen på mange måder et godt kompromis, der i min optik bør tilskrives den største vægt, 60-80 %, synes jeg helt personligt.
Naturligvis synes jeg også dét fordi mit udgangspunkt er i minoritetskategorien, værende 33 år når jeg søger ind, og havende en kandidatuddannelse samt en del erhvervserfaring i baggagen.
Og fordi forbedringen af karakterer er svær at koordinere med mit arbejdsliv => uniTESTen er min bedste chance (og fordi jeg har grund til at tro jeg kan klare den godt).
- Jeg er dog i tvivl om det personlige udgangspunkt er klogt eller uklogt at medtage.
Det får nemt karakter af motiveret ansøgning og ukritisk tænkning, bias… Men whatever works
Der er jo dén politiske holdning at os der allerede har én uddannelse bør komme bagerst i køen fordi vi har haft chancen.
Ligeså vel som der er god grund til at tro vi faktisk kan klare en lang svær uddannelse, måske endda endnu bedre end mange, og blive bedre læger i sidste ende.
Så derfor er jeg så nysgerrig på hvem der sidder med afgørelsen - jeg forestiller mig et råd bestående af 10-50 mennesker (udfra råd jeg tidligere har siddet i), der jo også har hver deres bias, og måske er det muligt at påvirke deres beslutning eller erfare noget om bevæggrunde.
Jeg har i hvert fald lært at research betaler sig 